Vi betragter verden

’De måtte opfindes’

Professor Anatoly P. Zilber, der er leder af anæstesi- og intensivafdelingen på universitetshospitalet i Petrozavodsk i den russiske republik Karelen, giver Jehovas Vidner følgende rosende omtale: „De har ingen alkoholproblemer, de ryger ikke, de er ikke pengekære, de bryder ikke deres løfter eller afgiver falsk vidnesbyrd . . . De er ikke en mystisk sekt, men lovlydige borgere.“ Han tilføjer: „De er hæderlige og glade mennesker, der interesserer sig for historie, litteratur, kunst og alle livets forhold.“ Efter at have opremset alle de positive forandringer Vidnerne har været med til at udvirke inden for blodløs kirurgi, siger professoren: „Voltaire ville have sagt: ’Hvis Jehovas Vidner ikke fandtes, måtte de opfindes.’“

Den højeste mode?

Plateausko, der er „en uundværlig bestanddel af de modebevidste unges garderobe“, er sammen med højhælede sko skyld i at der hvert år er omkring 10.000 i Storbritannien der kommer til skade, meddeler Londonavisen The Times. En talsmand for det britiske standardiseringsinstitut, Steve Tyler, siger: „De mest almindelige kvæstelser er forvredne eller forstuvede ankler og brækkede ben, men skoene kan også give rygproblemer, især hos unge piger hvis krop ikke er færdigudviklet.“ I Japan har plateausko i de seneste måneder endog været medårsag til to kvinders dødsfald. I det ene tilfælde snublede en 25-årig børnehavelærerinde med sine 13 centimeter høje plateausandaler, fik kraniebrud og døde. I det andet omkom en ung kvinde da hendes bil ramte en betonpæl fordi hun ikke kunne bremse ordentligt med sine 15 centimeter høje plateaustøvler. For at imødegå retssager er nogle fabrikanter begyndt at sætte advarende etiketter på skoene.

Huslige pligter for børn

„Vore dages pressede forældre gør ikke så meget ud af at få deres børn til at hjælpe til derhjemme,“ skriver avisen The Toronto Star. Jane Nelsen, der har skrevet bogen Positive Discipline, siger at de huslige pligter „aldrig vil blive det børnene sætter højest“, men at sådanne opgaver ikke desto mindre „opbygger deres selvtillid og selvfølelse“. Tidsskriftet Child har bragt en undersøgelse der viser at børn i to-treårsalderen for eksempel kan klare opgaver som at samle legetøj op og lægge tøj i vasketøjskurven. Børn mellem tre og fem år kan dække bord, tage ud af bordet og holde orden hvor de leger. Børn mellem 5 og 9 år kan rede deres seng, rive blade sammen og trække ukrudt op, mens de 9- til 12-årige kan hjælpe med at vaske op, slå græs, støvsuge og tømme skraldepose. Jane Nelsen tilføjer at „det er en god idé at fortælle børnene hvornår de senest skal være færdige med arbejdet“.

Unge og kriminalitet

En undersøgelse for Scottish Executive, Skotlands udøvende regeringsinstans, viser at der blandt Skotlands 14-15-årige er 85 procent af drengene og 67 procent af pigerne som hævder at de har begået kriminalitet i det forløbne år. Glasgowavisen The Herald oplyser at der ud af 1000 adspurgte elever fra de seks skoler kun var 12 procent der sagde at de aldrig havde begået en lovovertrædelse. De tilståede overtrædelser var for 69 procent af drengenes vedkommende og 56 procent af pigernes vedkommende hærværk. Cirka 66 procent af drengene og 53 procent af pigerne havde begået butikstyveri, og næsten halvdelen af begge køn havde stjålet fra skolen. Andre overtrædelser havde indbefattet brandstiftelse og overfald med våben. Unge i ovenstående aldersgruppe påstår at hovedårsagen til deres kriminelle adfærd er gruppepres, hvorimod gruppen over 15 snarere begår kriminalitet for at finansiere deres stofmisbrug.

Uregerlige elever

I Japan hører man traditionelt ikke meget om oprørske teenagere. Men skolelærere i hele Japan beretter nu at det bliver stadig vanskeligere at holde ro og orden i klassen på grund af rastløse og uregerlige elever. Tokyos bystyre har udspurgt elever på 9, 11 og 14 år for at danne sig et indtryk af deres holdning til deres medmennesker.  Ifølge avisen The Daily Yomiuri udtaler 65 procent at de er irriterede på deres venner og trætte af dem; 60 procent siger det samme om deres forældre, og 50 procent har samme holdning til deres lærere. Fyrre procent siger at de aldrig eller sjældent kan styre deres vrede, og hver femte giver sin vrede luft ved at ødelægge noget.

„Mystisk virus“

„Et mystisk virus forurener blodforsyningerne i hele verden,“ skriver tidsskriftet New Scientist. „Ingen ved om dette ’TT’-virus er farligt, men man frygter at det kan forårsage en leversygdom.“ Viruset bliver kaldt TT efter initialerne på den japanske patient i hvis blod man fandt det første gang, og man har fundet det hos „både bloddonorer og leverpatienter der har fået blodtransfusioner“. En undersøgelse har påvist viruset hos 8 ud af 102 californiske donorer hvis blodprøve ikke påviste noget andet virus, som for eksempel hiv eller hepatitis B eller C. Det skønnes at antallet af smittede ligger på 2 procent i Storbritannien, mellem 4 og 6 procent i Frankrig, 8 og 10 procent i USA og 13 procent i Japan. Artiklen oplyser at de forskere „der undersøger TT-viruset i hele verden, helst ikke vil skabe panik“, men at de forsøger „at finde ud af om viruset udgør nogen fare for helbredet“.

Livreddende halsbånd

Fåreavlere i visse egne af Sydafrika har hvert år været ude for at sjakaler tog op til 40 procent af deres nyfødte lam. Det har ikke blot været et økonomisk problem, men har også resulteret i en eksplosion i antallet af sjakaler. Indsatsen for at komme sjakalerne til livs mislykkedes og var i nogle tilfælde ligefrem skadelig for det øvrige dyreliv. Men i de senere år har man udtænkt en smart løsning, som nu er taget i brug. Det er et halvstift, regulerbart fårehalsbånd der kan genanvendes, og som hverken begrænser fårets bevægelighed eller skader sjakalen. Det hindrer den blot i at bide fåret ihjel. Ifølge avisen The Natal Witness har fåreavlere der bruger halsbåndene, „meldt at sjakalerne øjeblikkelig og én gang for alle er holdt op med at nedlægge får“. Og eftersom sjakalerne må nøjes med deres naturlige føde bestående af insekter, gnavere og ådsler, er deres antal dalende.

Håndværkerhvepse

Snyltehvepsen er udstyret med en læggebrod der er „hærdet med ioniseret mangan eller zink,“ oplyser tidsskriftet National Geographic. Hvepsen bruger sit ’metalbor’ til at bore langt ind i træstammen for at lægge æg på eller i værtslarver. „Nogle kan bore så langt som 7,5 centimeter ind i massivt træ,“ siger Donald Quicke fra Imperial College i England. Når de små hvepse udklækkes, æder de larver der ernærer sig af træ, og tygger sig vej ud gennem stammen ved at bruge kæberne, der er hærdet af mineralerne fra de fortærede larver.

Indiens „skjulte krise“

„Selv om sundhed og velfærd i de sidste få år er blevet forbedret, er og bliver underernæring Indiens ’skjulte krise’,“ skriver avisen The Times of India. Underernæring koster Indien mere end 1,7 milliarder kroner i sundhedspleje og tabt arbejdsfortjeneste. Rapporten viser at 50 procent af Indiens børn under fire år er underernærede, 30 procent af de nyfødte er „meget undervægtige“, og 60 procent af kvinderne er anæmiske. En af Verdensbankens erfarne eksperter i social udvikling, Meera Chatterjee, siger at „underernæring ikke blot ødelægger livet for enkeltpersoner og familier, men også bevirker at man får mindre ud af investeringerne i uddannelsessystemet og derfor virker som en alvorlig hæmsko for sociale og økonomiske fremskridt“.

Ulykkelige præster?

I de sidste seks år er franskmændene tre gange blevet spurgt om hvordan de opfatter præsterne i samfundet, og den seneste undersøgelse offentliggjort i avisen La Croix viser at 45 procent af dem ikke anser præster for glade og tilfredse mennesker. Generelt betragter man i Frankrig stadig præsten som en venlig person der er rede til at lytte. Men avisen skriver at „stadig færre franskmænd anser ham for uundværlig for samfundet“, og at kun 56 procent betragter ham som „et vidne for Gud på jorden“. I befolkningen generelt ville ikke engang hver tredje tilskynde sin søn eller andre i familien til at tage præstegerningen op, og blandt de regelmæssige kirkegængere ville kun 51 procent opfordre til det.