Noa vandrede med Gud — Hvordan videofilmen blev til

„HAN taler om den lige fra morgenstunden. Han ser den tre–fire gange i løbet af dagen og én gang til før han går i seng,“ skriver en mor fra Californien om sin toårige søn. Hvad taler hun om? Om videofilmen Noa vandrede med Gud. * „Når han er ude at lege, tager han sin hammer i hånden og siger at han vil bygge en ark,“ tilføjer hun.

En anden mor skriver: „Tusind tak for alt det arbejde, al den tid og al den kærlighed der er lagt i videofilmen om Noa. Min søn på tre kan næsten hele filmen udenad, også lydeffekterne. Det er hans yndlingsvideo, og han beder om at se den flere gange om dagen.“

En lille pige ved navn Danielle skriver: „Jeg kan godt lide filmen, og jeg vil gerne følge Noa’s eksempel. Jeg håber at I vil lave flere videofilm for børn.“

Det tager forståeligt nok sin tid at filmatisere beretninger fra Bibelen. Hvordan kan det egentlig være?

Hvordan er filmen om Noa blevet til?

Længe før nogen af filmens sekvenser blev optaget eller nogen af billederne blev malet, havde en manuskriptforfatter udarbejdet en kortfattet beskrivelse af handlingsforløbet ud fra den bibelske beretning. På grundlag af dette udkast blev der senere fremstillet en storyboard og et manuskript. En storyboard er en serie små skitser der hjælper kunstnerne til at fastlægge sekvenserne og historiens forløb. I en større gruppe hvor også kunstnerne var med, drøftede man nu hvordan man kunne skildre beretningen om Noa — i hvilke sekvenser man ville benytte skuespillere, og i hvilke det ville være bedst at benytte malede billeder. Sekvenser med skuespillere gør beretningen levende i et barns fantasi. De viser at Bibelen taler om virkelige personer der har levet og tjent Jehova for flere tusind år siden. Hvad var så det næste trin i produktionen?

Rollerne blev nu besat med personer der skulle skildre Noa og hans familie. Der blev tegnet kostumer, og man besluttede hvordan farvesammensætningen til hver scene skulle være. Kunstnerne kunne imidlertid ikke tegne og male Noa og hans familie før de vidste hvordan skuespillerne ville se ud i deres kostumer. De malede billeder skulle passe til scenerne med skuespillere. Men hvor kunne man optage disse scener?

Valget faldt på Danmark, hvor Selskabets afdelingskontor har brødre med erfaring i at fremstille kulisser og rekvisitter og tilstrækkelig plads til optagelse af de indendørs scener. Et filmhold fra videoafdelingen i Patterson, USA, tog til Danmark for at lave optagelserne sammen med et hold danske brødre. En fortæller fremfører filmens beretning. Dette har gjort det langt lettere at udgive filmen på andre sprog fordi man ikke behøver at benytte den komplicerede dubbingteknik, hvor man indsætter en synkroniseret oversættelse af replikkerne. Men hvordan blev de vanskelige, tegnede scener udarbejdet?

Malede billeder og et specialkamera

Ud fra storyboard’en fremstillede kunstnerne i hundredvis af akvareller. Der var ikke nødvendigvis tale om retvinklede billeder. I nogle tilfælde var de krumme eller ovale, afhængigt af hvilken kameravinkel der skulle benyttes. Ingen af billederne var større end 56 gange 76 centimeter, og de fleste målte kun 28 gange 38 centimeter.

Til optagelse af billederne måtte man benytte et såkaldt motion control-kamera. For at skabe fornemmelse af dybde blev billederne monteret i tre lag — som forgrund, mellemgrund og baggrund. På denne måde kunne man se ud imellem nogle træstammer, gennem benene på en elefant eller andet der ellers kunne give en tredimensionel effekt. Kameraet blev styret af en computer,  sådan at man kunne panorere over en scene eller zoome ind for at skabe en speciel effekt. På den måde kan man få en fornemmelse af at man bevæger sig rundt i landskabet, mens det i virkeligheden kun er kameraet der bevæger sig.

Da Vagttårnsselskabet hverken har mandskab eller midler til at fremstille en rigtig animeret tegnefilm, er denne blandingsteknik hvor man kombinerer tegninger med sekvenser der spilles af skuespillere, et rimeligt kompromis. Børn i alderen fra 3 til 12 år, der er målgruppen for denne film, synes godt om denne kombination. Og videofilmen understreger tydeligt hvad vi kan lære af Noas eksempel. Desuden kan spørgsmålene på bagsiden af omslaget hjælpe forældrene til at repetere hovedpunkterne med deres børn.

Andre specielle effekter, som for eksempel regnen der gradvis tager til da Vandfloden begynder, er lavet ved hjælp af computerteknologi. Så det har forståeligt nok krævet megen tid og opfindsomhed at fremstille videofilmen om Noa.

Eftersom Bibelens beretninger aldrig ændrer sig, vil videofilmen Noa vandrede med Gud altid være aktuel som et hjælpemiddel til at oplære kommende generationer af børn og unge. Børn og deres forældre har skrevet i hundredvis af breve hvori de giver udtryk for deres værdsættelse og ønske om at få flere videofilm af samme slags. En skrev: „Jeg er 50 år, og det er længe siden mine børn var små. Men jeg tror at det vil være af uvurderlig betydning for forældre der har små børn i dag, at have et videotek med beretningerne fra Bibelen.“

[Fodnote]

[Illustrationer på side 22, 23]

Fremstillingen begyndte med en storyboard

[Illustrationer på side 23]

De fleste sekvenser med skuespillere blev optaget i Danmark

 [Illustrationer på side 24]

Kunstnerne tegnede og malede 230 forskellige scener

 [Illustrationer på side 25]

Et motion control-kamera benyttes til at skabe liv i de tegnede billeder

[Illustrationer på side 25]

Computerredigering, specielle effekter, en fortæller, underlægningsmusik og lyd fuldender videofilmen