Sommertid — en idé der var forud for sin tid?

Hvorfor er det nødvendigt for mange af os at justere vores ur to gange om året? For nogle er det et stort problem når urene skal stilles frem eller tilbage. Hvornår gør man det ene, og hvornår det andet? Huskeregler som „om foråret stilles havemøblerne frem, om efteråret sættes de tilbage“, kan være en hjælp. Men hvordan opstod begrebet sommertid? Hvem fik idéen?

Ifølge Encyclopædia Britannica var Benjamin Franklin den første der anbefalede idéen med sommertid i 1784. Mere end hundrede år senere førte en englænder ved navn William Willett en kampagne for at få indført sommertid. Willett døde imidlertid før loven blev vedtaget af parlamentet.

En tidlig sommermorgen hvor Willett, en dygtig bygherre fra Chrislehurst i Kent, var ude at ride i Petts Wood, gik det pludselig op for ham hvor værdifuldt det ville være med en justering af tiden, fortæller den britiske skribent Tony Francis. På denne tur lagde han mærke til at vinduesskodderne i mange af husene var lukkede. ’Hvilket spild af dagslys,’ må han have tænkt. Han begyndte derefter en kampagne for at få fremsat et lovforslag i det britiske parlament om en justering af tiden. Ved ganske enkelt at stille alle ure 80 minutter frem, fire gange 20 minutter i løbet af foråret og sommeren, og tilbage igen om efteråret, ville man give folk mulighed for at få mere dagslys om aftenen.

Tony Francis fortæller at Willett i en af sine brochurer skrev: „Lys er en af de største gaver Skaberen har skænket mennesket. Når dagslyset omgiver os, er glæden fremherskende, bekymringerne mindre tyngende, og vi får mod på livet.“

Kong Edward VII ventede ikke til parlamentet fik vedtaget en lov. Han erklærede Sandringham, sin kongelige residens på 7900 hektarer, for sommertidszone. Senere gjorde han det samme med de kongelige besiddelser i Windsor og Balmoral.

Hvad var det der gjorde at politikerne til sidst lod sig overtale til at indføre sommertid? De ville gerne spare på brændstoffet under den første verdenskrig ved at reducere behovet for kunstigt lys. Andre lande fulgte snart efter. I England indførte man endda dobbelt sommertid under den anden verdenskrig. Dette gav en forskel på to timer om sommeren og en time om vinteren.

I Petts Wood står der, som illustreret her til højre, et mindesmærke for William Willett. Det er indviet til „den utrættelige forkæmper for ’sommertid’“. Inskriptionen under soluret lyder: „Horas non numero nisi aestivas.“ Det betyder: „Jeg tæller ikke timerne, medmindre [det drejer sig om] sommertimer.“

[Kildeangivelse på side 31]

Tak til the National Trust