Louis Braille — Han oplyste mørkets fanger

HVOR højt værdsætter du evnen til at læse og skrive? Nogle tager måske denne evne for givet, men det at læse og skrive danner selve grundlaget for indlæring. Mister man evnen til at læse det skrevne ord, mister man adgangen til et skatkammer af kundskab.

I århundreder var det skrevne ord utilgængeligt for de blinde. Men i 1800-tallet blev en alvorlig ung mand opmærksom på deres kår og gik i gang med at udvikle en kommunikationsmetode der åbnede nye muligheder for ham selv og millioner af andre.

Håbet udspringer af en tragedie

Louis Braille blev født i 1809 i den franske landsby Coupvray, cirka 40 kilometer fra Paris. Hans far, Simon-René Braille, tjente til livets ophold som sadelmager. Måske legede den lille Louis ofte på sin fars værksted; i hvert fald dannede disse omgivelser ved en lejlighed rammen om et grimt uheld. Da Louis greb fat i et spidst redskab — muligvis en syl — kom han til at stikke det i øjet. Skaden var uoprettelig. Og hvad der var værre: infektionen spredte sig hurtigt til hans andet øje. I den unge alder af tre år blev Louis fuldstændig blind.

I et forsøg på at få det bedste ud af situationen sørgede Louis’ forældre sammen med sognepræsten Jacques Palluy for at Louis overværede undervisningen i den lokale skole. Louis tog meget af det han hørte, til sig. I en årrække var han klassens dygtigste elev. Men det var begrænset hvad en blind kunne lære ved at benytte metoder der er beregnet for seende. Derfor blev Louis i 1819 elev på Det Kongelige Blindeinstitut i Paris.

Instituttets grundlægger, Valentin Haüy, var en af de første der udarbejdede et undervisningsprogram som skulle lære de blinde at læse. Det var hans ønske at udrydde den gængse opfattelse at blindhed afskærer folk fra at få noget ud af skoleundervisning. Haüys første forsøg bestod blandt andet i at præge store ophøjede bogstaver i tykt papir. Det var spæde forsøg, men de lagde kimen til noget der ville få langt større betydning.

Braille lærte at læse de store reliefbogstaver i bøgerne på Haüys lille bibliotek. Men han var klar over at denne indlæringsmetode var langsom og upraktisk. Bogstaver er jo beregnet til at blive læst med øjnene, ikke med fingrene. Heldigvis skulle en anden person der forstod disse begrænsninger, snart dukke op på skuepladsen.

Inspiration fra uventet side

I 1821 da Louis Braille var 12 år gammel, fik instituttet besøg af Charles Barbier, der var pensioneret kaptajn ved det franske artilleri. Han præsenterede en følbar kodeskrift der kunne dechifreres i mørke, og som han havde udviklet til brug på slagmarken. Dette følbare kommunikationsmiddel bestod af ophøjede punkter i rektangulære kombinationer med plads til seks punkter i højden og to i bredden. Det nye koncept, hvor man brugte en kode der gengav ordene fonetisk, gav respons på skolen. Henrykt satte Braille sig ind i denne nye metode og tilføjede endog forbedringer. Men det krævede udholdenhed af ham at gøre systemet praktisk anvendeligt. I sin dagbog skrev han: „Hvis  mine øjne ikke vil oplyse mig om mænd og begivenheder, tanker og læresætninger, må jeg finde en anden udvej.“

I de to efterfølgende år arbejdede Braille derfor målbevidst på at forenkle koden. Til sidst udviklede han en forædlet og formfuldendt metode baseret på et felt med kun tre punkter i højden og to i bredden. I 1824 da Louis Braille var 15 år, færdiggjorde han dette system med felter der havde plads til seks punkter. Kort efter begyndte han at undervise på instituttet, og i 1829 gjorde han sin enestående blindeskrift kendt for offentligheden. Bortset fra mindre justeringer er Brailles system stort set forblevet uændret.

Brailleskriften gøres tilgængelig for hele verden

Sidst i 1820’erne blev den første bog om Brailles opfindelse udgivet, men det varede længe inden hans blindeskrift vandt almen anerkendelse. Selv på instituttet blev den nye skrift først anvendt fra 1854 — to år efter Brailles død. Ikke desto mindre vandt denne langt overlegne metode til sidst popularitet. *

Adskillige organisationer har fremstillet publikationer på braille. Vagttårnsselskabet begyndte at udgive sådant materiale i 1912. Takket være avancerede trykkemetoder præger Selskabet nu årlig millioner af sider med brailleskrift på otte sprog og spreder dem i over 70 lande. For nylig fordoblede Selskabet sin produktionskapacitet for at dække det stigende behov for bibelske publikationer på brailleskrift.

I dag gør den enkle og veludførte brailleskrift det skrevne ord tilgængeligt for millioner af svagtseende — takket være en ung mands samvittighedsfulde indsats for næsten 200 år siden.

[Fodnote]

[Ramme/illustrationer på side 15]

NØGLE TIL BRAILLESKRIFTEN

Brailleskrift læses med én eller begge hænder fra venstre mod højre. Hvert af brailleskriftens felter rummer mulighed for 63 prikkombinationer. Derfor kan alle bogstaver og tegn i de fleste alfabeter tildeles en bestemt prikkombination. På flere sprog anvender man sammentrukne former af braille, hvor visse felter står for bogstavkombinationer eller hele ord der optræder hyppigt. Nogle personer er blevet så dygtige til brailleskrift at de kan læse op til 200 ord i minuttet.

[Illustrationer]

Til alfabetets ti første bogstaver bruger man kun prikkerne i de to øverste rækker

De næste ti bogstaver er en kombination af de ti første med en ekstra prik for neden til venstre

Til de sidste fem bogstaver benytter man begge prikker forneden; bogstavet „w“ er en undtagelse fordi det blev tilføjet til det franske alfabet på et senere tidspunkt *

[Fodnote]

[Kildeangivelse på side 14]

Portræt: © Maison Natale de Louis Braille — Coupvray, France/Photo Jean-Claude Yon