Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Kan jeg gå med til piercing?

Kan jeg gå med til piercing?

Unge spørger:

Kan jeg gå med til piercing?

’Første gang jeg så en der havde huller i læberne eller andre legemsdele, tænkte jeg: „Orv! Det var da specielt.“’ — Lisa.

DET er der mange andre end Lisa der synes. Stadig flere unge går med ringe, stave eller stifter i alle mulige legemsdele, selv øjenbrynene, tungen, læberne og navlen. Det kalder man piercing. *

Heather på 16 år er ivrig efter at hoppe med på vognen. Hun er overbevist om at hun vil se „enormt sej“ ud med en ring i navlen. Joe på 19 har fået en guldstav i tungen. En pige har valgt at få øjenbrynet piercet fordi hun har lyst til noget „opsigtsvækkende“ som vil „chokere folk“.

Det er ikke noget nyt at folk gerne vil gå med smykker. På Bibelens tid gik en gudfrygtig kvinde ved navn Rebekka med næsering, og da israelitterne drog ud af Ægypten, bar de øreringe. (1 Mosebog 24:22, 47; 2 Mosebog 32:2) Men det vides ikke om det krævede hul i næsen eller ørerne at gå med disse smykker. Trofaste trælle fik dog deres ører gennemboret som tegn på at de ville tjene deres herre på livstid. (2 Mosebog 21:6) Piercing har også været et udbredt fænomen i andre gamle kulturer. Aztekerne og mayaerne lavede et hul i tungen af religiøse årsager. I Afrika og blandt sydamerikanske indianere ser man ofte folk med huller i læberne, og blandt melanesiere, indere og pakistanere er det almindeligt at stikke smykker gennem næsen.

Indtil for blot få år siden var det i den vestlige verden normalt kun kvindernes øreflipper der blev lavet hul i. Men nu går teenagere og unge mænd og kvinder med smykker på stort set alle dele af kroppen.

Hvorfor de bliver piercet

Mange bliver piercet fordi de synes det er smart og er det helt rigtige hvis man vil være ’in’. Andre tror at de på den måde vil komme til at se bedre ud. Topmodeller, sportsstjerner og popmusikere der går med kropssmykker, har sikkert fremmet manien. Og det lader til at nogle unge bruger piercing for at signalere uafhængighed, som et led i deres søgen efter individualitet eller som et udtryk for at de ikke er som alle andre. Spalteskribenten John Leo siger: „Nogle får lavet huller i sig selv fordi de gerne vil irritere deres forældre og chokere borgerskabet.“ Det lader til at nogle giver udtryk for deres utilfredshed, trods, oprørskhed og manglende lyst til at tilpasse sig ved at lade sig pierce.

Der er endda nogle som bliver piercet for at dække dybtliggende psykologiske eller følelsesmæssige behov. Visse unge tror for eksempel at det vil øge deres selvrespekt, og det sker at ofre for børnemisbrug bruger det som et middel til at vise at de selv bestemmer over deres egen krop.

Sundhedsfarer

Men er det helt ufarligt at pierce alle mulige legemsdele? Nogle læger svarer nej. Hjemmelavet piercing er selvfølgelig risikabelt, men at gå til en såkaldt professionel piercer er heller ikke risikofrit. Langtfra alle har fået en grundig oplæring, men har blot lært håndværket af venner, gennem blade eller videofilm. Derfor kan det være at deres fremgangsmåde ikke er hygiejnisk, eller at de ikke engang er klar over hvilke farer piercing indebærer. Hos mange piercere skorter det også på kendskab til legemets opbygning. Det er et alvorligt problem eftersom det kan forårsage kraftige blødninger når hullet placeres forkert. Rammer man en nerve, kan det forårsage varig skade.

En anden fare er overføring af smitte. Når udstyret ikke er steriliseret, kan det overføre dødbringende sygdomme som hepatitis, aids, tuberkulose og stivkrampe. Selv når man benytter sterile redskaber, er det stadig nødvendigt med pleje når man har fået foretaget en piercing. En piercet navle er for eksempel udsat for irritation fordi den hele tiden bliver gnubbet mod tøjet. Det kan derfor tage op til ni måneder inden den er lægt.

Læger siger at det er farligere at pierce næse- eller ørebrusken end at få hul i øreflippen. I et nyhedsbrev fra Det Amerikanske Akademi for Facial Plastisk og Rekonstruktiv Kirurgi lyder det: „Det der i særlig grad vækker bekymring, er de mange huller der er placeret hele vejen rundt om det øvre øre — alvorlige infektioner kan medføre tabet af hele den øvre ørerand. Det er også betænkeligt med piercing i næsen — en infektion i dette område kan berøre nærliggende blodkar og brede sig til hjernen.“ Nyhedsbrevet konkluderer: „Det bedste ville være at nøjes med huller i øreflippen.“

Man kan også risikere grimme ardannelser eller allergiske reaktioner når man har fået indsat et smykke. Når ringe på meget sarte steder, såsom brystet, hænger fast i tøjet og får et ryk, kan det resultere i at hullet bliver flænget op. Når der danner sig arvæv i en ung kvindes bryst, kan det blokere mælkegangene, og hvis hun ikke søger behandling, vil det i fremtiden måske blive vanskeligt, om ikke umuligt, for hende at amme sit barn.

Den Amerikanske Tandlægeforening har for nylig kaldt mundpiercing en sundhedsfare. Har man en piercing i eller omkring munden, kan man blive kvalt hvis man sluger smykket, eller miste smagssansen samt følelsen i tungen. Andre farer er langvarig blødning, flækkede eller knækkede tænder, øget spytsekretion, ukontrolleret savlen, tandkødsskader, talevanskeligheder og besvær med at ånde, tygge og synke. Da en ung kvinde ved navn Kendra fik en tungepiercing, „svulmede tungen op som en ballon“. Som om det ikke var slemt nok, havde pierceren også brugt et smykke beregnet til hagen, og det skar sig ind i tungen og flængede vævet nedenunder. Kendra havde nær mistet taleevnen.

Gud lærte sit folk, israelitterne, at respektere deres legeme og undgå at lemlæste sig selv. (3 Mosebog 19:28; 21:5; 5 Mosebog 14:1) Og selv om kristne i dag ikke er underlagt Moseloven, opfordres de stadig til at behandle legemet med respekt. (Romerne 12:1) Er det så ikke fornuftigt at undgå en unødvendig sundhedsrisiko? Ud over helbredet er der dog også andre faktorer man bør tage i betragtning.

Hvilke signaler sender det?

Bibelen siger ikke noget specifikt om piercing. Men den tilskynder os til at smykke os „med fordringsløshed og et sundt sind“. (1 Timoteus 2:9) Det er muligt at noget bliver betragtet som fordringsløst i visse dele af verden, men det der betyder noget, er hvordan folk ser på det dér hvor man selv bor. For eksempel betragter man det måske i nogle dele af verden som acceptabelt at kvinder har huller i ørerne, hvorimod det i andre lande eller kulturer kan vække anstød.

Ganske vist er det blandt berømthederne populært både med piercing og øreringe for mænd, men disse modefænomener har endnu ikke vundet almen accept i Vesten. En af grundene kan være at indsatte i fængsler, motorcykelbander, punkere og medlemmer af den homoseksuelle sadomasochistiske subkultur har haft dem som kendetegn. Mange forbinder piercing med afvigende adfærd og oprørskhed. En del synes det er chokerende og frastødende. En kristen pige der hedder Ashley, siger: „En dreng i min klasse har lige fået en næsepiercing. Han synes det er sejt. Men jeg synes nu det er ulækkert!“

Det er ikke så underligt at en kendt amerikansk forretning har den regel at ansatte der har direkte kontakt med kunder, kun må gå med én ørering i hvert øre og ikke må være piercet på synlige steder. „Man kan ikke forudsige folks reaktioner,“ forklarer en talsmand for virksomheden. Erhvervsrådgivere råder ligeledes mandlige studerende der søger job, til „ikke at gå med øreringe eller have nogen form for piercing, og kvinder bliver frarådet at gå med . . . næseringe“.

Kristne unge bør i særlig grad være interesserede i at give andre det rigtige indtryk af sig selv, også når de er ude i forkyndelsen. De ønsker ikke på nogen måde at ’give anledning til snublen og fald, for at deres tjeneste ikke skal blive dadlet’. (2 Korinther 6:3, 4) Lige meget hvilken holdning du har til piercing, vil dit udseende uvægerlig sige noget om dine holdninger og din livsstil. Hvilke signaler ønsker du at udsende?

I sidste instans er det dig — og selvfølgelig dine forældre — der må træffe en afgørelse i denne sag. Men Bibelen giver et godt råd: „Lad ikke verden omkring jer presse jer ind i sin egen form.“ (Romerne 12:2, Phillips) Det er dig selv der må leve med konsekvenserne.

[Fodnote]

^ par. 4 Hermed tænkes der ikke på det at få lavet et hul i øreflippen, som er almindeligt og acceptabelt i mange lande. Det vi taler om, er det moderne fænomen hvor man går til yderligheder. — Se Vagttårnet for 15. september 1974, side 432.

[Illustrationer på side 12]

Piercing er utrolig populært blandt unge