Er det klogt at købe aktier?

„Flere end nogen sinde handler nu på børsen.“ — Newsweek, 5. juli 1999.

SALEN i en traditionel fondsbørs minder om en kaotisk markedsplads. Folk gestikulerer på en måde der virker mystisk for en udenforstående. I et hektisk tempo dukker der hele tiden nye kodede budskaber op i de såkaldte handelstickere, og børsmæglerne nede i salen kappes om at blive hørt gennem denne febrilske aktivitet.

Mange der engang knap fattede hvad der foregår på en fondsbørs, køber i dag aktier. Hvorfor det? For det første har Internettet gjort at investorer på et øjeblik kan få fat i økonomisk nyhedsstof samt investeringsrådgivning og komme i forbindelse med børsmæglere. Chefredaktøren for det elektroniske nyhedsbrev Wall Street News, Paul Farrell, skriver: „For [den private investor] er elektronisk børshandel det nye, dragende grænseland, den nye form for guldfeber. Den betyder at man har selvbestemmelsesret og mulighed for at blive økonomisk uafhængig, alt imens man arbejder i sit eget hjem.“

På den anden side er finansrådgivere urolige over den iver hvormed mange investerer i et marked de måske kun har ringe kendskab til. En der har solgt værdipapirer i næsten 40 år, siger til Vågn op!: „Der er flere der køber aktier med spekulation for øje end for at investere. Nogle siger måske at de investerer, men de ved intet om det selskab [hvis aktier] de køber og sælger.“

Hvilke faktorer bør man tage i betragtning inden man investerer sine penge? Kan man sidestille aktiehandel med hasardspil eftersom den indebærer en vis risiko? Lad os først se på hvordan børshandel fungerer.

Man køber en andel

En virksomhed har brug for kapital, eller investeringer, hvis den skal drives effektivt. Når et foretagende har fremgang og behov for at få tilført megen kapital, vælger ledelsen måske at tilbyde offentligheden at købe aktier i foretagendet. En bog der vejleder i aktiekøb, forklarer det på denne måde: „Aktier er en slags andele i en virksomhed. Når man køber aktier, ejer man en del af aktieselskabet.“

På torvet mødes købere og sælgere og gør forretninger. Børsmarkedet er et torv for dem der køber og sælger aktier. Før børsen blev til, solgte mæglere aktierne på caféer og på gaden. Den handel der foregik under en amerikansk platan ved Wall Street 68, førte til oprettelsen af New Yorks børs. * I dag er der børser i mange lande. På alle ugens hverdage døgnet rundt er der et eller andet sted i verden en børs som er åben.

Når en investor vil handle med aktier, foregår det gennem et pengeinstitut eller en børsmægler. I dag kan man afgive sin ordre over telefonen, via Internettet eller ved personligt  fremmøde. Derpå udfører pengeinstitutet ordren på investors vegne. I de senere år har nogle fondsbørser indført et fuldstændig elektronisk aktiehandelssystem hvor handler kan afsluttes sekunder efter at pengeinstitutet eller mægleren har modtaget ordren. Derefter bliver handelen registreret i børsnoteringen — aktuelle priser og handelsinformationer der vises i en handelsticker.

Aktiernes købs- og salgspris bliver som regel bestemt på grundlag af den pris kunderne er villige til at betale, ligesom på en auktion. Nyheder fra forretningsverdenen, virksomhedens indtjening og fremtidsudsigterne for et bestemt projekt kan alt sammen påvirke prisen på aktierne. Investorer håber at købe deres aktier til en lav pris og sælge dem med fortjeneste efter at kursen på dem er steget. En del af virksomhedens overskud kan også blive fordelt mellem aktionærerne i form af udbytte. Nogle køber aktier som en langfristet investering; andre handler regelmæssigt med aktier i håb om at aktiekurserne på kort tid vil stige drastisk.

Traditionelt er handelen med aktier foregået telefonisk, men det bliver stadig mere populært med køb og salg af aktier via Internettet. Avisen The Financial Post oplyser at antallet af elektroniske transaktioner i USA „er steget fra omkring 100.000 om dagen i 1996 til næsten 500.000 om dagen i slutningen af juni [1999]. Nu foregår næsten 16 procent af al børshandel i USA elektronisk.“ I Sverige foregik cirka 20 procent af aktiehandelen i 1999 via Internettet.

Gør kloge investeringer

Tilsyneladende er det nemt at handle med aktier via Internettet og at få adgang til oplysninger som førhen var forbeholdt børsmæglere og andre fagfolk. Derfor har mange private investorer givet sig til at købe og sælge aktier på fuldtid og beskæftiger sig især med det der kaldes day trading. Nogle har givet afkald på en indbringende karriere for at blive day tradere. Hvorfor det? Tidsskriftet Money har en forklaring: „Det er let at se hvad der tiltrækker folk: De har ingen chef, men fuld kontrol over hvordan og hvornår de afslutter deres handler, samtidig med at de — tilsyneladende —  har mulighed for at tjene en masse penge.“ En 35-årig mand forlod sin stilling, hvor han fik en årsløn på 200.000 dollars (1,6 millioner kroner), og begyndte i stedet at handle med aktier hjemme hos sig selv. Han citeres for følgende udtalelse: „Hvordan skal man ellers slippe uden om lagerbeholdning, ansatte og husleje og blot betjene tastaturet for at tjene sit brød?“

Eksperter advarer de nye investorer om at det ikke er så nemt at handle med aktier som det måske ser ud til. En psykiater hvis speciale er belastninger i forbindelse med day trading, har gjort følgende iagttagelse: „Day trading ser besnærende nemt ud, men jeg siger gerne at det er den sværeste måde at komme til lettjente penge på.“ Den endeløse strøm af økonomisk nyhedsstof og økonomiske råd er ikke uden bivirkninger. Førnævnte Paul Farrell bemærker: „Det hagler ned med informationer — både på private investorer og på firmainvestorer, og begge kategorier er udsat for en stærk psykisk belastning eftersom det giver dem frustrationer, stress og flossede nerver.“

Overdreven selvsikkerhed kan også være en fælde. Jane Bryant Quinn, der skriver artikler om økonomi, advarer mod de farlige holdninger man finder blandt day tradere: „De tror at de er usårlige så længe de står ved roret —  eller rettere: sidder ved musen. De tror at de altid vil kunne gribe ind i tide.“ Hun tilføjer: „Blot fordi de har adgang til de oplysninger som de professionelle bruger, begynder de at tro at de selv er professionelle.“ Ganske vist cirkulerer der mange historier om investorer der er blevet rige fra den ene dag til den anden, men aktiehandelen indebærer ifølge sagens natur visse risici. Nogle investorer har klaret sig vældig godt, men andre har lidt betydelige tab.

Før man vælger at købe aktier i en bestemt virksomhed, bør man ifølge investeringsrådgivere tage følgende i betragtning: Virksomhedens fortid og udsigter for fremtiden, efterspørgselen efter firmaets produkter, konkurrencen fra andre foretagender samt mange andre faktorer. Disse oplysninger kan man ofte få gennem børsmæglere og pengeinstitutter. Mange investorer rådfører sig med bankrådgivere inden de køber aktier. * Når man som investor undersøger virksomhedens baggrund, kan man sikre sig at ens penge ikke vil blive brugt til at støtte et uetisk forehavende. — Se Vågn op! for 22. maj 1962, side 13-15.

Er aktiekøb et lotterispil?

Kan man i betragtning af de risici der er forbundet med børshandel, sammenligne køb af aktier med hasardspil? Næsten alle investeringer indebærer en vis risiko. Nogle køber fast ejendom uden at vide om ejendomsværdien med tiden vil stige eller falde. Andre sætter deres penge i banken i tillid til at deres sparepenge er i sikkerhed dér. Ganske vist er aktiemarkedet mere kompliceret, men enkelt sagt køber den der investerer i aktier, andele i en virksomhed i håb om at foretagendet vil have fremgang og aktierne vil stige i kurs.

En aktionær adskiller sig fra en hasardspiller ved at han har købt en del af virksomheden. Hans andele kan sælges videre til andre eller henlægges med forventning om en fremtidig kursstigning. Sådan forholder det sig ikke med en der spiller om penge på et kasino eller i et hasardspil; her prøver spilleren mod alle odds at forudsige et bestemt men uvist udfald og vinde taberens eller tabernes indsats.

Hvor stor en risiko bør den der investerer, så gå med til? Det må den enkelte selv afgøre. Selvfølgelig er det ikke fornuftigt at investere flere penge end man er indstillet på at tabe.

En ligevægtig holdning til penge

Nogle har besluttet at investere i aktier med ønsket om at dække sig ind og skabe sig en tryg fremtid. Det der har betydning når man træffer finansielle beslutninger, er ens motiv. Jane Bryant Quinn, som er blevet citeret tidligere, udtaler: „Misundelsen på de rige kuponklippere kan fremkalde det værste motiv til at investere.“ Disse ord minder om det råd som en ung mand fik i et brev for næsten 2000 år siden: „De der gerne vil være rige, falder i fristelse og en snare og mange uforstandige og skadelige ønsker, som styrter mennesker i undergang og ødelæggelse. For kærligheden til penge er en rod til alt muligt skadeligt, og ved at tragte efter denne kærlighed er nogle blevet ført vild fra troen og har stukket sig selv overalt med mange smerter.“ — 1 Timoteus 6:9, 10.

Man må selv afgøre hvordan man vælger at investere sine penge. Hvis den der investerer i aktier, lader sig lede af et sundt sind og er tilfreds med de daglige fornødenheder, vil han eller hun holde økonomiske anliggender på deres rette plads og hverken forsømme den åndelige side af tilværelsen eller sit ansvar over for familien.

[Fodnoter]