Vi betragter verden

Småbørn og tv

Amerikansk Pædiatrisk Selskab anbefaler at børn under to år ikke ser fjernsyn, skriver avisen The Toronto Star. Forskningsresultater vedrørende hjernens første udviklingsfaser viser at spædbørn og småbørn har behov for kontakt med forældrene og andre omsorgsgivere. Fjernsynskiggeri kan „hæmme den kommunikation der er med til at udvikle deres opfattelsesevne, samt deres sociale og følelsesmæssige evner“. Men ikke alle eksperter er enige. Canadisk Pædiatrisk Selskab udtaler for eksempel at det giver barnet „lejlighed til at modtage undervisning af faderen eller moderen“ når de i fællesskab ser kvalitetsudsendelser, dog højst 30 minutter daglig. Begge foreninger er dog enige om at småbørn ikke bør have fjernsyn eller computer på deres værelse, og at fjernsynet ikke bør bruges som barnepige. Eftersom fjernsynskiggeri kan påvirke børns helbred, foreslås det at „man opfordrer børn til at lege udendørs, til at læse bøger, lægge puslespil eller spille spil“.

Frustration på arbejdspladsen

Hvorfor mister nogle selvbeherskelsen eller bliver ligefrem voldelige på arbejdspladsen? Ifølge en psykolog fra Toronto, Sam Klarreich, er grunden måske ikke blot stress, men også en lav tolerancetærskel over for frustration. Han mener at den udvikles hos nogle ansatte der føler at de bliver bedt om at „slide sig selv op på arbejdet, hvorefter de opdager at udbyttet ikke står mål med indsatsen,“ skriver avisen Globe and Mail. Klarreich gør opmærksom på at langvarig vrede er „en meget usund sindstilstand“ der kan føre til slagtilfælde og hjerteanfald. Han opfordrer ansatte til at lære at leve med frustrationer og sætte sig ned sammen med deres arbejdsgiver for i fred og ro at få en snak om hvor meget arbejde det er realistisk for dem at nå. Klarreich råder samtidig arbejdsgiverne til at være opmærksomme på ansatte der er ved at være udbrændte — de kan give dem ekstra hjælp og lette dem for noget af deres arbejdsbyrde eller foreslå dem at tage en fridag.

Du kan synge dig glad

Når man synger, frigøres der nogle stoffer i hjernen der får en til at blive afslappet og glad fordi man ved at synge sætter sving i hjernens „følelsesmolekyler“. Det er hvad nogle forskere ifølge den tyske avis Stuttgarter Nachrichten har fundet ud af. Man kan altså sige at „sang ikke alene udtrykker følelser, men også fremkalder dem,“ melder rapporten. Musiklærere peger på at mange i dag synes det er „gammeldags“ at synge, eller at deres stemme ikke er særlig god, og derfor overlader sang og musik til underholdningsbranchen. Dette forskningsresultat viser imidlertid at det gavner folk at synge selv.

Tyveri af afgrøder

I adskillige tyske forbundsstater klager landmændene over at tyveriet af afgrøder er stigende, skriver avisen Siegener Zeitung. Tyvene forsyner sig med agurker i spandevis og læsser små varevogne med bunker af asparges. I ét tilfælde blev der stjålet 7000 jordbærplanter. Nogle stjæler mad på grund af en dårlig økonomi, men for andre synes det at være en sport. Landmændene melder således at de har set „biler i alle prisklasser“ i nærheden af deres plyndrede marker. Markerne ligger ofte langt fra ejernes bopæl, og sådanne steder bliver tyvene endnu frækkere. En konsulent har foreslået landmændene at dække deres afgrøder med gødning for at holde tyvene borte.

Giver selskabelige aktiviteter et længere liv?

Ifølge en ny undersøgelse foretaget af Harvard University lever ældre der deltager i sociale aktiviteter ved for eksempel at gå i kirke, på restaurant, til sportsbegivenheder og i biografen, gennemsnitlig to og et halvt år længere end mindre selskabelige personer. Man har længe antaget at det var det fysiske aspekt ved sådanne aktiviteter der var gavnligt, siger Thomas Glass, der har ledet undersøgelsen. Men han tilføjer at denne undersøgelse „måske giver det hidtil stærkeste omstændighedsbevis for at man lever længere når man har noget meningsfyldt at tage sig til på sine gamle dage“. Glass peger på at større aktivitet, lige meget hvilken, i næsten alle tilfælde virkede livsforlængende.

 Verdens ældste skibsvrag

Havforskere har opdaget vragene af to fønikiske skibe fra omkring 750 f.v.t., oplyser det franske tidsskrift Sciences et avenir. Skibene, der er på henholdsvis 15 og 18 meter, ligger ud for Israels kyst i cirka 500 meters dybde og er de ældste man nogen sinde har fundet i det åbne hav. Bådene havde forladt Tyrus’ havn lastet med fajancevinkrukker og har sandsynligvis haft kurs mod Ægypten eller den nordafrikanske by Karthago. Robert Ballard, der har opdaget skibene, siger ifølge avisen International Herald Tribune: „De store dybder, mørket og det høje tryk der findes i havene, synes at bevare historiske levn langt bedre end vi har troet.“ Forskerne siger at denne opdagelse „muligvis åbner et nyt kapitel i forskningen af denne gamle søfartskultur“.

Afslapning — bedst med musik

I en nylig undersøgelse har man spurgt 1000 mennesker i 30 forskellige lande hvilken aktivitet de foretrak for at reducere eller få afløb for stress. På verdensplan svarede 56 procent af de adspurgte at musik rangerede på førstepladsen, melder Reuters Bureau. I Nordamerika gav 64 procent musikken førstepladsen, sammenlignet med 46 i det industrialiserede Asien. Generelt kom fjernsynskiggeri på andenpladsen, efterfulgt af et kar- eller brusebad. „Når man tænker på hvor billig og let tilgængelig musikken er via radio, tv, cd-afspillere, Internettet og alle de nye kanaler, kommer det ikke bag på en at over halvdelen af verden lytter til musik for at slappe af,“ siger Tom Miller, der leder undersøgelsen for Roper Starch Worldwide.

Fattigdom — et verdensomspændende problem

James D. Wolfensohn, direktør for Verdensbanken, udtrykte for nylig bekymring for den vedvarende fattigdom i verden. Wolfensohn pegede på at en tredjedel af verdens seks milliarder mennesker stadig lever i dyb fattigdom, oplyser Mexico City-avisen La Jornada. Han tilføjer at halvdelen af jordens indbyggere klarer sig for mindre end to dollars (omkring 14 kroner) om dagen, og at en milliard mennesker lever for mindre end det halve. Alt imens Wolfensohn var stolt over de fremskridt Verdensbanken har gjort i kampen mod fattigdommen, fremlagde han tal der viser at problemet er meget omfattende og langtfra løst. Han udtalte: „Vi må erkende at fattigdom er et verdensomspændende problem.“

Smid det hellere ud

Nogle skimmelsvampe, såsom dem der er i blåskimmelost, kan man uden videre spise. Men andre kan være farlige, især for personer med et skrøbeligt helbred, advarer nyhedsbrevet UC Berkeley Wellness Letter. Skimmelsvampe på brød og kornprodukter er blandt de mest giftige. Ofte danner den synlige mug tråde der ligesom rødder gennemtrænger hele maden. Desuden kan toksiner frembragt af mug ikke nedbrydes ved kogning eller stegning. Nyhedsbrevet anbefaler følgende:

■ Opbevar varen køligt. Anvend den inden der dannes mug.

■ Smid små frugter som bær eller druer ud når de er mugne. Skyl først frugten når du har tænkt dig at spise den, eftersom fugt fremmer mugdannelse.

■ Små mugpletter på store, hårde frugter og grøntsager, som æbler, kartofler, blomkål og løg, kan skæres fra. Men bløde frugter som ferskner og meloner bør kasseres når de er mugne.

■ Fast ost med mug kan delvis reddes ved at man skærer den yderste del fra, mindst 2-3 centimeter fra mugpletten. Men blød ost, yoghurt, brød, kød, madrester, nødder, saft og syltetøj med mug på bør smides ud.

Sundere grillmad

„Kød der ikke er gennemstegt, har fra et levnedsmiddelhygiejnisk synspunkt altid været et problem. Men i de senere år har man set en sammenhæng mellem for hård stegning og en mere langsigtet helbredstrussel — især i forbindelse med kød, fjerkræ eller fisk der brænder på eller brankes på havegrillen,“ oplyser den canadiske avis National Post. Når kød tilberedes ved høje temperaturer, udvikles der kræftfremkaldende forbindelser kaldet heterocykliske aminer. Rapporten foreslår at man bruger en simpel marinade der indeholder „en syreholdig bestanddel, såsom eddike eller saften af en citron eller appelsin“, da det muligvis mindsker sundhedsfaren ved grilning. Ved gentagne forsøg har forskere fra Det Amerikanske Institut for Kræftforskning „konstateret at marinerede fødevarer havde 92 til 99 procent færre heterocykliske aminer end de fødevarer der ikke var marinerede — og det gjorde ingen forskel om de havde ligget i marinaden 40 minutter eller to dage.“