Når man bliver syg af kemikalier

BEGREBET duft- og kemikalieoverfølsomhed er forbundet med flere forvirrende aspekter. Det er forståeligt at der i lægeverdenen er stor uenighed om denne tilstand. Nogle læger hævder at lidelsen har en fysisk årsag. Andre hælder mere til at den er psykologisk betinget. Andre igen mener at der ligger både fysiske og psykologiske faktorer bag. Ifølge nogle læger repræsenterer MCS endda en hel gruppe lidelser. *

Mange patienter med MCS fortæller at årsagen til at de blev syge, var at de på et tidspunkt blev udsat for en kraftig påvirkning af et toksin, eksempelvis et pesticid. Andre fortæller om en gentagen eller kronisk påvirkning af toksiner i mindre mængder. Når først man har pådraget sig MCS, vil man få forskellige symptomer når man bliver udsat for påvirkning af en række tilsyneladende ubeslægtede kemikalier som man før kunne tåle. Det kan være forskellige dufte og rengøringsmidler eksempelvis. Betegnelsen „multiple“ (mangeartet) i lidelsens engelske navn er derfor meget passende. Lad os se på Joyce’s tilfælde.

Joyce fik hovedlus da hun gik i skole. Hendes hår blev sprøjtet med et pesticid. Joyce’s  helbred blev dårligere, og hun blev overfølsom over for mange kemikalier som ikke havde generet hende før, deriblandt rensemidler, friskluftrensere, shampoer, benzin og forskellige dufte. „Mine øjne svulmer op så jeg ikke kan se,“ fortæller Joyce, „og jeg får bihulebetændelse som giver mig hovedpine og kvalme så jeg må lægge mig syg i flere dage. . . . Jeg har haft lungebetændelse så mange gange at mine lunger har taget samme skade som lungerne hos en der har røget i 40 år — og jeg har aldrig røget.“

En vedvarende påvirkning af toksiner i mindre mængder, som også har været foreslået som mulig årsag til MCS, kan man blive udsat for både udendørs og indendørs. I de seneste årtier har de mange tilfælde forårsaget af indendørs luftforurening medført at man i dag taler om begrebet Sick-Building Syndrome (syge bygninger-syndromet).

Sick-Building Syndrome

Begrebet Sick-Building Syndrome så dagens lys i 1970’erne da man for at spare på energien begyndte at udskifte mange huse, skoler og kontorer som havde naturlig ventilation, med lufttætte, airconditionerede bygninger. I forbindelse med disse bygninger og deres indretning brugte man ofte isolationsmaterialer, forbehandlet træ, flygtige klæbemidler samt syntetiske stoffer og tæpper.

Mange af disse produkter afgiver, især når de er nye, små mængder af potentielt skadelige kemikalier, som for eksempel formaldehyd, til den luft som ventilationssystemet genbruger. Tæpper kan opsuge forskellige rensevæsker og opløsningsmidler som senere afgives til rummets atmosfære over en længere periode. „Dampe fra forskellige opløsningsmidler er den hyppigste kilde til luftforurening indendørs,“ siger bogen Chemical Exposures — Low Levels and High Stakes. Bogen forklarer: „Opløsningsmidler er blandt de kemiske stoffer der hyppigst er involveret hos patienter med kemikalieoverfølsomhed.“

De fleste af os kan godt tåle indeklimaet i den slags byggeri, men nogle får symptomer som kan variere fra astma og andre åndedrætsproblemer til hovedpine og døsighed. Normalt forsvinder symptomerne så snart den pågældende forlader bygningen. Men i visse tilfælde „kan patienter udvikle duft- og kemikalieoverfølsomhed,“ fortæller det engelske lægevidenskabelige tidsskrift The Lancet. Men hvad er grunden til at kun nogle bliver berørt? Det er vigtigt at få besvaret dette spørgsmål eftersom nogle af dem som ikke påvirkes, kan have svært ved at være forstående over for dem der får denne lidelse.

Vi er alle forskellige

Det er værd at huske at vi alle reagerer forskelligt på de ting vi påvirkes af, hvad enten det drejer sig om kemikalier, bakterier eller virus. Nogle af de ting der er afgørende for reaktionen, er vedkommendes genetiske sammensætning, alder, køn, helbred, medicinforbrug, tidligere sygdomme og vaner i forbindelse med livsstilsfaktorer som alkohol, tobak og narkotika.

Når det gælder medicin, er det den enkeltes særpræg der afgør „om et lægemiddel vil have nogen effekt, og hvilke bivirkninger vedkommende vil få,“ fortæller tidsskriftet New  Scientist. Nogle af den slags bivirkninger kan være alvorlige, ja ligefrem dødelige. Normalt er det sådan at proteinstoffer, kaldet enzymer, skaffer legemet af med fremmede kemiske stoffer, som for eksempel kemikalier i lægemidler og de forureningsprodukter vi optager i kroppen under vores daglige gøremål. Men hvis disse „rengøringsenzymer“ er defekte eller delvis mangler, måske på grund af skader forvoldt af giftstoffer, mangelfuld kost eller noget nedarvet, kan fremmede stoffer ophobes så de når et farligt niveau. *

MCS er blevet sammenlignet med porfyrier, en gruppe enzymbetingede blodsygdomme. Patienter med visse former for porfyri reagerer ofte på samme måde som patienter med MCS over for forskellige kemikalier, lige fra bilos til dufte.

Sindet bliver også påvirket

En der lider af MCS, har fortalt Vågn op! at visse almindelige kemikalier giver hende en fornemmelse af at være på stoffer. Hun fortæller: „Jeg har oplevet at min personlighed ændrede sig så jeg blev vred, ophidset, irritabel, frygtsom, apatisk. . . . Disse symptomer kan vare fra få timer til flere dage.“ Bagefter har hun en følelse af at have tømmermænd og lider af depression i større eller mindre grad.

Disse symptomer er ikke usædvanlige for folk der lider af MCS. Dr. Claudia Miller fortæller at „mere end en halv snes lande rapporterer om psykologiske problemer efter veldokumenterede kemiske påvirkninger, uanset om der er tale om insektgifte eller sick-building [syndrome]. . . . Vi ved at risikoen for at udvikle panikangst og depression er størst blandt arbejdere der udsættes for påvirkning fra opløsningsmidler. . . . Der er behov for at vi tænker os godt om og husker på at den del af kroppen som formentlig er mest følsom over for kemiske påvirkninger, er hjernen.“

Påvirkningen fra kemiske stoffer kan give psykologiske problemer, men mange læger mener at det omvendte også er tilfældet — at psykologiske problemer kan være en medvirkende årsag til kemikalieoverfølsomhed. Førnævnte dr. Claudia Miller og dr. Nicholas Ashford, som begge mener at MCS skyldes fysiske faktorer, erkender at „psykosociale hændelser, som skilsmisse eller en ægtefælles død, kan hæmme immunforsvaret og gøre nogle mere følsomme over for kemikalier i små mængder. Forbindelsen mellem psykologiske og fysiologiske faktorer er meget kompleks.“ Dr. Sherry Rogers, som også mener at årsagerne til MCS er fysiske, siger at „stress gør folk mere følsomme over for kemikalier“.

Kan de der lider af MCS, selv gøre noget for at forbedre deres helbred eller i det mindste begrænse deres symptomer?

Hjælp til dem der lider af MCS

Selv om man ikke kender nogen effektiv behandling mod MCS, har mange været i stand til at begrænse deres symptomer. Nogle har endog kunnet genoptage en rimelig normal tilværelse. Hvad har hjulpet dem? Nogle fortæller at de har haft gavn af deres læges råd om, så vidt muligt, at undgå de kemikalier som udløser deres symptomer. * Judy har opdaget at den metode virker godt i hendes tilfælde. Mens hun var ved at komme sig efter en infektion med Epstein-Barr-virus, blev hun udsat for en kraftig påvirkning fra et pesticid der blev brugt i hendes hjem, og efterfølgende udviklede hun MCS.

Som mange andre der lider af MCS, er Judy overfølsom over for en lang række kemikalier som bruges i husholdningen. Al rengøring og vask foregår derfor med ren sæbe og soda. Som skyllemiddel bruger hun eddike, som hun finder særdeles effektivt. I klædeskabet og soveværelset har hun udelukkende ting  der består af naturfibre. Hendes mand opbevarer ikke det tøj han har haft på renseri, i deres klædeskab før det i flere uger har hængt til udluftning et sted hvor der er god ventilation.

I den verden vi lever i, er det nok ikke muligt for dem der lider af MCS, helt at undgå kontakt med de stoffer de er overfølsomme over for. Tidsskriftet American Family Physician siger: „Det største handicap MCS forårsager, er ofte den isolation det medfører når patienten prøver at undgå forskellige kemikalier.“ Artiklen anbefaler at patienterne under lægetilsyn gradvis aktiveres mere og mere, både hvad arbejde og socialt samvær angår. Samtidig bør patienterne lære at kontrollere anfald af panikangst og hjertebanken ved hjælp af afslapningsøvelser og åndedrætskontrol. Målet er at man, i stedet for helt at eliminere de relevante kemikalier fra patienternes liv, gradvis hjælper dem til at tilpasse sig påvirkningen fra disse kemikalier.

En god nattesøvn er en vigtig del af behandlingen. David, der lider af MCS, og som i dag er næsten symptomfri, mener at hans bedring delvis skyldes at han sover i et værelse hvor han får masser af frisk luft. Ernest og hans kone, Lorraine, som begge er ramt af denne  lidelse, mener ligeledes at „en god nats hvile i høj grad hjælper en til at klare den uundgåelige kemiske påvirkning man bliver udsat for i løbet af dagen“.

Rigtig ernæring har selvfølgelig altid stor betydning for at genvinde eller bevare et godt helbred. Nogle hævder endda at denne faktor „er den vigtigste komponent når det drejer sig om sygdomsforebyggelse“. Det virker logisk at legemets forskellige processer i størst muligt omfang må fungere godt for at man kan blive rask. Kosttilskud kan muligvis også hjælpe.

Motion bidrager til et godt helbred. Når man sveder, hjælper man desuden kroppen til at slippe af med giftstoffer gennem huden. Det er vigtigt at man viser andre kærlighed og selv føler sig elsket. Man må også have et positivt sindelag og en god humoristisk sans. Én læge ordinerer „kærlighed og latter“ til alle sine patienter med MCS. Ja, „et hjerte der fryder sig er god medicin“. — Ordsprogene 17:22.

Men for dem der lider af MCS, og af den grund er overfølsomme over for dufte, rengøringsmidler, friskluftrensere og andre kemikalier som de fleste af os kommer i kontakt med i vores dagligdag, kan det være svært at få lejlighed til at glæde sig over et kærligt fællesskab og samvær med andre. Hvad kan man gøre hvis man er i den situation? Og — hvad der er lige så vigtigt — hvad kan andre gøre for at hjælpe dem der lider af duft- og kemikalieoverfølsomhed? De spørgsmål vil blive behandlet i den følgende artikel.

[Fodnoter]

[Ramme/illustration på side 7]

Har vi brug for alle disse kemikalier?

Vi bør alle holde vores kontakt med potentielt giftige kemikalier nede på et absolut minimum. Dette gælder også dem vi opbevarer i hjemmet. Bogen Chemical Exposures siger: „Som udløsende faktor for kemikalieoverfølsomhed hører de indendørs luftforurenere til de farligste. Inden døre forekommer komplekse blandinger af hundredvis af forskellige flygtige, organiske kemikalier i lave koncentrationer.“ *

Spørg dig selv om du har brug for alle de kemikalier du har i dit hjem, især pesticider og produkter der indeholder flygtige opløsningsmidler. Har du prøvet ugiftige alternativer? Hvis du er nødt til at anvende et potentielt farligt kemikalie, bør du altid tage alle de nødvendige forholdsregler. Husk at opbevare produktet utilgængeligt for børn, et sted hvor eventuelle dampe fra produktet ikke kan volde nogen skade. Husk også at nogle kemikalier kan afgive dampe selv om de opbevares i lukkede beholdere.

Agtpågivenhed over for kemikalier indebærer også påpasselighed med hensyn til det vi spilder eller kommer på vores hud. Mange kemikalier, også parfumerede produkter, optages i blodbanen gennem huden. Visse lægemidler gives eksempelvis som depotplastre. Hvis man spilder et giftigt kemikalie på huden, „består den allerførste behandling i at man øjeblikkelig vasker det af ved at skylle huden meget grundigt,“ siger bogen Tired or Toxic?

Mange som lider af MCS, er overfølsomme over for dufte. Femoghalvfems procent af de kemikalier der benyttes i dufte, er syntetiske komponenter udvundet af petroleum. Acetone, kamfer, benzaldehyd, ætylalkohol, γ-terpen og mange andre kemikalier anvendes. Offentligheden er blevet gjort opmærksom på den sundhedsrisiko der er forbundet med disse stoffer, i USA eksempelvis af miljøbeskyttelsesorganisationen Environmental Protection Agency. Det samme gælder de kemikalier der bruges i friskluftrensere. Nyhedsbrevet University of California Berkeley Wellness Letter siger at miljøforskerne, når de undersøger friskluftrensere, „ikke betragter dem som noget der forbedrer luften, men som luftforurenere“. Friskluftrensere fjerner ikke dårlig luft; de maskerer den bare.

I bogen Calculated Risks står der at „en af de vigtigste grundsandheder i toksikologien [er at] alle kemikalier er giftige under visse omstændigheder“.

[Fodnote]