„Spindelvævsknipling“ — Paraguays fascinerende kunsthåndværk

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I PARAGUAY

ASUNCIÓN, PARAGUAY. Vores bagage er ved at blive læsset af flyveren, og det giver os lidt tid til at se os omkring i lufthavnen. Pludselig trækker min kone mig over til en vægudstilling. „Er den ikke vidunderlig!“ udbryder hun, idet hun peger på en smuk kniplingsdug med et meget indviklet mønster. Hun spekulerer på hvordan man har båret sig ad med at lave den.

„Spindelvævskniplinger“ stammer fra Arabien. I bogen Paraguay, Touristic and General Information står der: „De blev bragt til De Kanariske Øer og Spanien, og mellem det 17. og 18. århundrede kom de til Paraguay, hvor den såkaldte solknipling fra Tenerife fik navnet paraguayansk knipling, eller nanduti.“ Efterhånden satte kniplerne et personligt præg på deres værker, blandt andet ved i deres mønstre at gengive dyr og planter der var karakteristiske for den egn de boede i. Det er ikke paraguayanerne der har opfundet kniplingskunsten, men de har fundet på nye måder at fremstille kniplingerne på som har gjort dem endnu smukkere. Mange af de indfødte tjener til livets ophold ved at kniple.

Hvordan bærer man sig ad med at lave kniplinger med mønstre så indviklede som edderkoppespind? For at vi kunne se hvordan, tog vores guide os med på en 30 kilometer lang tur til den lille by Itauguá, øst for Asunción. Han fortalte os at mange af Paraguays spindelvævskniplinger bliver lavet i dette område. Der er udstillet en del kniplede artikler i forretninger på hovedgaden.

I en butik bød ejeren os hjertelig velkommen og viste os derefter nogle smukke varer. Hun forklarede: „Håndlavede kniplinger bliver klassificeret efter måden de fremstilles på. Spindelvævskniplingen bliver syet i hånden. De fleste kniplere i Paraguay kan deres motiv udenad; der er dog nogle som bruger mønstre. Man tager et stykke stof af bomuld, spænder det ud i en træramme og syr kniplingen med nål og tråd. De lærer dette kunsthåndværk af deres mødre i en tidlig alder, og på samme måde underviser de igen deres børn.“

Det tager kun to til tre timer for en edderkop af arten hjulspinder at lave et spindelvæv. Men vores værtinde fortalte os at „det varer fra to til tre måneder at lave en dug til otte personer når man bruger en grov tråd, og fra seks til otte måneder når man bruger en fin tråd. Jo tyndere tråden er, jo smukkere bliver resultatet.“

Idet hun holder en hvid kniplingsserviet op, forklarer hun: „Motivet i midten forestiller guavatræets blomst, og alle trådene skal tælles undervejs. Dette mønster er det vanskeligste at lave; det tager to uger med den tynde tråd. I begyndelsen brugte kniplerne kun den fine tråd, og alle produkterne blev som følge heraf meget dyre. For at gøre det hurtigere og billigere gik man over til en grovere tråd.“

I forretningen så man en udstilling af hvide og farvestrålende dækkeservietter, duge, lyseduge, flakoner og andre ting til hjemmet. Vi spurgte om de lavede tøj, og straks hentede ejeren en folkedragt, som tilhørte hendes datter. Hun kunne ikke skjule sin stolthed. Det var en vidunderlig kjole i alle regnbuens farver og med masser af vidde. I andre forretninger fandt vi nogle postkort med smukke kniplinger. Det er ikke så mærkeligt at spindelvævskniplingen bliver betragtet som Paraguays mest berømte kunsthåndværk.

 [Helsides illustration på side 18]