Lider du af laktoseintolerans?

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I MEXICO

„Min mand og jeg var på besøg hos nogle venner i staten Puebla i Mexico. Vores værter havde deres egne køer og serverede frisk mælk både til morgenmaden og aftensmaden.

Den første nat havde vi det dårligt, men den følgende dag var helt forfærdelig. Min mave blev så oppustet at jeg så ud som om jeg var flere måneder henne. Derefter fik vi begge to voldsom diarré.

Først flere år senere fandt vi ud af at vi lider af laktoseintolerans.“ — Bertha.

BERTHAS beretning er ikke usædvanlig. Globalt regner nogle med at op mod 75 procent af alle voksne får visse eller alle symptomer på laktoseintolerans (mælkesukkersygdom). * Men hvad er laktoseintolerans, og hvad forårsager denne lidelse? Og det allervigtigste: Hvad kan man gøre for bedre at kunne leve med denne sygdom?

Betegnelsen „laktoseintolerans“ hentyder til legemets manglende evne til at fordøje laktose (mælkesukker), det dominerende kulhydrat i mælk. For at blive absorberet i blodbanen må laktose nedbrydes til glukose og galaktose. Denne nedbrydning kan ikke foregå uden enzymet laktase, som mange af os efter de første leveår kun producerer i mindre mængder. Mangelen på laktase medfører at mange voksne får laktoseintolerans.

Hvis man, via mælk og mælkeprodukter, indtager mere laktose end man kan fordøje, vil bakterier i tyktarmen omdanne den resterende mængde laktose til mælkesyre og kuldioxid. Efter blot en halv times tid vil man få nogle karakteristiske symptomer, såsom kvalme, krampe, oppustethed, tarmluft og diarré. Hvis man ikke er klar over at problemet skyldes laktoseintolerans, vil man måske forsøge at lindre symptomerne ved at drikke mere mælk, og derved gør man kun problemet værre.

Graden af laktoseintolerans varierer. Nogle kan drikke et lille glas mælk uden problemer. Andre får symptomer blot de indtager den mindste smule mælkesukker. Nogle foreslår at man, for at finde ud af hvor meget man kan tåle, begynder  med et lille glas mælk. Derefter kan man prøve at øge mængden. I den forbindelse bør man huske på at symptomerne, selv om de er ubehagelige, sjældent er farlige.

Hvad kan man spise, og hvad bør man undgå?

Hvis du lider af laktoseintolerans, må du finde ud af hvad du kan tåle, og hvad du ikke kan tåle. Meget afhænger af dit toleranceniveau. Laktose findes i mælk, flødeis, yoghurt, smør og ost. Nogle forbehandlede fødevarer som for eksempel kager, kornprodukter og salatdressinger kan også indeholde laktose. Hører man til dem der har laktoseintolerans, bør man kontrollere varedeklarationen på den slags produkter.

Mælk er en af hovedleverandørerne af det calcium vi indtager, og hvis man ikke får det i tilstrækkelige mængder, kan man udvikle osteoporose. De der lider af laktoseintolerans, bør derfor sørge for at få deres calciumbehov dækket på anden måde. Visse friske grøntsager, som for eksempel broccoli, kål og spinat, indeholder calcium. Det gælder også mandler og sesamfrø samt visse fisk hvis ben ikke er hårde og stive, for eksempel sardiner og laks.

Selv om man har laktoseintolerans, er det ikke sikkert at man er nødt til fuldstændig at undgå mælk og mejeriprodukter i sin kost. Prøv i stedet at finde ud af hvor meget du kan tåle, og undgå derefter at spise mere end det. Hvis det er muligt, bør du altid spise andre fødevarer samtidig med at du spiser eller drikker produkter som indeholder laktose. Husk også at lagrede oste indeholder mindre laktose. Af den grund vil de måske ikke give dig problemer. Hvordan forholder det sig med yoghurt? Yoghurt indeholder næsten lige så meget laktose som mælk, men nogle af dem der har laktoseintolerans, kan alligevel let fordøje dette mælkeprodukt. Det skyldes at yoghurt indeholder mikroorganismer der kan syntetisere laktase, og det fremmer fordøjelsen af laktose.

Selv om man lider af laktoseintolerans, er der altså ingen grund til bekymring. Din viden om denne sygdom kan gøre det nemt for dig at holde den under kontrol. Husk dog følgende punkter:

(1) Indtag mælk og mejeriprodukter i små mængder sammen med andre fødevarer for at få afklaret hvor dit toleranceniveau ligger.

(2) Spis yoghurt og lagret ost. Begge dele er som regel lettere fordøjelige end mælk.

(3) Gør brug af produkter som er laktosefri eller indeholder laktase.

Følger du disse forslag, bliver det nemmere at leve med laktoseintolerans.

[Fodnote]

[Ramme/illustration på side 26, 27]

Hvordan stilles diagnosen laktoseintolerans

Man kan påvise laktoseintolerans på flere måder.

Laktoseabsorptionstest: Den fastende patient drikker en væske der indeholder laktose. Derefter tages der blodprøver for at afgøre hvor godt laktosen bliver fordøjet.

Pusteprøve (test for brint i udåndingsluften): Ufordøjet laktose medfører at der i tarmen dannes forskellige luftarter, blandt andet brint. Denne brint bevæger sig fra tarmen over i blodbanen og når ad den vej frem til lungerne, hvor den udåndes.

Test af afføringens surhedsgrad: Ufordøjet laktose medfører at der i tyktarmen dannes syre som kan påvises i afføringen.

Disse tester kan som regel udføres ambulant.