Fra vore læsere

Cystisk fibrose Jeg vil gerne takke for artiklen „Mit liv med cystisk fibrose“. (22. oktober 1999) Jeg er kun 17 år og har aldrig fejlet noget alvorligt, men Jimmy Garatziotis’ beretning gjorde et dybt indtryk på mig. Den fik mig til at tænke nogle ting igennem, for eksempel at det er meget vigtigt at man værdsætter det man har. Trods sin pinefulde sygdom er Jimmy fortsat glad og har stor tillid til Jehovas løfter. Jeg beder til at Jimmy og Deanne fortsat må få den styrke der skal til for at klare disse prøvelser.

E. Z., Rusland

Overtro Jeg er ikke et af Jehovas Vidner, men jeg har læst jeres publikationer i to år, og jeg vil gerne sige tak for temaartiklerne „Er det skæbnen der styrer dit liv?“ (8. august 1999) og „Hvorfor er overtro så farlig?“ (22. oktober 1999) Min opvækst havde gjort mig fatalistisk og overtroisk. Men nu tror jeg på det I siger om sand kristendom.

N. D., Frankrig

Jeg følte mig stødt over artiklerne om overtro. Jeg er en troende katolik, og i en af artiklerne bliver det at nogle passagerer korser sig, omtalt som en form for overtro. Katolikker korser sig når de beder en bøn om at nå sikkert frem. At gøre korsets tegn er et grundelement i vores tro og kan vel næppe siges at være overtro.

S. W., USA

Man kan ikke afvise at mange korser sig uden at tænke på det som en religiøs handling. Da en australsk fodboldspiller blev spurgt hvorfor han gjorde korsets tegn når han var på banen, indrømmede han: „Det er vel bare af overtro.“ Ikke overraskende har dette ritual lige fra begyndelsen haft overtroiske undertoner. I „The Catholic Encyclopedia“ kan man læse følgende: „Fra de tidligste tider har det været anvendt i alle slags djævleuddrivelser og besværgelser som et våben mod mørkets ånder.“ — RED.

Narkotika Jeg vil gerne sige tak for temaartiklerne „Er narkotika ved at overtage verden?“ (8. november 1999) Min far er blevet dybt afhængig af narkotika og alkohol på grund af dårlig påvirkning fra sine venner. Mit hjem er ikke et trygt sted at være, for jeg bliver ofte truet med vold. Lige meget hvad, vil jeg dog aldrig holde op med at fortælle mine forældre om de glæder de kan opleve ved at tilbede Gud.

M. L., Italien

En gang om ugen besøger en politibetjent vores skole for at tale om for eksempel narkotika og alkohol. Jeg besluttede mig til at give ham artiklerne om narkotika næste gang han skulle besøge vores klasse. De gjorde virkelig indtryk på ham, og han læste nogle passager fra bladet højt, så hele min klasse fik gavn af artiklerne.

C. D., USA

Handicappet barn Rosie Majors beretning „Vi lærte at stole på Gud i modgangstider“ (22. november 1999) rørte mig dybt. Vi har boet i byen, men jeg syntes ikke om den påvirkning min ældste datter blev udsat for. Vi fandt derfor et dejligt sted på landet. Alt gik godt indtil jeg mistede mit job med en årsløn på 56.000 dollars (ca. 450.000 kroner). Nu bor jeg altså på landet med tre børn — desuden har jeg et lån i huset som skal betales. Det er en meget belastende situation! Men efter at have læst Rosie Majors beretning forekommer mine økonomiske problemer så betydningsløse at jeg bliver helt skamfuld. Der er så mange mennesker som har brug for Guds hjælp. Kan jeg få et abonnement på Vågn op! og Vagttårnet?

M. F., USA

Vi har med glæde efterkommet læserens ønske. — RED.