Fra vore læsere

Det 20. århundrede Jeres udgave for 8. december 1999 var storartet. Jeg fik meget stort udbytte af den, især af temaartiklerne „Det 20. århundrede — en kritisk tid med store forandringer“. Disse kortfattede og oplysende artikler gav mig lyst til at holde mig mere åndeligt årvågen i disse sidste dage.

M. V., Filippinerne

Kidnapning Artiklerne „Hvorfor kidnapning er en global trussel“ (22. december 1999) indeholdt nogle gode tanker. Artiklerne kom netop som hele verdens opmærksomhed var rettet mod kapringen af Indian Airlines-flyet den 24. december. Jeg håber at myndighederne vil læse og følge nogle af forslagene i jeres artikel om hvordan man kan begrænse kidnapninger.

A. S., Indien

I koma Tak for Michiko Ogawas beretning. („Håbet har styrket mig til at udholde prøvelser“, 22. december 1999) Da ulykken ramte hendes mand, var jeg fem dage gammel. Det er overvældende at tænke på at han har været bevidstløs næsten lige så lang tid som jeg har levet! Jehova har virkelig hjulpet hende med at opdrage hendes to drenge og til at holde ud under disse svære omstændigheder.

L. N., USA

Artiklen gjorde dybt indtryk på mig. Jeg bor alene og fik for nylig konstateret kræft. Efter at have læst artiklen fik jeg lyst til at give Michiko et knus og takke hende for hendes trofasthed mod Jehova trods prøvelser. Hvad mig selv angår, bad jeg i begyndelsen om at der måtte ske et mirakel. Men nu ønsker jeg, ligesom Michiko, blot at Jehovas vilje må ske.

M. S., USA

Lægebehandling uden blod Temaartiklerne „Stigende efterspørgsel efter lægebehandling uden blod“ (8. januar 2000) var et resultat af grundige undersøgelser. Jeg går på en sygeplejerskeskole og gav bladet til en kollega og til en af mine lærere. De har før givet udtryk for fordomme mod Jehovas Vidner. Men de var glade for at modtage artiklerne sammen med andre oplysninger om Jehovas Vidner.

R. P., Schweiz

To af mine børn var i 1998 indblandet i en bilulykke. Min søns ben blev knust. Han sagde gentagne gange at han ikke ønskede blod. Men på hospitalet havde de ikke det nødvendige udstyr så de kunne operere uden brug af blod. Han blev overført til et andet hospital, men hospitalspersonalet ville ikke operere før hans hæmatokrittal var steget til 35. (Det havde været helt nede på 8,1.) De fik den holdning at de lige så godt kunne lade stå til, som om de ventede for at se om han ville dø. Men efterhånden som de begyndte at anvende behandlingsmetoder uden brug af blod — ved at hæve hans ben, give ham EPO og så videre — steg hans hæmatokrittal til 35,8! Operationen gik godt, men den forsinkede behandling har givet ham væsentlige og varige mén. Jeg ville ønske at det var et krav at enhver læge, kirurg og narkoselæge skulle læse disse artikler.

L. L., USA

Det er betryggende at vide at så mange læger er indstillede på at samarbejde med Jehovas Vidner. Jeg vil hurtigst muligt give min egen læge dette blad. Jeg ved at han vil sætte pris på det.

U. M., USA

Artiklen kom netop som jeg skulle opereres. Da mit hæmoglobintal faldt i forbindelse med et stort blodtab, brugte jeg bladet til at forklare hospitalspersonalet og min familie hvorfor jeg ikke ville modtage blod. Takket være Jehova er jeg nu kommet mig fuldstændigt.

C. B., USA