Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Når køer tager på ferie

Når køer tager på ferie

Når køer tager på ferie

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I SCHWEIZ

VIDSTE du at der i Schweiz hvert år er tusinder af køer der tager på ferie? Det er ikke svært at forestille sig at de nyder det.

I de kolde vintermåneder hvor der er masser af sne i Schweiz, står malkekøerne godt beskyttet i deres stalde. Hvilken befrielse for dem når foråret kommer og de kan blive flyttet udenfor og græsse på de grønne enge der er dækket af gule mælkebøtter. Indimellem springer køerne kåde omkring af lutter glæde over at de er kommet ud fordi en ny årstid er begyndt.

I maj eller i begyndelsen af juni når sneen højere oppe begynder at smelte, bliver endnu flere græsgange tilgængelige. Det er tid for kvæget at komme op i bjergene og græsse for sommeren.

Et land med frodige græsgange

I Schweiz findes der omkring 10.000 græsgange i højereliggende områder som dækker cirka 10.000 kvadratkilometer. Det svarer til en fjerdedel af landets samlede areal. Der gøres derfor en stor indsats for at beskytte disse værdifulde naturrigdomme.

Mennesker og dyr prøver i fællesskab at fjerne kvas og krat fra de højtliggende enge. Landmændene har betroet omkring 500.000 stykker kvæg i professionelle hyrders varetægt. Malkekøer og kvier transporteres med lastbil eller tog for at komme på sommerferie og græsse i bjergene.

Eftersom vejene og jernbanerne ikke når tilstrækkelig højt op, tilbagelægges den sidste etape til fods. I sommerens løb bevæger kvægflokken sig endnu højere op. Det sker at dyrene, selv i områder der ligger 2000 til 2200 meter over havets overflade, finder frisk græs og smukke blomster i alle mulige farver. Der er et væld af kilder i bjergene, så der er aldrig mangel på drikkevand.

Somme tider bliver den friske mælk som køerne giver, transporteret ned fra bjerget så den enten kan drikkes eller blive yderligere behandlet. Men for det meste laves den til smør eller ost på stedet, i alpehytterne i bjergene. Efterhånden som dagene bliver kortere, drives flokken ned til lavereliggende græsgange. I slutningen af september, dog afhængigt af vejret, kommer den dag hvor kvæget må vende tilbage til deres opholdssted for vinteren. Ja, sommerferien er næsten forbi, men inden da sluttes der af med et festligt optog.

Den store dag

Man har holdt regnskab med produktionen, og køerne dekoreres alt efter hvor meget mælk de har givet. Den ko der har produceret mest, går forrest og leder flokken i processionen på vejen hjem. Køernes hoveder er pyntet med kulørte papirblomster, samt bånd og grene fra små grantræer. En del af dem bærer en klokke rundt om halsen så man på lang afstand kan høre at de nærmer sig.

Hyrderne markerer denne specielle lejlighed ved at klæde sig fint på med hvide skjorter og sorte broderede fløjlsjakker. I mellemtiden har beboerne nede i dalene taget opstilling langs vejen for at give optoget deres hyldest.

Straks efter ankomsten til lavlandet bliver kvæget leveret tilbage til deres respektive ejere for vinteren. Men det varer ikke længe før det er tid til den næste ferie i bjergene. Hvilket herligt liv!

[Helsides illustration på side 18]