Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Fra vore læsere

Fra vore læsere

Fra vore læsere

Torturofre Tak for artiklen „Hjælp til torturofre“. (8. januar 2000) Den dybe forståelse og empati som lå bag ordene, hjalp mig til at kunne bruge oplysningerne i forbindelse med mine egne problemer.

B.R., USA

En af mine venner tilskyndede mig til at læse en bestemt artikel. Han sagde ganske enkelt: ’Artiklen handler om mig. Jeg synes du skal læse den.’ Men jeg blev lidt ked af det, for det var ham der havde studeret Bibelen med mig i begyndelsen af 1970’erne. Jeg anede ikke at han havde været torturoffer. Jeg takker for at I har taget emnet op og belyst det følelsesmæssige pres som torturofre over hele jorden lider under.

L.W., USA

En uforglemmelig sang Tak for den korte artikel „En sang der forblev i hendes tanker“. (22. december 1999) Denne vidunderlige sang priser Jehova og får tårerne frem. Franz Schubert var ikke bange for at bruge Jehovas store navn.

K.C., USA

Vi kan oplyse vore læsere om at sangen Die Allmacht“ (opus 79, nummer 2) ikke var skrevet til kirkeligt brug, selv om den er af religiøs art. Schubert skrev den angiveligt fordi han var dybt bevæget over synet af de majestætiske bjerge i Østrig. — RED.

Naturens livsformer Jeg har læst Vågn op! i over 30 år, men efter at jeg har læst artikelserien „Livsformerne — genialt udtænkt“, føler jeg trang til at udtrykke min taknemmelighed. (22. januar 2000) Videnskabelige emner har normalt ikke min store interesse, men jeg blev helt fængslet af disse letlæselige artikler.

T.E., USA

Artiklerne styrkede min kærlighed og taknemmelighed over for Jehova. Den fik mig til at indse at evigt liv i Paradiset aldrig bliver kedeligt. Vi vil til stadighed kunne opdage nye aspekter ved vor vidunderlige Skaber og aldrig holde op med at lære.

J.R.A., Brasilien

Det ser ud som om der er en fejl på side 7, hvor fluens gearkasse bliver omtalt. Mener I at gearkassen forbinder vinger med vinger?

P.S., USA

Nej, sådan skulle det ikke forstås. Vi beklager fejltagelsen. Det vi mente, var at den forbinder „motoren“ med vingerne — „motoren“ hentyder til de muskler i insektets forkrop som driver vingerne. — RED.

Jeg har arbejdet i forskningsafdelingen i et stort computerfirma gennem mange år og har derfor været interesseret i at kunne efterligne den måde livsformerne fungerer på i naturen. Men jeg vidste ikke at der nu er en særlig gren af videnskaben, biomimetik, som beskæftiger sig med dette. Det er sørgeligt at mange af dem der arbejder med at sælge produkter som er en efterligning af naturen, glemmer at give skaberværkets Designer æren for det.

P.G., USA

Det var en dejlig artikel. Nogle af dem der modtog artiklen, talte yderst positivt om hvordan Gud kan fremstille alting fuldkomment uden at forurene. Jeg vil gerne sige jer tak fordi I har gjort vanskeligt stof let at læse.

R.D.S., Italien

Farerne ved Internettet Artiklen „Unge spørger: Hvordan kan jeg undgå farerne ved Internettet?“ (22. januar 2000) viste på en udmærket måde både fordelene og farerne ved Internettet. Jeg selv bruger Internettet hver dag på mit arbejde, og farerne ved det er åbenlyse. Det er yderst vigtigt at undgå dem!

J.L., USA