Fremtidens børn?

Året er 2050. Melissa sidder på fertilitetsklinikken og ser på en computerskærm. Hun er meget eftertænksom. At vælge et barn er trods alt en alvorlig sag. Det er ikke noget man skal gøre i hast. På skærmen ses et billede af en smilende teenagepige som af Melissa og hendes mand, Curtis, allerede har fået navnet Alice. Billedet og oplysningerne ved siden af fortæller en hel del om hvordan Alice bliver som person, både fysisk og mentalt.

Alice er endnu ikke kommet til verden. Den kommende teenager er stadig et foster som er opbevaret ved minus 200 grader celsius sammen med snesevis af andre fostre i et nærliggende rum. Hvert enkelt fosters genetiske karakteristika er blevet scannet og lagt ind på en computer for at hjælpe forældrene til at udvælge sig et foster som dernæst vil blive implanteret i Melissas livmoder.

Da Melissa og Curtis ønsker sig en pige, udelukker de drengefostrene. Dernæst studerer de oplysninger om de resterende fostres profil, eksempelvis deres fremtidige sundhedstilstand, udseende og sindelag. Melissa og Curtis træffer til sidst deres beslutning, og ni måneder efter glæder de sig over deres nyfødte datter som de selv har valgt — en rigtig levende Alice.

DETTE er et resumé af en fremtidsvision skrevet af Lee Silver, der er professor i molekylærbiologi ved Princeton-universitetet i USA. Det er en prognose for hvad han mener der vil ske i de næste årtier. Han baserer sine idéer på den foreliggende forskning og teknologi. Allerede nu kan man screene menneskefostre for visse arvelige sygdomme. Og det er nu over 20 år siden at det første reagensglasbarn blev født. Pigen blev undfanget i en petriskål og var altså det første menneske der blev undfanget uden for moderens livmoder.

Dr. Silver giver det opdigtede barn i sin bog navnet Alice, hvilket måske leder tanken hen på den kendte fantasifortælling Alice i Eventyrland. Den fremtid mange forventer, lader da også på mange måder til at være et „eventyrland“. I en lederartikel i det ansete tidsskrift Nature hed det: „Molekylærgenetikkens voksende indflydelse stiller os det fremtidsperspektiv i udsigt at vi kan ændre menneskeartens natur.“

I den følgende artikel vil vi se nærmere på visse fremskridt inden for bioteknologi, med særlig fokus på mulighederne for at „forbedre“ menneskeheden. Vil den forskning der foregår på laboratorier i dag, komme til at berøre vores egen og vore børns tilværelse? Det er der mange der mener.