En aspirin om dagen — Er det en god idé?

Følgende er en læges beskrivelse af en situation fra hans dagligdag. Den sætter fokus på et alt for hyppigt problem.

HELE familien var bekymret. Også lægen havde nu sine betænkeligheder. „Hvis blødningen ikke snart stopper, kan vi blive nødt til at overveje blodtransfusion,“ sagde han.

I adskillige uger havde patienten langsomt mistet blod fra mave-tarm-kanalen, og man havde stillet diagnosen mavekatar, også kaldet gastritis. „Og det er helt sikkert at du ikke tager medicin af nogen art?“ spurgte den frustrerede læge.

„Ja, bortset fra det her håndkøbspræparat for min artritis,“ svarede patienten.

Lægen spidsede pludselig ører. „Lad mig lige se.“ Han undersøgte præparatets indholdsfortegnelse og fandt det han ledte efter. Acetylsalicylsyre! (Kaldes også aspirin. Acetylsalicylsyre er det virksomme stof i tabletter som Albyl®, Magnyl®, Aspirin®, Idotyl® og flere andre.) Så var problemet løst. Da patienten holdt op med at tage det præparat der indeholdt acetylsalicylsyre, og fik jerntilskud og noget mavemedicin, standsede blødningen og hans hæmoglobintal blev langsomt normaliseret.

Blødning forårsaget af lægemidler

Blødning fra mave-tarm-kanalen forårsaget af lægemidler er et alvorligt problem i dag. Mange lægemidler kan være involveret, men størstedelen af problemerne skyldes medicin som anvendes mod artritis og mod smerter. Til disse lægemidler hører en gruppe præparater som kaldes nonsteroide antiinflammatoriske stoffer, eller NSAID. Navnene på disse præparater kan variere fra land til land.

Acetylsalicylsyre (aspirin) findes i mange håndkøbspræparater, og i mange lande er folks daglige forbrug af dette stof steget i de seneste år. Af hvilken grund?

Stor begejstring for aspirin

I 1995 stod der i Harvard Health Letter at „rutinemæssig brug af aspirin [acetylsalicylsyre] redder liv“. Forskerne henviste til adskillige undersøgelser fra hele verden, undersøgelser som siden er blevet gentaget mange gange, og konkluderede: „Stort set bør alle som har haft et hjerteanfald, lider af angina pectoris eller har gennemgået en bypassoperation på grund af forsnævringer af hjertets kranspulsårer, tage en halv til en hel aspirintablet om dagen, medmindre de er allergiske over for acetylsalicylsyre.“ *

Andre forskere hævder at mænd over 50 år og kvinder i risikogruppen vil have gavn af at tage aspirin hver dag. Desuden tyder visse undersøgelser på at aspirin nedsætter risikoen for tyktarmskræft, og at store doser taget gennem længere tid kan medvirke til at reducere blodsukkerniveauet hos diabetikere.

Hvorfor har aspirin disse gavnlige virkninger? Man ved det ikke med sikkerhed, men meget tyder på at acetylsalicylsyre gør blodpladerne mindre klæbrige og derved hæmmer dannelsen af blodpropper. Dette forebygger formentlig at små arterier til hjertet og hjernen blokeres, og hindrer på den måde at vitale organer lider skade.

Men hvis man formoder at stoffet har disse gavnlige virkninger, hvorfor tager alle så ikke  aspirin? Fordi der stadig er meget man ikke ved. Man er ikke engang enige om den ideelle dosering. Anbefalingerne svinger lige fra en almindelig tablet to gange daglig til en svag tablet med kun 81 milligram acetylsalicylsyre hver anden dag. Bør man give kvinder samme dosis som mænd? Lægerne er usikre. Mens det formentlig er en fordel at give aspirin som enterotabletter, er fordelene ved aspirin tilsat buffere stadig omdiskuteret.

Gode grunde til forsigtighed

Selv om aspirin på en måde er et naturprodukt — indianerne udvandt dets bestanddele af piletræets bark — har stoffet mange bivirkninger. Det kan forårsage blødning hos nogle og medføre mange andre potentielle komplikationer, heriblandt allergiske reaktioner hos folk der er overfølsomme over for acetylsalicylsyre. Daglig indtagelse af aspirin er altså ikke en god idé for alle.

Hører man til risikogruppen når det gælder hjerteanfald eller slagtilfælde, eller hvis andre risikofaktorer af betydning gør sig gældende, vælger man måske at spørge sin læge om fordele og risici ved daglig indtagelse af aspirin. Som patient vil man uden tvivl sikre sig at man ikke har en unormal blødningstendens, er overfølsom over for acetylsalicylsyre eller lider af en mave-tarm-sygdom. Andre potentielle problemer og eventuelle interaktioner med andre lægemidler bør gennemgås med lægen før behandlingen påbegyndes.

Som tidligere nævnt indebærer behandling med aspirin og aspirinlignende præparater en markant risiko for blødning, en blødning som i begyndelsen kan være snigende og foregå ubemærket, men som langsomt kan hobe sig op. Også andre lægemidler skal imidlertid omgås med forsigtighed. Det gælder især andre antiinflammatoriske præparater. Bruger man nogle af dem, er det vigtigt at informere lægen om det. I de fleste tilfælde vil det være fornuftigt at afbryde behandling med sådanne lægemidler før man skal opereres. Måske vil det endda være en god idé at man regelmæssigt får foretaget en laboratorieanalyse af sit blod.

Ønsker man at undgå problemer i fremtiden, vil man følge det bibelske ordsprog: „Den kloge ser ulykken og skjuler sig, men de uerfarne går videre og må bøde.“ (Ordsprogene 22:3) Lad os i denne sammenhæng høre til de kloge så vi undgår at pådrage os helbredsmæssige skavanker.

[Fodnote]

[Ramme/illustration på side 20, 21]

Hvem bør overveje at tage aspirin daglig?

● Folk med lidelser i hjertets kranspulsårer eller forsnævrede halspulsårer.

● Folk som har haft et slagtilfælde (forårsaget af en blodprop) eller et transitorisk iskæmisk attak (kortvarigt anfald som lignede et slagtilfælde).

● Mænd der er over 50 år, og som når det gælder hjertekarsygdomme, befinder sig i risikogruppen på grund af: rygning, for højt blodtryk, diabetes, for højt totalt kolesterolindhold i blodet, lavt HDL-kolesteroltal, svær overvægt, stort alkoholforbrug, tidlige tilfælde af apopleksi eller kranspulsåresygdom i familien (hjerteanfald før man er 55 år) og en stillesiddende livsstil.

● Kvinder over 50 år hvor to af ovenstående risikofaktorer er til stede.

[Illustration]

Måske vil du konsultere din læge før du tager endelig stilling til sagen.

[Kildeangivelse]

Kilde: Consumer Reports on Health