Sikkerhed i luften begynder på jorden

KAPTAJNEN skubber gashåndtagene frem idet andenpiloten kvitterer for starttilladelsen fra kontroltårnet. På min plads bag piloterne får jeg hjertebanken ved lyden af jetmotorernes dæmpede buldren, og jeg bliver trykket tilbage i sædet da den store Boeing 747 accelererer. Flyet letter næsten umærkeligt, og bane 34 i Narita-lufthavnen ved Tokyo forsvinder bagude under os.

Fare i luften!

Nogle øjeblikke efter hører vi et højlydt brag, og flyet begynder at ryste og slingre voldsomt. En advarselsklokke kimer øredøvende, og adskillige røde og gule advarselslamper tændes på instrumentpanelet idet andenpiloten forsøger at rette flyet op.

„Brand i motor nummer tre!“ råber kaptajnen samtidig med at han slukker for alarmklokken. „Ingen rotation, intet olietryk, ingen hydraulik på nummer tre,“ melder andenpiloten. „Gashåndtag til nummer tre tilbage. Luk for brændstoftilførsel til nummer tre. Nummer tre ud af drift.“ Hvert punkt bliver sagt højt og udført af den ene pilot og derpå bekræftet af den anden. De supplerer hinanden i et tilsyneladende nøje indøvet samarbejde. Jeg er forundret over så roligt og samtidig beslutsomt de forsøger at få herredømme over situationen.

Nu kalder andenpiloten lufttrafikkontrollen og anmoder om tilladelse til at nødlande og om assistance af brand- og redningskøretøjer i lufthavnen. Dernæst giver han kabinepersonalet besked om at gøre klar til nødlanding.

Mens besætningen gennemgår hele nødproceduren, forsøger jeg at tørre sveden af panden samtidig med at jeg klamrer mig fast. Til min umådelige lettelse lander flyet blødt og problemfrit. Jeg føler mig en smule tåbelig over at jeg har været så skrækslagen. Det beskrevne sceneri er nemlig ikke hentet fra virkeligheden. Jeg fløj ikke over Japan, men sad i en avanceret  flysimulator (svarende til den der er afbildet ovenfor) i United Airlines’ flyvecenter i Denver i den amerikanske stat Colorado. Besætningen øvede sig blot. For mig, der kun har erfaring med simuleret flyvning på min hjemmecomputer, har det været en medrivende oplevelse.

Virkelighedstro scenerier fremmer sikkerheden

Hver dag gennemfører piloter lignende forløb i flysimulatorer for at opnå den træning der gør lufttrafik betryggende for passagererne. Men hvorfor finder træningen sted i simulatorer i stedet for i rigtige flyvemaskiner? Det er der mange grunde til, men før vi kommer nærmere ind på hvilke, vil vi se på hvordan flysimulatorerne har udviklet sig.

Under både Første og Anden Verdenskrig blev der oprettet talrige flyveskoler for at imødekomme den stigende efterspørgsel efter piloter. Nogle skoler installerede primitive flysimulatorer; men en ny æra begyndte sidst i 1960’erne med fremstillingen af særdeles realistiske simulatorer. De kunne endog gengive finesser som for eksempel et flys egenskaber ved en bestemt vægtbelastning og brændstofbeholdning, der har stor indflydelse på manøvreegenskaberne. Under virkelig flyvning ligger et fly anderledes i luften efterhånden som brændstoffet forbruges, og ved hjælp af avancerede computere og andre elektroniske hjælpemidler kan man genskabe virkelighedsnære forhold.

Målet er at frembringe simulatorer der giver en så naturtro fornemmelse af rigtig flyvning som muligt. Derfor er vore dages simulatorer udstyret med store hydrauliske pumper der giver fuld bevægelsesfrihed. Derved kan besætningsmedlemmerne kortvarigt blive udsat for tyngdeaccelerationspåvirkninger fra +1 til ÷1 g. *

Hver gang piloterne betjener styregrejet, mærker de omgående virkningerne, fuldstændig som i et almindeligt fly. Acceleration, deceleration, rulning, duvning, landing og kørsel hen over ujævnheder samt meteorologiske fænomener indvirker på piloternes balancefornemmelse og hele kroppen.

I dag kan man ved hjælp af computere visuelt gengive bestemte kendte lufthavne og deres omgivelser. På skærme rundt om cockpitsimulatoren bliver der  projiceret virkelighedstro billeder i vinkler op til 180 grader vandret og 40 grader lodret. Simulatorerne kan indstilles til „flyvning“ under alle vejrforhold, både i sne, regn, tordenvejr, haglvejr og tåge samt på alle tider af døgnet.

Et besøg i en simulator

Jeg måtte hen over en seks meter lang metalbro for at komme ind i simulatoren, som var en stor, hvid indretning uden vinduer. Den var monteret på en kæmpemæssig, bevægelig platform og lignede et månelandingsfartøj eller en edderkop i overstørrelse.

Om bord får man fuldstændig indtryk af at man befinder sig i et rigtigt cockpit. Alle skalaer, kontrollamper, måleinstrumenter, kontakter og betjeningsanordninger er anbragt nøjagtig som i et fly af den type simulatoren modsvarer. Min guide, simulatorteknikeren Terry Bansept, bemærker at meget af interiøret er ægte cockpitdele.

Terry oplyser at flysimulatorer nu om dage er nøjagtige og fuldt funktionsdygtige kopier i naturlig størrelse af diverse flytypers cockpitter. Efterhånden som brugen af flysimulatorer  vinder frem, har luftfartsbranchen erfaret at de er udmærkede træningsfaciliteter. Her kan piloterne både lære at flyve og at indøve nødprocedurer.

Hvis simulatorerne opfylder bestemte krav til realisme, kan piloterne endda registrere deres træningstimer som timer fløjet i rigtige fly. Under bestemte omstændigheder gennemfører piloter næsten al øvelse og alle prøver i en simulator.

Hvorfor i simulator?

Simulatorer har adskillige fordele. De forbruger ikke brændstof, de sparer dyrebar plads i luftrummet, de forebygger støjgener og luftforurening og mindsker trænings- og driftsomkostninger. Et simuleret flystyrt medfører ingen tab, hverken i menneskeliv eller materiel.

„Måske mindsker simulatorer antallet af træningsulykker,“ siger Terry. „I en simulator kan man øve sig i at gribe nødsituationer rigtigt an, for eksempel i tilfælde af motorbrand, sammenbrud af landingsstel, punktering, totalt motorsvigt, ugunstige vejrforhold, windshear, overisning og nedsat sigtbarhed.“ Piloterne kan opnå færdighed i at betjene alle funktioner, og de kan øve sig i at klare systemsvigt og fejl uden risiko for fartøj eller menneskeliv.

I den forbindelse bemærker den erfarne pilot J. D. Whitlatch: „Simulatoren kan fremkalde 6 millioner kombinationer af forskellige handlingsforløb og forhold. Det ville være umuligt at træne flybesætninger til så mange situationer i et rigtigt fly.“

I USA bliver simulatorerne omhyggeligt kontrolleret og godkendt af Den Nationale Luftfartsadministration samt af testpiloter og teknikere. Før en simulator skal bruges, bliver den repareret, afprøvet og „prøvefløjet“ af teknikere for at sikre at den ’fungerer’ som det tilsvarende fly. Ændringer i en flytype bliver også gennemført i simulatorerne. Hvert halve år bliver deres pålidelighed kontrolleret ved at sagkyndige fra Luftfartsadministrationen „flyver“ dem.

Dyrekøbte erfaringer kommer til nytte

Ved hjælp af informationer fra såkaldte flight data recorders og cockpit voice recorders (populært kaldt sorte bokse) fra flyvrag kan ingeniører programmere simulatorer til at gennemkøre præcise hændelsesforløb og repetere fejlfunktioner fra autentiske havarier. Disse oplysninger og rekonstruktioner kan klarlægge årsagen til bestemte ulykker. Desuden kan disse data bruges til at lære fremtidige piloter hvordan de skal gribe uventede problemer an. På grundlag af disse oplysninger kan fabrikanter desuden forbedre konstruktionen af fly og komponenter.

Hvis en undersøgelse viser at et uheld eller en farlig episode skyldes pilotfejl, kan der tilrettelægges træning som tager sigte på at forebygge lignende fejl fremover. Den erfarne pilot Lew Kosich siger: „De hændelsesforløb vi gennemspiller, er ikke opdigtede; de er faktisk forekommet.“ Flyvebranchens eksperter vurderer og rekonstruerer konstant episoder fra virkeligheden og gransker piloternes reaktioner på dem. Det sker med henblik på at optimere reaktionerne og træningsprogrammerne samt i sidste instans flyvesikkerheden.

Nøje overvåget af Terry fra det andet pilotsæde forsøger jeg nu at lande en „Boeing 747“ i „Charles de Gaulle-lufthavnen“. Jeg regner med at høre en hvinende lyd af hjulene der tager landingsbanen, men en fejlmanøvre fastlåser simulatorens skærmbillede! Jeg er netop fløjet ind i kontroltårnet!

Alle flypassagerer har grund til at være glade for at de piloter der flyver passagerfly, er dygtige fagfolk, takket være blandt andet flysimulatorer. Næste gang du flyver, kan du tage situationen med ro i forvisningen om at du og dine medpassagerer er i yderst veltrænede hænder. — Indsendt.

[Fodnote]

[Illustrationer på side 26]

Simuleret start fra San Francisco

og flyvning over New York City

[Illustration på side 26]

Flysimulator i Denver i Colorado