Jorden — ’grundlagt’ ved et tilfælde?

FOR at undgå voldsomme temperaturudsving må Jordens kredsløb om Solen foregå i en bestemt afstand fra Solen. I andre solsystemer findes der også planeter som er i kredsløb om stjerner der ligner Solen, og menes at befinde sig i den ’beboelige zone’, for vand i flydende form ville kunne forekomme på dem. Men selv de såkaldte beboelige planeter er måske ikke velegnede som bolig for mennesker. De må også have den rigtige størrelse og rotere om deres egen akse med den rigtige hastighed.

Hvis Jorden var en smule mindre og lettere, ville gravitationskraften være svagere, og meget af Jordens atmosfære ville være forsvundet ud i rummet. At det forholder sig sådan, fremgår af forholdene på Månen og planeterne Merkur og Mars. På grund af disse himmellegemers mindre størrelse og vægt har de kun lidt eller slet ingen atmosfære. Men hvad nu hvis Jorden var en smule større og tungere end den er?

Så ville Jordens gravitationskraft være stærkere, og lette gasser ville være længere om at forsvinde fra atmosfæren. Lærebogen Environment of Life forklarer: „Og hvad der er mere vigtigt, er at den fine balance mellem luftarterne i atmosfæren ville blive forstyrret.“

Tænk også på grundstoffet ilt, som fremmer forbrænding. Hvis atmosfærens indhold af ilt blev forøget med 1 procent, ville skovbrande blive hyppigere. Hvis indholdet af drivhusgassen kuldioxid fortsat steg, ville vi mærke konsekvenserne af en overophedet Jord.

Jordens bane

En anden ideel faktor ved Jorden er dens bane omkring Solen. Hvis Jordens bane var mere ellipseformet, ville vi blive udsat for ekstreme temperaturudsving. Jordens bane er imidlertid næsten cirkelformet. Den situation ville selvfølgelig ændre sig hvis en kæmpeplanet som Jupiter passerede tæt forbi. I de seneste år har forskerne fundet vidnesbyrd om at nogle stjerner har store planeter som Jupiter, der kredser omkring dem i en bane som ligger meget tæt på disse stjerner. Mange af disse jupiterlignende planeter har excentriske baner. Enhver planet der ligner Jorden, ville være i vanskeligheder i et sådant solsystem.

Astronomen Geoffrey Marcy har sammenlignet forholdene i disse ydre planetsystemer med forholdene for Merkur, Venus, Jorden og Mars, som udgør vores indre solsystem. I et interview udbrød han: „Se hvor perfekt det er. Som en juvel. Planetbanerne er cirkulære. De ligger alle i samme plan. Kredsløbene foregår  alle i samme retning. . . . Det er næsten overnaturligt.“ Kan alt dette være tilfældigheder?

Vores solsystem har endnu et bemærkelsesværdigt træk. Kæmpeplaneterne Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun ligger alle på sikker afstand af os i deres bane omkring Solen. I stedet for at udgøre en trussel spiller disse planeter en vigtig rolle. Astronomer har kaldt dem ’himmelske støvsugere’ fordi deres gravitationskraft tiltrækker store meteorer som ellers kunne true livet på Jorden. Jorden er i sandhed blevet ’grundlagt’ på en god måde. (Job 38:4) Både dens størrelse og dens placering er ideel. Jorden har flere enestående træk som er vigtige for menneskelivets beståen.

Ilt og fotosyntese

Iltatomer udgør vægtmæssigt 63 procent af alle levende organismer på Jorden. Det er også ilt som i den øvre atmosfære beskytter Jordens planter og dyr mod Solens ultraviolette stråler. Men ilt går nemt i forbindelse med andre grundstoffer, eksempelvis jern, hvorved der dannes rust. Hvordan bevarer atmosfæren sit iltindhold på 21 procent når ilt har så let ved at reagere med andre stoffer?

Svaret er: Gennem fotosyntesen — en forunderlig proces hvorved Jordens vegetation ved hjælp af sollys producerer føde. Et af fotosyntesens biprodukter er ilt. Hver dag frigives mere end en milliard tons ilt til atmosfæren. The New Encyclopædia Britannica forklarer: „Uden fotosyntesen ville det ikke alene være slut med at få fyldt fødevarelagrene op med de nødvendige forsyninger. Der ville til sidst heller ikke være mere ilt tilbage på Jorden.“

I lærebøgerne bruger man mange sider på trin for trin at forklare den proces der kaldes fotosyntese. Nogle af trinnene forstår man stadig ikke helt. Evolutionisterne kan ikke forklare hvordan processen for hvert trin bliver mere og mere kompliceret. Ja, hvert trin synes i virkeligheden at være irreduktibelt komplekst. The New Encyclopædia Britannica indrømmer: „Der findes ikke nogen alment accepteret forklaring på fotosyntesens oprindelse.“ Én evolutionist gik let hen over dette problem ved blot at sige at fotosyntesen blev „opfundet“ af „nogle få banebrydende celler“.

 Selv om denne udtalelse er uvidenskabelig, afslører den en anden forbløffende kendsgerning: For at kunne foregå sikkert må fotosyntesen ske inden for planternes cellevægge, og hvis processen skal fortsætte, kræver det at cellerne reproducerer sig selv. Skete alt dette helt tilfældigt i nogle få „banebrydende celler“?

Fra selvreproducerende celle til menneske

Hvor store er chancerne for at atomer vil samle sig og danne den mest primitive selvreproducerende celle? I sin bog A Guided Tour of the Living Cell indrømmer forskeren og nobelpristageren Christian de Duve: „Hvis man sætter lighedstegn mellem sandsynligheden for at en bakteriecelle pludselig skulle opstå, med sandsynligheden for at de atomer den består af, tilfældigt skulle samles, vil selv evigheden ikke være tilstrækkelig til at få dannet en sådan celle.“

Efter at være nået så langt kunne vi tage et gigantisk spring fra en bakteriecelle til de milliarder af specialiserede nerveceller som udgør den menneskelige hjerne. Forskere beskriver den menneskelige hjerne som den mest komplicerede fysiske struktur i det kendte univers. Og den er virkelig unik. Store områder af menneskets hjerne kaldes for eksempel associationscentre. Disse områder analyserer og fortolker de informationer der kommer fra den sensoriske del af hjernen. Det er et af associationscentrene bag panden der gør at vi kan grunde over universets undere. Kan tilfældigheder forklare eksistensen af sådanne associationscentre? „For hovedparten af disse områders vedkommende findes der ikke noget tilsvarende hos noget andet dyr,“ indrømmer evolutionisten dr. Sherwin Nuland i sin bog The Wisdom of the Body.

Forskere har bevist at den menneskelige hjerne behandler informationer langt hurtigere end selv den kraftigste computer. Man må desuden huske at moderne computerteknologi er et resultat af flere årtiers ihærdige menneskelige anstrengelser. Hvad ved man om den langt overlegne menneskehjerne? Forskerne John Barrow og Frank Tipler indrømmer i deres bog The Anthropic Cosmological Principle: „Blandt evolutionister er der efterhånden almindelig enighed om at udviklingen af intelligent liv som i forbindelse med informationsbehandling har samme kapacitet som Homo sapiens, er så usandsynlig at det er utænkeligt at det skulle være foregået på nogen anden planet i hele det synlige univers.“ John Barrow og Frank Tipler konkluderer at menneskets eksistens er et resultat af „et utrolig heldigt tilfælde“.

Skete det alt sammen ved en tilfældighed?

Hvad er din konklusion? Kan universet og alle dets undere virkelig være opstået ved tilfældigheder? Mener du ikke at der må stå en komponist bag alle storslåede musikstykker, og at instrumenterne må være fint afstemt hvis et musikstykke skal lyde godt? Hvordan forholder det sig da med vort ærefrygtindgydende univers? Matematikeren og astronomen David Block siger: „Vi lever i et meget fint afstemt univers.“ Hvad er hans konklusion? „Vort univers er som et hjem. Og jeg tror det hjem er konstrueret af Gud.“

Hvis du kommer til samme konklusion, vil du helt sikkert kunne bekræfte Bibelens beskrivelse af Skaberen, Jehova: „Han er den der frembragte jorden ved sin kraft, den der i sin visdom grundfæstede den frugtbare jord, og den der ved sin forstand udspændte himmelen.“ — Jeremias 51:15.

[Ramme/illustrationer på side 8, 9]

EN ENESTÅENDE PLANET

„De særlige forhold på Jorden som er en følge af dens ideelle størrelse, sammensætningen af grundstoffer og dens næsten cirkulære bane i den rette afstand fra en stabil stjerne, nemlig Solen, gjorde det muligt at der kunne samle sig vand på Jordens overflade. Det er svært at forestille sig hvordan livet skulle kunne opstå uden vand.“ — Integrated Principles of Zoology, sjette udgave.

[Kildeangivelse]

NASA photo

 [Ramme/illustrationer på side 10]

OPSTOD LIVET VED ET TILFÆLDE?

I 1988 var der i tidsskriftet Search, som udgives af The Australian and New Zealand Association for the Advancement of Science, en anmeldelse af en bog som forsøger at forklare hvordan livet kunne være opstået ved et tilfælde. Blot på en enkelt side i denne bog fandt videnskabsskribenten L.A. Bennett „16 særdeles spekulative udtalelser hvis troværdighed hver især var afhængig af den foregående udtalelses sandfærdighed“. Hvordan lød hans konklusion efter at han havde læst hele bogen? L.A. Bennett skrev: „Man har meget lettere ved at acceptere at en kærlig Skaber skabte livet på et øjeblik, og derefter styrede det frem af dets teleologiske [hensigtsmæssige] veje . . . end ved at acceptere de myriader af ’blinde tilfældigheder’ som er nødvendige for at støtte forfatterens hypoteser.“

[Illustrationer]

Fotosyntesen er livsvigtig for fødevareforsyningen og iltkredsløbet

Hvad ligger der bag de ideelle livsbetingelser som findes her på Jorden, og som skal være opfyldt for at livet på Jorden kan bestå?

Forskere beskriver den menneskelige hjerne som den mest komplicerede fysiske struktur i det kendte univers. Hvordan skulle den være opstået tilfældigt?

[Kildeangivelser]

Monte Costa, Sea Life Park Hawaii

Foto: Zoo de la Casa de Campo, Madrid

[Illustrationer på side 8, 9]

Planeterne vist i det rigtige indbyrdes størrelsesforhold

Solen

Merkur

Venus

Jorden

Mars

Jupiter

Saturn

Uranus

Neptun

Pluto

[Kildeangivelser]

Solen: National Optical Astronomy Observatories; Merkur, Jupiter og Saturn: Med tilladelse af NASA/JPL/Caltech/USGS; Venus og Uranus: Med tilladelse af NASA/JPL/Caltech; Jorden: NASA photo; Mars: NASA/JPL; Neptun: JPL; Pluto: A. Stern (SwRI), M. Buie (Lowell Obs.), NASA, ESA