Vi betragter verden

Jorden — en enestående planet

Ifølge astronomerne opdager man til stadighed nye planeter ved at registrere den slingren deres tyngdekraft forårsager på de fjerne stjerner de kredser om. En opgørelse fra 1999 anfører 28 planeter der formodes at befinde sig uden for vort solsystem. De nyopdagede planeter er mindst lige så store som Jupiter, hvis masse er cirka 318 gange så stor som Jordens. Man mener at de ligesom Jupiter består af helium og hydrogen. Sandsynligvis omfatter disse systemer ingen kloder af Jordens størrelse, da de nævnte planeter kredser i for stor afstand fra stjernen. Desuden er deres baner udpræget ovale, til forskel fra Jordens næsten cirkulære kredsløb om Solen i en afstand af 150 millioner kilometer. En af planetbanerne varierer mellem 58 millioner kilometer og 344 millioner kilometer fra den pågældende stjerne. „Det lader til at nydeligt symmetriske cirkulære kredsløb som dem vi kender fra vort eget solsystem, er et forholdsvis sjældent fænomen,“ siger en astronom.

Fløjtesprog

På den canariske ø Gomera er det lokale fløjtesprog silbo, som øens fårehyrder har benyttet i flere hundrede år, nu obligatorisk skolefag, skriver Londonavisen The Times. Fløjtelydene efterligner talesprogets stavelser, og det opstod som et middel til at udveksle meddelelser tværs over dalene i det bjergrige terræn. Tonerne varieres ved at man stikker fingrene i munden, og hvis man danner en tragt med hænderne, kan man høres næsten tre kilometer borte. Sproget døde næsten ud i 1960’erne, men vinder igen udbredelse, og på øen afholdes der nu en årlig „fløjtedag“. Sproget har dog sine begrænsninger. „Man kan tale sammen, men ikke om ret mange emner,“ siger Juan Evaristo, en lokal skolemand.

Børns søvnbehov

„Forældre er ikke kun nødt til at sætte grænser for hvor længe børn i skolealderen må være oppe, men også for hvad de foretager sig før sengetid,“ skriver bladet Parents. „At se tv, spille computer- eller videospil eller surfe på Internettet virker opkvikkende, og det tager tid før børnene mentalt falder til ro. Og hvis børnene har et hav af aktiviteter efter skoletid, bliver de ikke færdige med lektierne i ordentlig tid.“ Forskerne har fundet ud af at søvnmangel gør voksne søvnige og passive, mens det gør mindre børn hyperaktive og umedgørlige. Trætte skolebørn har derfor svært ved at koncentrere sig, være opmærksomme, huske det de lærer, og løse opgaver i problemregning. Eksperterne siger at børn behøver faste sengetider som ikke indrettes efter hvornår de er udkørte eller ikke har mere at lave.

Aids-verdensbilledet

På verdensplan er ifølge en FN-rapport „over 50 millioner — svarende til Storbritanniens befolkning — smittet med hiv eller aids, og 16 millioner er døde,“ oplyser den canadiske avis The Globe and Mail. „Undersøgelser i ni afrikanske lande har vist at antallet af smittede kvinder nu er 20 procent højere end antallet af smittede mænd,“ og „teenagepiger har fem gange så stor risiko som teenagedrenge for at pådrage sig hiv eller aids“. Peter Piot, der leder FN’s indsats mod hiv og aids, beskriver situationen i Østeuropa som „eksplosiv“. Rapporten påpeger at „hiv-smittespredningen i det tidligere Sovjetunionen er mere end fordoblet i de seneste to år og er den største stigning i verden“. Eksperter siger at tallene genspejler det omsiggribende intravenøse stofmisbrug i regionen. Halvdelen af alle smittede i hele verden „pådrager sig sygdommen inden de fylder 25, og de dør typisk før de bliver 35“.

Solcreme og kræft

„Når folk smører sig ind i en solcreme med højt faktortal, giver det dem en falsk tryghedsfornemmelse og øger risikoen for at de får hudkræft,“ skriver Londonavisen  The Times. „Det skyldes at de tager solbad længere og udsætter sig for mere stråling.“ Forskere fra det Europæiske Institut for Onkologi i Milano har fundet ud af at de soldyrkere der benytter faktor 30-creme, tilbringer 25 procent længere tid i solen end dem der bruger faktor 10-creme. Rapportens forfatter, Phillipe Autier, udtaler: „Det er endnu ikke blevet påvist i befolkningen som helhed at solcreme forebygger hudkræft, men der er slående vidnesbyrd som viser en nær sammenhæng mellem lang tids solbadning og hudkræft.“ Sundhedseksperter advarer nu mod at man udsætter sig for solstråler i længere tid, uanset hvor godt solcremen beskytter. Christopher New, der leder kræftkampagnen for den britiske sundhedsoplysning, giver følgende råd: „Brug solcreme, men tro endelig ikke at den gør det muligt at blive længere tid i solen.“

Det ideelle transportmiddel

Cykeltaxaen, der også er kendt under navnet cykelrickshaw, er et gammelkendt transportmiddel i Indien. Ifølge tidsskriftet Outlook er den aldrig blevet fornyet, så den har stadig „en tung træramme, et overdimensioneret støbejernsstel, sæder med ubekvem hældning og ingen gear“. I de senere år har det været på tale at afskaffe cykeltaxaen fordi den overbelaster førerne, hvoraf mange er underernærede ældre mænd. Men nu hvor luftforureningen i Indien har nået et sundhedsfarligt niveau, går cykeltaxaen tilsyneladende lysere tider i møde. Et firma i Delhi har konstrueret en væsentligt lettere, mere elegant og mere aerodynamisk flergears cykeltaxa der ikke kræver at man træder så hårdt. Sadlen er formgivet ergonomisk, styret skåner håndleddene, og passagersæderne byder på bedre plads og komfort. Ifølge projektchefen, T. Vineet, „passer den ind i vor tid, hvor alt skal være politisk korrekt, og hvor slagordet er menneskerettigheder og et forureningsfrit miljø“. Outlook skriver: „Den uanselige rickshaw kan vise sig at blive det 21. århundredes ideelle transportmiddel.“

Den uerstattelige brevpost

„Til dato har teknologien ikke haft held til at fortrænge brevet med noget der har samme virkning,“ skriver avisen Le Figaro. I 1999 omdelte det franske postvæsen et rekordantal på 25 milliarder breve. Heraf udgjorde erhvervspost 90 procent, og kun 10 procent var privatpost. Næsten halvdelen af al post indeholdt en form for reklame, som 98 procent af de adspurgte hævdede at de havde læst omhyggeligt. På en almindelig dag betjener Frankrigs 90.000 postbude, hvoraf 40 procent er kvinder, over 72.000 ruter for at uddele 60 millioner forsendelser.

Panderynker hos forsikringsselskaberne

Det franske dagblad Le Monde oplyser at 1999 var „et ulyksaligt år i forsikringsbranchen“. Naturkatastrofer anrettede i 1998 skader for 90 milliarder dollars, hvoraf 15 milliarder blev dækket af forsikringsselskaberne. Men 1999, som blev præget af jordskælv i Tyrkiet og Taiwan, tyfoner i Japan, oversvømmelser i Indien og Vietnam, foruden andre katastrofer, vil måske betyde at selskaberne skal udrede endnu større erstatninger. Branchen er bekymret over den stigende sandsynlighed for at der indtræffer katastrofer i tætbefolkede områder. Verdens førende forsikringsselskab advarer om at den globale stigning i gennemsnitstemperaturen og „menneskeskabte ændringer i klimaforholdene“ vil få „ødelæggende virkning“.

Mount Everest vokset

„Mount Everest, verdens højeste bjerg, er endnu højere end videnskabsmændene hidtil har antaget, og det vokser stadig,“ skrev nyhedsbureauet Reuters for nylig. „Ved hjælp af avancerede satellitsystemer har bjergbestigere målt Everest til 8850 meter . . . Det er godt to meter over den hidtidige officielle angivelse fra 1954.“ Målet gælder den sneklædte tinde. Højden på stentinden nedenunder er stadig ukendt. National Geographic Society i USA vil indføre det nye højdemål på sine kort. Bjerget vokser ikke kun opad, men bevæger sig sammen med hele Himalaya-bjergkæden mod nordøst i retning mod Kina med en hastighed mellem 1,6 og 6,4 millimeter om året.