Alternative behandlingsmetoder — Hvorfor så populære?

BETEGNELSEN alternativ eller komplementær medicin dækker over en lang række helbredelsesmetoder og behandlingsformer. Mange af dem kommer ind under begrebet naturopati (naturhelbredelse), en betegnelse for et behandlingssystem som lægger vægt på at helbrede legemet ved hjælp af naturens egne stoffer eller fysiske behandlingsmetoder og lade kroppen kurere sig selv. Mange af disse behandlingsmetoder, som har været almindeligt brugt i århundreder, har længe været forladt eller ignoreret af den moderne lægevidenskab.

I Journal of the American Medical Association for 27. august 1960 stod der for eksempel at det  at anbringe noget koldt på brandsår var „kendt i oldtiden, men det ser ud til at både læger og lægfolk har ignoreret denne behandling. Selv om spredte referencer i litteraturen enstemmigt siger god for denne behandling, er den ikke almindeligt brugt i dag. ’Der er ingen der bruger den,’ siger de fleste læger, selv om ingen rigtig ved hvorfor.“

Men i de seneste årtier er man inden for den konventionelle medicin begyndt at anbefale at brandsår behandles med koldt vand eller kolde omslag. Tidsskriftet The Journal of Trauma for september 1963 skrev: „Interessen for at bruge koldt vand i den tidlige behandling af brandsår er blevet forøget siden Ofeigssons og Schulmans rapporter blev publiceret i 1959 og 1960. I de sidste tre år har vi benyttet denne behandlingsmetode, og de kliniske resultater har været opmuntrende.“

Behandlingen med koldt vand er forholdsvis sikker, og den lindrer ganske givet patientens smerter. Hydroterapi (vandkur), som indebærer at man på forskellig vis bruger vand til behandling af sygdomme, anvendes i den alternative medicin, og i dag er adskillige af disse behandlinger også anerkendt af det etablerede behandlingssystem. *

Alternative behandlere benytter sig ofte af planter i deres sygdomsbehandling. Visse steder på jorden har man gjort det i hundreder — ja tusinder — af år. I Indien, for eksempel, har brugen af lægeurter længe været en grundpille i behandlingen af sygdom. I dag anerkendes visse planters helbredende virkning praktisk talt overalt af mange læger.

En bemærkelsesværdig oplevelse

For cirka hundrede år siden blev Richard Willstätter, som senere studerede planteverdenens biokemi, påvirket af det der skete med en nær ven, den tiårige Sepp Schwab. Sepp havde en alvorlig infektion i det ene ben, og lægen sagde at det var nødvendigt at amputere benet for at redde hans liv. Men Sepps forældre udsatte operationen til næste morgen. I mellemtiden opsøgte de en hyrde som var kendt for at bruge urtemedicin. Hyrden indsamlede nogle forskellige planter, skar dem i meget små stykker indtil de lignede kogt spinat, og lagde denne blanding på såret.

Næste morgen var der sket en bedring, og operationen blev udsat endnu en gang. Man fortsatte behandlingen, og med tiden helede såret. Richard Willstätter gik i gang med at studere kemi ved universitetet i München og modtog senere nobelprisen for opdagelser han havde gjort under sine studier af planternes farvestoffer, især klorofyl. Det er bemærkelsesværdigt at 25 procent af de lægemidler der bruges i dag, helt eller delvis er udvundet af kemiske stoffer der forekommer naturligt i planter.

 Behov for ligevægt

Når det gælder sygdomsbehandling, må man imidlertid erkende at en behandling som hos én patient har en forbløffende god effekt, kan være næsten virkningsløs i et andet tilfælde. Virkningen af enhver behandling afhænger af en lang række faktorer, herunder hvilken sygdom det drejer sig om, sygdommens forløb og patientens generelle helbredstilstand. Selv behandlingstidspunktet kan have betydning.

De alternative behandlingsmetoder er ofte længere om at virke end de konventionelle. En sygdom som man måske kunne have afværget hvis man havde diagnosticeret og behandlet den tidligere, kan nå et stade som gør det nødvendigt at bruge kraftigtvirkende lægemidler — eller måske endda kirurgisk behandling — for at redde patientens liv. Det kan derfor være uklogt at insistere på at man kun vil gøre brug af én bestemt behandlingsmetode, som om den skulle være den eneste måde hvorpå ens helbredsproblem kan løses.

Alternativ behandling adskiller sig fra konventionel lægebehandling i holdningen til begrebet sundhed. De alternative behandlingsmetoder er som regel af mere forebyggende art. De fokuserer på patientens livsstil og omgivelser, og hvordan disse faktorer influerer på hans eller hendes helbred. Alternative behandlere ser for det meste på patienten som helhed, ikke blot på et sygt organ eller en konkret sygdomstilstand.

Opfattelsen af at den alternative medicin bruger naturprodukter og behandlingsmetoder der er mildere og mindre risikobetonede end dem der anvendes ved konventionel lægebehandling, virker uden tvivl meget tiltrækkende på nogle. Derfor, og på grund af den voksende interesse for at finde frem til sikre og effektive behandlingsmetoder, vil vi i den følgende artikel give nogle få eksempler på alternativ behandling.

[Fodnote]