Ser du mere end dine øjne kan se?

NORMALT kan bilister ikke se om hjørner. Men hvis man har anbragt et spejl i et vejsving, kan de se den modkørende trafik og undgå ulykker. Mennesket kan ikke se dets usynlige Skaber. Kan vi på nogen måde få vished om Skaberens eksistens?

En skribent fra det første århundrede har fortalt hvordan vi kan opfatte ting vi ikke kan se. Han skrev: „[Guds] usynlige egenskaber ses nemlig klart fra verdens skabelse af, både hans evige kraft og hans guddommelighed, idet de fornemmes i de ting der er frembragt, så de er uden undskyldning.“ — Romerne 1:20.

Synes du at de ting der omgiver dig, ting som vi mennesker ikke er i stand til at skabe, vidner om at der står en intelligens bag? Kan disse ting hjælpe dig til med din „forstands øjne“ at se at der må findes én der er større end mennesket? Lad os betragte et par eksempler. — Efeserne 1:18, Kalkar.

Lær af skaberværket

Har du nogen sinde med forundring kigget op mod den funklende stjernehimmel en måneløs nat og i den set et vidnesbyrd om en storslået Skaber? „Himmelen forkynder Guds herlighed, ja, den udstrakte himmel fortæller om hans hænders værk,“ skrev en fortidig iagttager. Han grundede over følgende spørgsmål: „Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, månen og stjernerne som du gjorde rede, hvad er da et dødeligt menneske at du husker ham, og en menneskesøn at du tager dig af ham?“ — Salme 8:3, 4; 19:1.

Det er kun naturligt at vi forundres over de dele af skaberværket som mennesket ikke kan gøre efter. En linje i et berømt stykke poesi lyder: „Gud alene kan  skabe et træ.“ At frembringe et spædbarn er imidlertid langt mere storslået, og fra det øjeblik undfangelsen er sket, forløber det uden nogen bevidst kreativ medvirken fra forældrenes side. Når en sædcelle fra faderen forenes med en ægcelle fra moderen, bliver der hurtigt udarbejdet „tegninger“ til et barn i den nydannede celles dna. Det siges at hvis de instruktioner der findes i cellens dna, „blev skrevet ned, ville de fylde 1000 bøger på hver 600 sider“.

Men det er kun begyndelsen. Den nydannede celle deler sig til to, så til fire, otte, og så videre. Og efter omkring 270 dage bliver der født et barn bestående af milliarder af celler af mere end 200 forskellige slags. Tænk på at den oprindelige celle indeholdt alle de informationer der skulle til for at få dannet de mange forskellige celletyper, vel at mærke på det helt rigtige tidspunkt. Føler du dig ikke tilskyndet til at prise Skaberen? Læg mærke til salmistens lovprisning: „Det er dig der har formet mine nyrer; du skærmede mig i min moders liv. Jeg vil prise dig fordi jeg er dannet så underfuldt at det indgyder frygt.“ — Salme 139:13-16.

Udforskningen af disse „mirakler“ har virket ærefrygtindgydende på forskerne. Dr. James H. Hutton, tidligere formand for Chicago and Illinois State Medical Societies, har sagt at han blev fyldt med forundring over cellernes „mirakuløse evne til at videregive de data de ønsker reproduceret, til de efterfølgende celler. Det er forunderligt at vore forskere har kunnet få indblik i disse ting. Men der står helt sikkert en guddommelig intelligens bag planlægningen af disse fænomener.“

Dr. Hutton fortsætter: „I mit eget underspeciale inden for endokrinologien styrker studiet af de endokrine kirtlers funktioner og sygdommene i disse kirtler ens overbevisning om at en guddommelig kraft må stå bag disse vitale vævs funktion og kompleksitet.“ Dr. Huttons konklusion lød: „At betragte disse underværker er for mig en tvingende grund til at tro at en almægtig og alvidende kraft har udtænkt dette univers. Den satte det i gang og holder styr på det hele.“

Efter at have gjort sig disse iagttagelser spørger dr. Hutton: „Er der tale om en personlig Gud som er opmærksom på hver en spurv der falder til jorden?“ Han svarer selv: „Det tvivler jeg nu på. Jeg tror heller ikke at han er særlig opmærksom på mine relativt ubetydelige daglige gøremål.“

Hvorfor tvivler mange på at der findes en personlig Gud som er interesseret i menneskeheden, selv om de erkender at mange af skaberværkets „mirakler“ vidner om intelligens?

Er Gud virkelig interesseret i os?

Mange siger: ’Hvis der fandtes en Gud, ville han ikke tillade at mennesker lider så meget som tilfældet er.’ Hyppigt hører man spørgsmålet: „Hvor var Gud da jeg havde brug for ham?“ En som overlevede nazisternes massemord på millioner af mennesker under den anden verdenskrig, var så bitter over de lidelser han havde set, at han sagde: „Hvis De kunne slikke mit hjerte, ville De blive forgiftet.“

For mange udgør dette et dilemma. Som førnævnte fortidige iagttager bemærkede, er beviserne for at der findes en Skaber, indlysende i betragtning af den mirakuløse orden og opbygning der præger alting. Men hvis Gud er interesseret i os, hvordan kan han så tillade disse frygtelige lidelser? Hvis vi skal kunne forstå og tilbede Gud på rette måde, må vi have et tilfredsstillende svar på dette vigtige spørgsmål. Hvor kan man finde et sådant svar?

Vi opfordrer dig til at få fat i et eksemplar af brochuren Er Gud interesseret i os? På side 32 i dette nummer af Vågn op! kan du se hvordan du kan rekvirere denne brochure. En grundig gennemgang af afsnittene „Hvorfor Gud har tilladt lidelser“ og „Hvad har resultatet af oprøret været?“ vil give dig fyldestgørende svar på ovennævnte spørgsmål.

[Illustrationer på side 10, 11]

Kan du se vidnesbyrd om en Skaber i disse ting?