Halsbind og slips — før og nu

I ÅRTUSINDER har mænd været interesserede i forskellige former for halsprydelse. Omkring år 1737 f.v.t. forærede Ægyptens Farao for eksempel Josef en halskæde af guld. — 1 Mosebog 41:42.

I dag går mænd i mange lande over hele jorden med det vi kalder slips. Ifølge flere kilder opstod forløberen for vore dages slips i England og Frankrig hen imod slutningen af det 16. århundrede. Mændene bar en kort trøje eller vams som man kaldte en doublet. Man prydede den med en pibekrave i halsen. I mange tilfælde var pibekraven adskillige centimeter tyk og forsynet med hul i midten til halsen. Den blev lavet af hvidt lærred der var stivet så den kunne holde faconen.

Med tiden blev pibekraven afløst af en bred, hvid krave som dækkede hele skulderpartiet. Disse kraver blev på engelsk også kaldt Vandykes og blev blandt andet brugt af puritanerne.

I det 17. århundrede begyndte man at gå med jakke eller lang vest under den vanlige lange skødefrakke. Om halsen havde man et tørklædelignende halsbind, også kaldet en kravat. Dette klædningsstykke viklede man en eller flere gange om halsen og lod de løse ender hænge ned foran skjortebrystet. Malerier fra sidste halvdel af det 17. århundrede viser at kravatten dengang var en yndet beklædningsgenstand.

Kravatten blev lavet af musselin, kammerdug eller endog kniplinger. En kniplet kravat var meget bekostelig. Efter sigende betalte Jakob II af England 36 pund og 10 shillings, som var mange penge på den tid, for en kniplingskravat til sin kroning. De kunne være overordentlig store. På figuren af Karl II i Westminster Abbey ses han med en kravat som er 15 centimeter bred og 86 centimeter lang.

Man bandt kravatten på mange forskellige måder. I nogle tilfælde lagde man et silkebånd over den for at holde den på plads og bandt så en stor sløjfe under hagen. Denne form for halsbind kaldte man en halssløjfe, og den minder om nutidens butterfly. Efter sigende kunne man binde en kravat på mindst hundrede forskellige måder. Det siges at englænderen Beau Brummell, som havde stor indflydelse på herremoden, engang brugte en hel formiddag på at binde sin kravat så den sad nøjagtig som den skulle.

I 1860’erne kom kravatten med lange ender til at ligne vore dages version af bindeslipset mere og mere, og man begyndte at kalde den et slips. I England blev det også kaldt four-in-hand, efter den knude hvormed kusken holdt styr på firspandets tømmer. Da skjorter med kraver blev moderne, bandt man slipset under hagen og lod de lange ender hænge ned foran skjortebrystet. Derved opstod den type slips vi har i dag. I 1890’erne begyndte man at bruge en anden form for halsprydelse, nemlig butterflyen.

Mange betragter i dag slipset som en vigtig del af klædedragten. Nogle danner sig endda deres mening om en fremmed ud fra hans slips. Det er derfor klogt at forvisse sig om at det slips man tager på, er rent og afstemt efter mønsteret og farven på ens skjorte, bukser og jakke.

 Man skal sørge for at binde knuden ordentligt. Den mest klassiske knude er nok „four-in-hand“, også kaldet „Old England“. (Se illustrationen på side 14.) Den er fiks og fordringsløs og regnes for passende til formelle lejligheder. En anden, som er noget større, kaldes Windsor-knuden. Man laver sædvanligvis en fordybning eller fold i slipset lige under knuden.

Mange mænd befinder sig ikke godt med slips på. De føler at det strammer ubehageligt om halsen. Men nogle har opdaget at det nærmere skyldes en forkert skjortestørrelse. Hvis du har problemer med det, så forvis dig om at din skjortekrave ikke er for snæver. Hvis den har den rigtige størrelse, vil du måske slet ikke kunne mærke at du har slips på.

I mange lande betragtes slipset som en væsentlig del af påklædningen for en forretningsmand, eller hvis man skal være velklædt. Derfor går mange kristne mænd med slips når de udfører formelle opgaver i forbindelse med deres kristne gerning. Ja, ved at binde et stykke stof om halsen kan en mand komme til at se mere respektabel ud.

[Ramme/illustrationer på side 14]

Four-in-hand-knuden *

1 Lad slipsets brede ende hænge cirka 30 centimeter ned foran spidsen på det smalle stykke, og før det brede stykke bag om det smalle stykke.

2 Læg det brede stykke tværs over forsiden, og før det bag bindingen op i løkken.

3 Træk det brede stykke ned gennem knuden.

4 Stram langsomt knuden ved at trække i det smalle stykke med den ene hånd mens den anden holder let fast om knuden.

[Fodnote]

[Illustrationer på side 15]

Halsbind og slips fra det 17. århundrede og til nu