Sprogene — Broer og barrierer for kommunikationen

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I MEXICO

„Intet giver os et så klart billede af omskiftelserne i et folks historie, af dets samfundsstruktur og af dets tro og følelser som en analyse af dets sprog.“ — MARTÍN ALONSO.

OP IGENNEM tiden har sprogenes oprindelse, forskelligartethed og dynamik optaget de lærde. Ja, deres interesse for dem er — som al historisk forskning — blevet bevaret takket være sprogene selv. Sprogene er umiskendeligt det bedste kommunikationsmiddel menneskene har.

For øjeblikket tales der ifølge nogle sprogforskere godt 6000 sprog i verden — de lokale dialekter ikke medregnet. Det sprog der tales af langt de fleste mennesker, er mandarin, det kinesiske standardsprog, som tales af over 800 millioner. Derefter kommer, som de fire mest udbredte sprog, engelsk, spansk, hindi og bengali, dog ikke nødvendigvis i den rækkefølge.

Hvad sker der når forskellige kulturer og deres sprog kommer i forbindelse med hinanden? Og hvordan berører det sproget at nogle befolkningsgrupper er isolerede? Hvordan bygges der broer — og hvordan opstår der barrierer — for kommunikationen?

Pidgin-, kreol- og lingua franca-sprog

Kolonisation, samhandel mellem landene, ja, selv indespærring i koncentrationslejre har medvirket til at folk har følt behovet for at bygge bro over kommunikationskløften fordi man ikke havde noget fælles sprog. Derfor begyndte man at bruge et forenklet sprog. Man udelod komplicerede grammatiske bøjninger, brugte færre ord og begrænsede de ord man brugte, til at omfatte områder af fælles  interesse. På denne måde blev pidginsprogene skabt. Hvor forenklet et pidginsprog end er, er det et sprog med sit eget lingvistiske system. Men hvis der ikke er behov for sproget mere, forsvinder det.

Når et pidginsprog bliver en befolknings hovedsprog, tilføjes nye ord, og grammatikken tilpasses. Det bliver et kreolsprog. I modsætning til pidginsprogene er kreolsprogene et udtryk for et folks kultur. I dag findes der mange pidginsprog og kreolsprog i verden. Som basissprog har de engelsk, fransk, portugisisk, swahili eller et andet sprog. Nogle er endog blevet landets officielle sprog, som for eksempel tok pisin i Papua Ny Guinea og bislama i Vanuatu-øgruppen.

Andre sprog der fremmer kommunikationen mellem folk, er lingua franca-sprogene. Et lingua franca er et fællessprog der bruges af befolkningsgrupper med forskellige modersmål. I Den Centralafrikanske Republik, for eksempel, kommunikerer folk som taler forskellige lokale sprog, ved hjælp af sproget sango. Andre lingua franca-sprog er engelsk og fransk, som eksempelvis diplomater betjener sig af. Pidginsprog er også lingua franca-sprog, og kreolsprog kan også være det.

Inden for et lands grænser kan der være regionale varianter af det nationale sprog. Jo mere isoleret en befolkningsgruppe er, jo mere markante bliver forskellene. Det sker at nogle dialekter med tiden afviger så stærkt fra det nationale sprog at der i realiteten bliver tale om et helt andet sprog. I nogle tilfælde kan sprogforskerne næsten ikke skelne mellem en dialekt og et egentligt sprog. Det sker også at en dialekt dør helt ud som følge af at  sprogene stadig forandrer sig og dialekten bliver mindre og mindre brugt, og dermed er et stykke historie forsvundet.

Sproget er en gave fra Gud. (2 Mosebog 4:11) Den forunderlige forandring som til stadighed foregår i sprogene, er et vidnesbyrd om deres fleksibilitet og tilpasningsevne. Når vi ser nærmere på sprogene, bliver vi også klar over at der ikke findes noget tilbagestående sprog, og at der som følge deraf ikke er noget folk som står over andre. Som med alle andre gaver fra Gud er der lige adgang for alle, uanset kultur eller hjemsted, til at have et sprog. Alle sprog har lige fra begyndelsen været komplette nok til at tjene deres formål. Hvert eneste sprog er værdigt til respekt, uanset hvor få eller mange der taler det.

Historiske og samfundsmæssige faktorer

At menneskene er selskabeligt anlagt og søger sammen med andre mennesker, afspejles i sproget. Når to eller flere kulturer kommer i berøring med hinanden — hvilket er en almindelig foreteelse — bevares vidnesbyrdene herom i de respektive sprog gennem generationer.

I spansk, for eksempel, der har udviklet sig fra latin, findes der mange ord af arabisk oprindelse. De er levn fra det 8. århundrede da araberne erobrede og slog sig ned i Spanien. Der er også i spansk spor af indflydelse fra græsk, fransk, engelsk og andre sprog. I det spansk der tales i Amerika, er der desuden spor af de sprog som oprindelig blev talt på dette kontinent. For eksempel er der mange ord som stammer fra nahuatl, et aztekisk sprog i Mellemamerika.

Ligesom et sprog fortæller hvilken nationalitet man tilhører, eller hvilken egn man kommer fra, kan det sprog man taler, identificere en med en bestemt gruppe, for eksempel en profession, et håndværk, en bestemt kunstart eller sportsgren, ja endog med forbryderverdenen. Listen er praktisk talt uendelig. Sprogfolk kalder dette særlige sprog for argot, en jargon eller slang, undertiden endog en dialekt.

Når mennesker af forskellig nationalitet, etnisk afstamning eller kultur er hinanden fjendtligt stemt, er sproget imidlertid ikke længere en bro. Det bliver tværtimod en mur som skiller befolkningerne.

Sprogenes fremtid

Kommunikation er et kompliceret begreb. På den ene side er tendensen nu i tiden at de sproglige barrierer nedbrydes, hovedsagelig på grund af massemediernes indflydelse. Ifølge Encyclopædia Britannica har 1 person ud af 7 engelsk som sit primære eller sekundære sprog. Det er på den måde det mest anvendte lingua franca i verden. Brugen af det har resulteret i en mere udbredt kommunikation og større udveksling af nyttige informationer.

På den anden side har sproglige barrierer været årsag til splittelser, had og krig. The World Book Encyclopedia siger: „Hvis alle mennesker talte samme sprog, . . . [ville] velviljen blandt nationerne trives.“ Naturligvis ville en sådan velvilje kræve en langt mere dybtgående forandring end blot det at gøre brug af et lingua franca. Kun den der har skabt sprogene, kan forårsage at alle mennesker kommer til at tale samme sprog.

Bibelen, Guds vigtigste middel til kommunikation med menneskene, viser at Gud snart vil gøre ende på den nuværende onde tingenes ordning og erstatte den med en ny ordning under hans himmelske regering. (Daniel 2:44) Denne regering vil forene alle mennesker i en fredelig og retfærdig ny tingenes ordning her på jorden. — Mattæus 6:9, 10; 2 Peter 3:10-13.

Allerede nu forener et rent, åndeligt, sprog — sandheden om Jehova Gud og hans hensigter — millioner af mennesker af mange forskellige nationaliteter, sprog og tidligere religiøse tilhørsforhold. (Zefanias 3:9) I betragtning heraf er det rimeligt at slutte at Gud, i sin nye verden, vil forene menneskene yderligere ved at give dem ét fælles sprog og altså vil gøre det modsatte af hvad han gjorde ved Babel.

[Ramme på side 12]

Sprogenes oprindelse

Den alvise Skaber, Jehova Gud, har gjort brug af sprog i det himmelske domæne. Det fremgår af Bibelen at han meddeler sig til englene, og at englene har et sprog. (Job 1:6-12; 1 Korinther 13:1) Da Gud skabte menneskene, gav han dem et ordforråd og evnen til at udvide det. Der er intet der tyder på at menneskene til at begynde med har haft et primitivt sprog bestående af gryntelyde. Tværtimod. Om sumerisk, der er det ældste kendte skriftsprog, siger Encyclopædia Britannica: „Det sumeriske verbum med dets . . . forskellige præfikser, infikser og suffikser tyder på et meget kompliceret sprog.“

Omkring 2000 år før vor tidsregning gjorde menneskene — stik imod Jehovas påbud om at de skulle sprede sig og ’fylde jorden’ — forsøg på at centralisere hele menneskesamfundet på Sinears sletter i Mesopotamien og begyndte derfor at bygge Babelstårnet, som skulle tjene et religiøst formål. De forskellige sprog opstod da Gud forvirrede menneskenes fælles sprog og tilintetgjorde deres farlige og skadelige planer. — 1 Mosebog 1:28; 11:1-9.

Bibelen siger intet om at alle sprog stammer fra ét oprindeligt sprog. I Sinear indførte Gud mange nye ordforråd og tankemønstre, som resulterede i mange forskellige sprog. Det har derfor ikke været muligt at finde tilbage til et fælles modersprog som alle sprog har udviklet sig fra.

[Illustration på side 12]

Ved Babel forvirrede Gud de oprørske menneskers sprog