Hvorfor det er fornuftigt at holde op

RYGNING er ikke noget for dem der ønsker at leve et langt og lykkeligt liv. Sandsynligheden for at en langtidsryger med tiden dør af sin tobaksafhængighed, er som 1 til 2. Generaldirektøren for Verdenssundhedsorganisationen (WHO) siger: „En cigaret er . . . et dygtigt udtænkt produkt som giver rygeren netop den mængde nikotin der skal til for at gøre ham afhængig resten af livet for til sidst at slå ham ihjel.“

Én grund til at holde op med at ryge er altså at det skader helbredet. Rygning er blevet forbundet med over 25 livstruende sygdomme og er for eksempel stærkt medvirkende til hjerteanfald, slagtilfælde, kronisk bronkitis, emfysem samt forskellige former for kræft, især lungekræft.

Der kan naturligvis gå nogle år før en ryger bliver ramt af en af disse sygdomme, men i denne periode gør rygningen ikke ligefrem personen mere tiltalende i andres øjne. Reklamerne fremstiller rygere som smukke og sunde. Men virkeligheden er en helt anden. Rygning resulterer i dårlig ånde, giver tænderne og fingrene en gulbrun farve, bidrager til impotens hos mænd og forårsager tobakshoste og stakåndethed. Rygning fører også ofte til en for tidlig ældning af huden og andre hudproblemer.

Hvordan ens rygevaner berører andre

Bibelen siger: „Du skal elske din næste som dig selv.“ (Mattæus 22:39) Kærlighed til næsten, ikke mindst ens egen familie, er en væsentlig grund til at bryde tobaksvanen.

Rygning skader andre. Det er ikke længe siden at man kunne ryge næsten hvor som helst uden at forvente at nogen gjorde indsigelse. Men der er sket en holdningsændring fordi flere nu erkender farerne ved at indånde tobaksrøg.  For eksempel har en ikkeryger der er gift med en ryger, 30 procents større risiko for at udvikle lungekræft end hvis vedkommende var gift med en ikkeryger. Børn der har forældre som ryger, er i større fare for at få lungebetændelse eller bronkitis i deres første to leveår end børn der vokser op i hjem hvor ingen ryger.

Gravide kvinder der ryger, udsætter deres ufødte børn for en stor fare. Nikotin, kulilte og andre farlige kemiske stoffer i cigaretrøgen trænger ind i moderens blodbane og finder vej til fosteret. Det medfører større risiko for spontane aborter, dødfødsler og dødsfald blandt nyfødte. Dertil kommer at risikoen for vuggedød er tre gange større hos børn hvis mødre har røget under graviditeten.

Prisen er høj

En anden grund til at holde op med at ryge er at det er dyrt. Ifølge en undersøgelse foretaget af Verdensbanken anslås det at de udgifter der årligt påføres sundhedssektoren som en direkte følge af rygning, beløber sig til cirka 200 milliarder dollars. Det tal giver selvfølgelig ikke noget billede af den pris der må betales i form af de lidelser og smerter som tobaksrelaterede sygdomme påfører folk.

Det er ikke så svært at regne ud hvor meget det koster at ryge. For at finde ud af hvor meget det koster om året, skal man blot gange det beløb man dagligt bruger på cigaretter, med 365. Ganger man dette tal med ti, vil man kunne se hvor meget ens cigaretforbrug ville koste hvis man røg ti år til. Resultatet vil måske overraske én. Tænk på hvad man kunne bruge alle de penge til!

Er andre former for tobak mindre skadelige?

Tobaksindustrien reklamerer for cigaretter med lavt tjære- og nikotinindhold som en måde at reducere sundhedsrisikoen på. Men de der går over til disse såkaldte milde cigaretter, har trang til at få den samme mængde  nikotin som de er vant til. Rygerne kompenserer derfor ofte for dette behov ved at ryge flere cigaretter, inhalere dybere, tage flere drag og ryge mere af hver cigaret. Men selv for dem der ikke kompenserer for deres nikotinbehov, er de sundhedsmæssige fordele små i sammenligning med fordelene ved helt at holde op med at ryge.

Er det mindre skadeligt at ryge pibe og cigarer? Tobaksindustrien har længe gjort piben og cigaren til statussymboler, men den røg de afgiver, er lige så dødbringende som cigaretrøg. Selv om cigar- og piberygerne ikke inhalerer røgen, er de særlig udsatte for at udvikle kræft i læberne, mundhulen og tungen.

Er røgfri tobak mindre skadelig? Der er to former for røgfri tobak: snus og skrå. Snus er et tobakspulver der almindeligvis sælges i dåser. Brugeren placerer almindeligvis snusen mellem underlæben og gummen, eller mellem kinden og gummen. Den såkaldte vådskrå sælges i stænger i små tobakspunge, og tørskrå sælges i æsker. Den suttes ikke, men tygges. Både snus og skrå forårsager dårlig ånde og misfarvede tænder og kan medføre kræft i mundhulen og svælget, nikotinafhængighed, hvide sår i munden der kan føre til kræft, at tandkødet trækker sig tilbage fra tænderne samt tab af knoglevæv omkring tænderne. Det er indlysende at dét at sutte eller tygge tobak ikke er noget klogt alternativ til at ryge tobak.

Fordelene ved at holde op

Hvad sker der hvis man kvitter tobakken efter at have røget i mange år? Tyve minutter efter at man har røget sin sidste cigaret, falder blodtrykket til det normale. Efter en uge er kroppen fri for nikotin. Efter en måned begynder problemer med hoste, bihulebetændelse, træthed og åndedrætsbesvær at aftage. Efter fem år er risikoen for at dø af lungekræft faldet med 50 procent. Efter 15 år er risikoen for sygdomme i kranspulsårerne den samme som hos en der aldrig har røget.

Smagssansen forstærkes, og ens ånde, krop og tøj lugter ikke længere. Man slipper for at  bruge penge til tobak og for besværet med at købe det. Man har en tilfredsstillende følelse af at have udrettet noget. Hvis man har børn, vil ens eksempel gøre det mindre sandsynligt at de begynder at ryge. Der er også større chance for at man vil leve længere. Dertil kommer at man vil handle i overensstemmelse med Guds vilje, for Bibelen siger: „Lad os rense os for enhver besmittelse af kød.“ (2 Korinther 7:1) Man må aldrig tro at det er for sent at holde op — jo hurtigere man gør det, jo bedre.

Hvorfor det er så svært

Det er svært at bryde rygevanen, selv for dem der er meget motiverede. Det skyldes hovedsagelig at nikotinen i tobak er et stærkt vanedannende stof. WHO siger: „En undersøgelse af psykofarmakaenes vanedannende virkning har vist at nikotin er mere vanedannende end heroin [og] kokain.“ Da nikotin ikke har den samme rusgivende effekt som heroin og kokain, er det let at undervurdere dens magt. Men den milde euforiserende virkning den fremkalder, får de fleste brugere til at fortsætte med at ryge for at få denne følelse af opstemthed. Det er rigtigt at nikotin påvirker humøret og virker beroligende. Men den anspændthed cigaretten fjerner, er delvis forårsaget af selve nikotintrangen.

Noget andet der gør det vanskeligt at holde op, er at rygning er en adfærdsmæssig vane. Ud over at være afhængige af nikotin har rygere nogle bestemte rutiner som de følger når de tænder og ryger en cigaret. ’Det har noget at gøre med at holde hænderne beskæftiget.’ ’Det fylder tiden ud,’ vil nogle måske sige.

En tredje faktor der gør det svært at kvitte tobakken, er at rygning er blevet en integreret del af hverdagen. Tobaksindustrien bruger årligt næsten seks milliarder dollars på reklamer der fremstiller rygere som attraktive, aktive, sunde og intelligente. I reklamerne ser man dem ofte ride, svømme, spille tennis eller tage del i andre fornøjelige aktiviteter. Film og tv-programmer viser folk der ryger, og det er ikke altid skurkene der gør det. Tobak sælges helt legalt og kan fås praktisk taget overalt. De fleste af os er aldrig særlig langt fra en der ryger. Det er umuligt helt at undgå sådanne påvirkninger.

Der findes desværre ingen pille der kan fjerne rygetrangen på samme måde som en smertestillende pille kan fjerne en hovedpine. For at klare den vanskelige opgave det er at holde op med at ryge, må man være motiveret for det. Det kræver en beslutsom indsats over længere tid, ligesom når man skal tabe sig. Om det lykkes at kvitte tobakken, afhænger af rygeren selv.

[Ramme på side 5]

Afhængig i en tidlig alder

En undersøgelse blandt unge i USA viste at hver fjerde som havde prøvet at ryge, med tiden var blevet afhængig. Det svarer til den hyppighed hvormed der opstår afhængighed blandt dem der har eksperimenteret med kokain og heroin. Cirka 70 procent af de unge rygere fortryder at de begyndte på denne vane, men kun få er i stand til at holde op.

[Ramme på side 5]

Hvad indeholder cigaretrøg?

Cigaretrøg indeholder tjære, der består af over 4000 kemiske stoffer. Treogfyrre af disse kemiske stoffer er kræftfremkaldende. Blandt dem er cyanid, benzen, træsprit og acetylen (et brændstof der anvendes til svejsning). Cigaretrøg indeholder også kvælstofilte og kulilte, som begge er giftige gasarter. Hovedbestanddelen i røgen er nikotin, et særdeles vanedannende stof.

[Ramme på side 6]

Hvordan man kan hjælpe andre til at bryde vanen

Ikkerygere som kender risiciene ved rygning, bliver ofte frustrerede når en ven eller slægtning fortsætter med at ryge. Hvad kan man gøre for at hjælpe dem til at holde op? Det medfører sjældent noget godt resultat at skænde på, trygle, tvinge eller latterliggøre vedkommende. Det hjælper sikkert heller ikke at holde moralprædikener. I stedet for at kvitte tobakken vil rygeren måske blot ty til en cigaret for at dulme den følelsesmæssige belastning en sådan fremgangsmåde kan forårsage. Man må prøve at forstå hvor svært det er at kvitte tobakken, og at det for nogle kan være sværere end for andre.

Man kan ikke tvinge nogen til at holde op med at ryge. Det er rygeren selv der må opdyrke den indre styrke der skal til for at det kan lykkes. De der ønsker at hjælpe vedkommende, må finde ud af hvordan de på en kærlig måde kan støtte rygeren i hans eller hendes bestræbelser.

Hvordan kan man bære sig ad? På et passende tidspunkt kan man give udtryk for sin omsorg over for vedkommende og sige at man er bekymret over hans rygevane. Derefter kan man forklare at man gerne vil bakke vedkommende op hvis han beslutter sig til at holde op. Denne fremgangsmåde vil dog miste noget af sin virkning hvis man bruger den for tit.

Hvad kan du gøre hvis én i din familie beslutter sig for at holde op med at ryge? Husk at han eller hun kan få abstinenssymptomer, som omfatter irritabilitet og depression. Vedkommende kan også døje med hovedpine og søvnproblemer. Mind den pågældende om at symptomerne kun er midlertidige, og at de er tegn på at kroppen er ved at tilpasse sig en ny og sund balance. Vær opmuntrende og positiv. Giv udtryk for hvor glad du er for at det nu skal være slut med tobakken. I abstinensperioden kan du hjælpe vedkommende til at undgå stressede situationer som kunne føre til et tilbagefald.

Men hvad nu hvis den pågældende får et tilbagefald? Undgå at overreagere. Vær forstående. Betragt situationen som en erfaring I begge kan lære af, og som noget der vil øge sandsynligheden for at det næste forsøg vil lykkes.

[Illustration på side 7]

Tobaksindustrien bruger årligt næsten seks milliarder dollars på reklamer