Vi betragter verden

Holdt sig i live til årtusindskiftet

„Det er almindeligt anerkendt at alvorligt syge holder sig i live for at opleve betydningsfulde begivenheder,“ siger Richard Suzman fra USA’s Gerontologiske Institut i Bethesda, Maryland. „Det er et mysterium hvilke fysiske og kemiske processer der ligger bag, men fænomenet findes.“ I den første uge efter årsskiftet lå antallet af dødsfald over gennemsnittet fordi mange åbenbart havde sat hele deres vilje ind på at holde sig i live og opleve år 2000, oplyser Londonavisen The Guardian. Storbritannien havde 65 procent og byen New York over 50 procent flere dødsfald i den første uge af år 2000 end i den første uge af 1999. Formanden for International Longevity Center, Robert Butler, siger at tendensen var den samme i hele verden og tilføjer: „Viljen til at leve kan være temmelig stærk.“

Computerbaseret navigation

Takket være den elektroniske udvikling vil det måske snart være slut med de mange søkort for at navigere skibene, oplyser Londonavisen The Daily Telegraph. I november 1999 godkendte Den Internationale Søfartsorganisation via Tysklands søkortafdeling for første gang et fuldstændig computerbaseret navigationssystem til skibe. Computeren erstatter papirkortene med to elektroniske kort: en scannet kopi af et søkort og et digitalt vektorkort. En grundlæggende fordel ved elektroniske kort er at de altid viser skibets nøjagtige position. Og ved at lægge radarplottet over computerskærmen kan navigatørerne yderligere kontrollere om der er farer forude. Begejstret over denne teknologiske frembringelse siger en skibsfører: „Den letter vores arbejdsbyrde . . . så vi kan koncentrere os om navigationen, andre skibe og udviklingen i trafikken samt holde øje med lodsen når vi nærmer os havnen.“

Usandsynligt med rumvæsener

„I de sidste årtier har et stigende antal astronomer udbredt den opfattelse at der efter al sandsynlighed findes fremmede civilisationer rundt omkring i universet,“ skriver avisen The New York Times. „Denne tro på rumvæsener har ikke blot givet stof til utallige bøger, film og fjernsynsprogrammer . . . men ført til en langvarig videnskabelig eftersøgning med enorme parabolantenner der nøje undersøger himmelen for svage radiosignaler fra intelligente rumvæsener.“ Dr. Peter D. Ward og dr. Donald C. Brownlee, to fremtrædende forskere der har skrevet bogen Rare Earth, mener at denne sporing højst sandsynlig vil slå fejl. De siger at nye forskningsresultater inden for astronomi, palæontologi og geologi viser at „Jordens sammensætning og stabilitet er usædvanlig sjælden“, og at komplekse livsformer ikke finder egnede betingelser andre steder. „Det som så mange i deres stille sind har ment så længe, har vi endelig sagt lige ud, nemlig at komplekse livsformer i hvert fald er sjældne,“ siger dr. Ward. Dr. Brownlee tilføjer: „Folk siger at Solen er en typisk stjerne. Det er ikke sandt. Næsten alle miljøer i universet er uegnede for liv. Den eneste Edens have for liv er steder som Jorden, hvor det kan trives.“

Bibelen oversat til flere sprog

„Bibelen er fortsat den bog i verden der er oversat til flest sprog,“ meddeler den mexicanske avis Excelsior. Ifølge Det Tyske Bibelselskab blev Bibelen oversat til 21 nye sprog i 1999, sådan at Bibelen eller i det mindste dele af den nu fås på 2233 sprog. „Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente er i deres helhed blevet oversat til 371 af disse sprog, fem flere end i 1998.“ Hvor findes alle disse sprog? „Afrika er det område der bruger flest forskellige oversættelser, nemlig 627. Derefter følger Asien med 553, Australien/Stillehavsområdet med 396, Latinamerika/Caribien med 384, Europa med 197 og USA med 73,“ oplyser avisen. Og alligevel „er Bibelen ikke engang oversat til halvdelen af de sprog der tales i verden“. Det skyldes at forholdsvis få taler disse sprog, og at det er en udfordring at oversætte Bibelen til dem. Mange mennesker er også tosprogede, så hvis Bibelen ikke er trykt på det ene af de sprog de taler, kan de læse den på det andet.

 Ammunition dumpet i havet

For nylig har italienske fiskere gjort nogle fangster de gerne havde været foruden: kemiske våben. Ifølge den italienske statssekretær for miljø, Valerio Calzolaio, „var det fra 1946 indtil 1970’erne . . . almindelig praksis at skaffe sig af med forældet krigsmateriel ved at dumpe det i havet“. Man anslår at der ligger cirka 20.000 bomber på Adriaterhavets bund ud for Italiens kyst. I 1997 omkom 5 fiskere, og 236 fiskere måtte indlægges som følge af dødbringende kemikalieudslip fra det rustne krigsmateriel de havde fået i nettene. Situationen forværres af at krigsfly har afkastet et uoplyst antal bomber i de samme farvande under den nylige Balkankonflikt, og nogle af bomberne er allerede ’gået i nettene’. Ikke kun de italienske farvande er berørt. Det skønnes at der ligger 100.000 tons kemiske våben på Østersøens bund, og man kender til lignende dumpningsområder i Japans, USA’s og Storbritanniens kystfarvande.

Kunstigt høje tal

„Tro ikke på alt hvad du læser i avisen,“ skriver tidsskriftet The Economist. Journalister „er ikke usvigeligt nøjagtige“. Det bliver specielt tydeligt i forbindelse med statistikker, især når de drejer sig om katastrofer. Artiklen begrunder det således: „I den forvirring der opstår i krigstid eller under andre katastrofer, er det umuligt at kende det nøjagtige antal døde og kvæstede.“ For at tilfredsstille folks nysgerrighed opgiver journalisterne nogle skøn, som ofte er høje, og „de modificerer sjældent deres skøn som tiden går“. Det skyldes at „journalisterne ønsker at få deres artikler trykt, redaktørerne vil have aviserne solgt, og nødhjælpsarbejderne søger støtte til deres organisation. Myndighedspersoner prøver måske endda at opnå medfølelse.“ Tidsskriftet anbefaler læserne at „vogte sig — for tilsyneladende nøjagtighed, for tal der tydeligvis er alt for høje, og for journalisternes konstante tendens til at overdrive“. Bladet tilføjer: „Helt bortset fra hvilken magt pressen har i øvrigt, må man indrømme at når det drejer sig om at ’slå folk ihjel’, så har pennen større magt end sværdet.“

Pas på med kæledyr

Ifølge den franske avis Le Monde holder 52 procent af Frankrigs husstande kæledyr. For nylig har en gruppe dyrlæger ved Frankrigs Institut for Sammenlignende Animal Immunbiologi i Maisons-Alfort foretaget en undersøgelse der har påvist at de svampe og parasitter som Frankrigs 8,4 millioner katte og 7,9 millioner hunde går med, er årsag til adskillige sygdomme hos ejerne. Blandt sygdommene er ringorm, rundorm, fnat, leishmaniasis (kala-azar) og toxoplasmose. Sidstnævnte kan hos gravide kvinder forårsage abort eller misdannelser af fosteret. Undersøgelsesrapporten nævner også mange allergiske reaktioner fremkaldt af kæledyr samt de infektioner der opstår som følge af hundebid — cirka 100.000 om året i Frankrig.

Mundens økosystem

„Forskere ved Stanford University har opdaget 37 nye og enestående organismer i et af Jordens mest forskelligartede økosystemer, nemlig menneskets mund,“ oplyser avisen The Toronto Star. Hermed stiger antallet af kendte bakterietyper i munden til over 500, hvilket er „en så stor mangfoldighed at økosystemet kan konkurrere med det man finder i de tropiske regnskove, der ofte betragtes som toppen af biologisk rigdom“. Er bakterierne skadelige? Mikrobiologen dr. David Relman, der har opdaget nye organismer i plak, udtaler: „Det er betryggende at der er en sådan mangfoldighed, for den sørger for biologisk stabilitet og beskyttelse.“ Avisen tilføjer at de fleste bakterietyper „menes at befordre ens velbefindende og virke beskyttende og nærende“. Kun nogle få giver problemer som caries, tandkødsbetændelse og dårlig ånde.

Antallet af krige stiger

„Antallet af krige steg fortsat“ i 1999, skriver den tyske avis Siegener Zeitung. Studiegruppen for Forskning i Krigsårsager ved Hamburgs universitet har talt 35 væbnede konflikter i 1999, tre flere end i det foregående år. Fjorten af dem blev udkæmpet i Afrika, 12 i Asien, én i Europa og de øvrige i Mellemøsten og Latinamerika. Studiegruppen meddeler at der ikke er nogen afslutning på krig i sigte. Faktisk „er otte af krigene i år [1999] dukket op på listen for første gang, deriblandt de voldsomme konflikter i Kirgisistan, Nepal, Nigeria og Tjetjenien“. En af grundene er at visse årsager til konflikter kan ulme under overfladen i lang tid inden de bryder ud i en væbnet konflikt eller storkrig.