Vi betragter verden

Eksotiske dyr på spisekortet

Handel med flagermusekød er omfattet af et internationalt forbud, og i Europa må kødet ikke bruges som føde. Alligevel forhandles det ulovligt i Storbritannien i forretninger og serveres i restauranter. „Det vækker alvorlig bekymring at det er muligt at nedlægge og importere eksemplarer af fredede flagermusearter uden at det opdages, for ikke at tale om sundhedsfaren ved at indtage ikkekontrolleret kød,“ bemærker Richard Barnwell fra Verdensnaturfonden. Nogle steder i Afrika har flyvende hunde længe været et vigtigt fødemiddel, og i Malaysia og Indonesien er bestanden af nogle af de sjældneste arter af flyvende hunde faldet drastisk på grund af jagt. På Seychellerne regnes flagermus i karry for en delikatesse. Londonavisen The Sunday Times oplyser at flagermus „ikke er de eneste truede dyrearter der er efterspurgt i Europa“, idet visse restauranter i Bruxelles serverer chimpansekød.

Nervøse vaner

Ifølge den canadiske avis Globe and Mail har cirka 15 procent af befolkningen nervøse vaner, der for eksempel giver sig udslag i at man „snor sit hår, vipper med foden, sidder uroligt med benene, piller negle og lignende“. Hvorfor tillægger man sig sådanne vaner? Psykiateren Peggy Richter ved Torontos Center for Afhængighed og Mentalhygiejne mener at sådanne ritualprægede bevægelser fremkalder en følelse af tryghed. Paul Kelly, der er klinisk psykolog, hævder derimod at nervøse vaner skyldes anspændthed og er en spontan og ubevidst reaktion der dæmper stressfølelsen. Ifølge eksperter „kan man lære at bryde og med tiden aflægge vaner ved substitutionsterapi, hvilket vil sige at man koncentrerer sig om en anden genstand når man griber sig selv i at ligge under for en nervøs vane,“ skriver avisen.

Afhængig af cola?

I gennemsnit drikker hver mexicaner årligt 160 liter coladrikke, oplyser den Mexicanske Sammenslutning for Forbrugerundersøgelser. Hvert år bruger indbyggerne tilsammen flere penge på coladrikke end på de ti mest udbredte fødemidler. Efter nogles opfattelse er det store forbrug af læskedrikke en hovedårsag til fejlernæring i Mexico. Nogle af ingredienserne i cola kan hæmme optagelsen af calcium og jern. Andre sundhedsproblemer der sættes i forbindelse med indtagelse af cola, er øget risiko for nyresten, caries, overvægt, forhøjet blodtryk, søvnløshed, mavesår og angstfølelse. Forbrugersammenslutningens tidsskrift skriver: „Vi var engang en nation af majsspisere, men nu kan man med rette kalde os en nation af coladrikkere.“

En „retfærdig krig“?

„Krigen i Jugoslavien har i høj grad splittet kirkerne i spørgsmålet om hvordan man skal fortolke begrebet ’retfærdig krig’,“ skriver det franske dagblad Le Monde. Begrebet „retfærdig krig“ (jus ad bellum) opstod på Augustins tid, altså i det femte århundrede. Ifølge Le Monde opstillede den katolske filosof Thomas Aquinas siden blandt andet følgende kriterier for „moralsk“ berettiget krigsførelse: Den skal udkæmpes af „en lovlig myndighed“ for „en retfærdig sag“ og „som en sidste udvej“. Og „magtanvendelsen [bør] ikke anrette større skade og forstyrrelse end det onde man søger at udrydde“. I det 17. århundrede tilføjede man den betingelse at der skal være „sandsynlighed for et gunstigt udfald“. I dag tager de fleste kirker afstand fra begrebet „hellig krig“, men diskuterer stadig forudsætningerne for at en krig kan kaldes retfærdig.

Unge brasilianere er seksuelt aktive

I Brasilien har „33 procent af de unge piger og 64 procent af de unge mænd deres seksuelle debut i alderen mellem 14 og 19 år,“ oplyser avisen O Estado de S. Paulo. Desuden er antallet af piger mellem 15 og 19 som er seksuelt aktive før ægteskabet, fordoblet på blot ti år. Ifølge demografen Elizabeth Ferraz er der sket „et decideret skred i holdningen til det seksuelle“. For eksempel viser en anden undersøgelse at 18 procent af de unge brasilianere allerede har mindst ét barn eller venter et.

 Risikofrit hospitalsophold?

„På irske hospitaler er der over 10 procents risiko for at de indlagte pådrager sig en infektion,“ oplyser avisen The Irish Times. Fænomenet kaldes nosokomiel infektion (infektionssygdom opstået ved smitte på sygehuset) og kræver ekstra behandling samt forlænget indlæggelse. I gennemsnit betyder hvert tilfælde en udgift på godt 15.000 kroner og en forlængelse af hospitalsopholdet med 11 dage hvis der er tale om en kredsløbsinfektion. Infektioner med „supermikrober“, som „bliver mere og mere resistente over for en lang række antibiotika“, virker ifølge avisen særlig foruroligende. De mest udsatte er „mindreårige, langtidspatienter, ældre [og] dem med kroniske lidelser som hjertesygdomme eller kronisk bronkitis“.

Flere gener end antaget

Forskerne har for nylig revideret deres skøn over hvor mange gener der findes i hver enkelt celle i menneskelegemet. Tidligere mente man at der fandtes mellem 50.000 og 100.000, men nu anslås tallet ifølge The New York Times til 140.000. Det vil sige at den menneskelige organisme er langt mere sammensat end hidtil antaget. Generne instruerer legemets celler om rækkefølgen af aminosyrer, som er grundbestanddele i proteiner. Den drastiske opjustering „fremhæver hvor meget der står tilbage at lære om den genetiske programmering i mennesket,“ udtaler dagbladet.

Ny definition af helvede

I flere hundrede år har den katolske kirke lært at helvede er det sted hvor de ondes sjæle lider evig pine. Men denne opfattelse står tilsyneladende for fald. Ifølge pave Johannes Paul II er helvede „ikke en straf som Gud nedkalder over folk, men en tilstand der er et resultat af det som folk har gjort i dette liv, og den indstilling de har tillagt sig,“ skriver L’Osservatore Romano. Paven udtaler at „helvede ikke betegner et sted, men den tilstand hvori man befinder sig hvis man overlagt og definitivt tager afstand fra Gud, som er ophav til alt liv og al glæde“. Han tilføjer at „den evige fortabelse“ ikke er Guds værk, men at det er „skabningen der afskærer sig fra Guds kærlighed“.

Gåture gavner helbredet

At trave er ikke kun et godt middel til at tabe sig og få afløb for stress; det sænker også „blodtrykket og mindsker risikoen for hjerteanfald,“ skriver Torontoavisen The Globe and Mail. Men det kræver en regelmæssig indsats at forblive sund. Avisen skriver: „Ifølge publikationen Canada’s Physical Activity Guide to Healthy Active Living skal den der bevæger sig i adstadigt tempo, dagligt motionere i sammenlagt en time i perioder af mindst 10 minutter.“ Man kan også holde sig sund og rask ved at trave eller cykle energisk i en halv til en hel time daglig eller løbetræne 20-30 minutter hver dag. Avisen anbefaler let, velventileret fodtøj med bløde såler, god svangstøtte, støddæmpende indlægssåler og god plads til tæerne.

Et første varsel?

„Verden har måske udsigt til et årti med ’superkatastrofer’,“ oplyser bladet World Press Review på grundlag af en artikel i Londonavisen Financial Times. Det Internationale Forbund af Røde Kors og Røde Halvmåne Selskaber (IFRC) advarer om at store befolkningsgrupper er i fare for at blive ramt af katastrofer som hvirvelstorme og jordskælv. „Af verdens 50 hurtigstvoksende storbyer ligger de 40 i jordskælvszoner, og halvdelen af verdens befolkning bor i kystområder hvor forhøjet vandstand bringer dem i farezonen,“ skriver bladet. Et andet ildevarslende tegn er at de statslige budgetter til katastrofehjælp er skåret ned, selv om katastroferne tager til i antal.

En lang nat

I Nordnorge ser man i to af vintermånederne ikke andet sollys end en rødgrå skumringsglød i nogle timer midt på dagen. Efter sigende beskrev den norske polarforsker Fridtjof Nansen denne „mørketid“ som et „majestætisk mørke“. Men ikke alle er glade for at tage afsked med sollyset. Ifølge den tyske avis Ibbenbürener Volkszeitung lider 21,2 procent af de nordmænd der bor nord for polarkredsen, af vinterdepression. Muligvis skyldes det overproduktion af melatonin, et hormon der produceres i epifysen. Det eneste der afhjælper denne form for depression, er lys. Imidlertid lader stadig flere turister sig lokke til polarkredsen af udsigten til at iagttage nordlys, sne der glitrer i måneskin, og det hyggelige skær fra de spredte bebyggelser.