Hvad siger Bibelen?

Hvad er den fornuftige holdning til kropsudsmykning?

„FORFÆNGELIGHED er fornuftens kviksand,“ skrev en fransk forfatterinde engang. Og meget af det som folk i århundredernes løb har gjort mod sig selv i forfængelighedens navn, har afgjort været fornuftstridigt. For eksempel snørede mange kvinder i det 19. århundrede sig så stramt for at opnå en smal talje at de knap nok kunne trække vejret. Nogle hævdede at have et taljemål på kun 33 centimeter. Det skete at kvinder døde fordi deres korset var blevet snøret så stramt at deres ribben havde perforeret leveren.

Til alt held er dette modefænomen fortid, men den forfængelighed der var årsag til det, lever i bedste velgående. Den dag i dag lægger mænd og kvinder frivilligt krop til vanskelige og ligefrem sundhedsfarlige indgreb for at ændre deres naturlige udseende. For eksempel behøver man ikke længere at søge til berygtede kvarterer for at blive tatoveret eller piercet, men kan få det gjort i mange butikscentre og forstæder. Ifølge en nyere rapport var tatovering et år faktisk den sjette hurtigstvoksende forretningsgren i USA.

Også mere drastiske former for kropsudsmykning vinder frem, især blandt unge. Det bliver stadig mere populært at være piercet næsten hvor som helst — i brystvorterne, næsen, tungen og tilmed kønsdelene. Nogle synes allerede at piercing er for ordinært og eksperimenterer derfor med mere yderliggående kropskunst i form af brændemærkning, snit * og kropsformning, det vil sige indoperering af genstande under huden for at frembringe kunstfærdige fordybninger og buler.

En gammel skik

Der er intet nyt i kropsdekoration eller kropsformning. I visse egne af Afrika har man i århundreder benyttet rituel ridsning (skarifikation) og tatovering som kendemærke for individuelle slægter og stammer. Interessant nok ser man nu i mange af disse lande med kritiske øjne på sådanne skikke, og de er ved at gå af brug.

På Bibelens tid kendte man også til tatovering, piercing og det at ridse eller snitte i huden. Almindeligvis var det et led i hedenske folkeslags gudsdyrkelse. Af indlysende grunde forbød Jehova sit folk, israelitterne, at efterligne hedningernes skikke. (3 Mosebog 19:28) Som Guds ’særlige ejendom’ var de således beskyttet mod nedværdigende skikke der udsprang af falsk gudsdyrkelse. — 5 Mosebog 14:2.

 De kristnes frihed

De kristne er ikke underlagt Moseloven, selv om den indeholder visse principper som også gælder i den kristne menighed. (Kolossenserne 2:14) Hvad smykker og anden prydelse angår, kan de kristne derfor udfolde sig inden for rammerne af hvad der er tilbørligt. (Galaterne 5:1; 1 Timoteus 2:9, 10) Denne frihed er imidlertid begrænset. — 1 Peter 2:16.

I Første Korintherbrev 6:12 skriver Paulus: „Alt er mig tilladt; men ikke alt er gavnligt.“ Paulus forstod at hans frihed som kristen var frihed under ansvar, og at han derfor ikke kunne tilsidesætte hensynet til andre og gøre som det passede ham. Hans adfærd var præget af næstekærlighed. (Galaterne 5:13) Han opfordrede indtrængende sine trosfæller til ’ikke blot at have øje for deres egne interesser, men også hver især for de andres’. (Filipperne 2:4) Hans uselviske holdning er et godt eksempel for enhver kristen der overvejer en eller anden form for kropsudsmykning.

Bibelske retningslinjer

En af de opgaver der påhviler den kristne, er at forkynde den gode nyhed og undervise dem der lytter. (Mattæus 28:19, 20; Filipperne 2:15) Derfor ønsker den kristne ikke at noget som helst, heller ikke hans udseende, skal virke distraherende på dem han forkynder for, og hindre dem i at lytte til budskabet. — 2 Korinther 4:2.

Uanset hvor udbredt det er at lade sig tatovere eller pierce, bør en kristen spørge sig selv: ’Hvordan ville folk reagere dér hvor jeg bor, hvis jeg lod mig tatovere eller pierce? Ville jeg blive slået i hartkorn med visse yderliggående elementer? Og selv om min samvittighed sagde god for det, hvordan ville det da påvirke andre i menigheden hvis jeg gjorde det? Kunne de opfatte det som et udtryk for at jeg har „verdens ånd“? Kunne det rejse tvivl om hvorvidt jeg har „et sundt sind“?’ — 1 Korinther 2:12; 10:29-32; Titus 2:12.

Nogle typer kropsdekorationer medfører væsentlige sundhedsrisici. Tatovering med uhygiejniske nåle er blevet udpeget som smittekilde til hepatitis og hiv. Visse farvestoffer kan fremkalde hudlidelser. Efter piercing er kroppens væv flere måneder om at hele, og meget af tiden har man smerter. Desuden er der risiko for blodforgiftning, blødning, blodpropper, nerveskader og alvorlige infektioner. Dertil kommer at visse kropsdekorationer vanskeligt lader sig fjerne. For eksempel kan tatoveringer, afhængigt af størrelsen og farven, ofte kun fjernes ved en række dyre og smertefulde laserbehandlinger. Og piercing kan efterlade varige ar.

Det er en personlig afgørelse om man vil udsætte sig for sådanne risici. Men den der gerne vil behage Gud, erkender at man som en døbt kristen har overgivet sig helt og holdent til Gud. Vort legeme er et levende offer som vi fremstiller for Gud og lader ham disponere over. (Romerne 12:1) Modne kristne betragter derfor ikke deres legeme som deres specielle ejendom som de kan skade eller skæmme efter forgodtbefindende. Især de der anses for egnede til at føre an i menigheden, er kendt for at være mådeholdne i vaner, sunde i sindet og rimelige. — 1 Timoteus 3:2, 3.

Når kristne opøver og anvender deres fornuft, vil de kunne tage afstand fra de ekstreme og masochistiske skikke der kendetegner folk i denne verden, som er uden håb og „udelukkede fra det liv der hører Gud til“. (Efeserne 4:18) Derved kan de lade deres fornuftige holdning blive kendt for alle mennesker. — Filipperne 4:5.

[Fodnote]