Indblik i nogle alternative behandlingsformer

„At få etableret en faglig dialog mellem læger og alternative behandlere er af afgørende betydning for sundhedsplejen af de patienter som vælger alternative behandlingsformer.“

DENNE udtalelse stod at læse i The Journal of the American Medical Association (JAMA) for 11. november 1998. Det hed i artiklen: „Man må forvente at dette behov [for en dialog] vil vokse i takt med brugen af alternative behandlingsformer, især efterhånden som sygeforsikringerne begynder at dække udgifterne til disse behandlinger.“

Flere og flere patienter benytter sig af alternative behandlingsformer samtidig med at de gør brug af de mere konventionelle lægebehandlinger. Nogle af dem undlader imidlertid at informere deres læge om dette. Derfor kom tidsskriftet Tufts University Health & Nutrition Letter for april 2000 med følgende tilskyndelse: „I stedet for at handle på egen hånd bør De i egen interesse samarbejde med Deres læge.“ Tidsskriftet tilføjede: „Uanset hvordan han eller hun stiller sig til sagen, vil det gavne Dem at informere vedkommende.“

Denne tilskyndelse blev givet på grund af de mulige helbredsrisici der er forbundet med brugen af visse urter i kombination med konventionel lægebehandling. I erkendelse af  at nogle af deres patienter vælger alternative behandlingsformer, bestræber mange læger sig for ikke at lade deres personlige mening om sundhedspleje hindre dem i at samarbejde med alternative behandlere for at gavne patienten.

For at give vore læsere en idé om hvilke alternative behandlingsformer der bruges af et voksende antal patienter i mange lande, bringer vi her en kort beskrivelse af nogle få af dem. Bemærk imidlertid at Vågn op! ikke dermed anbefaler nogen af disse eller nogen som helst andre former for sygdomsbehandling.

Urtemedicin

Behandling med urtemedicin repræsenterer måske den hyppigste form for alternativ behandling. Skønt urter er blevet anvendt som medicin i århundreder, er kun et relativt lille antal plantearter blevet grundigt undersøgt af forskere. Og antallet af planter og planteudtræk som man har undersøgt så nøje at man kan oplyse hvor sikre og effektive de er, er endnu mindre. De fleste af de oplysninger man har om urter, stammer fra brugen af dem op gennem historien.

I de seneste år har man imidlertid foretaget nogle videnskabelige undersøgelser som viser at visse urter kan bruges til behandling af tilstande som mild depression, aldersrelateret hukommelsestab og symptomer på godartet forstørrelse af prostata. Man har undersøgt den plante der kaldes sølvlys (Cimicifuga racemosa). Amerikas indianere kogte roden af denne plante og benyttede den i forbindelse med fødsler og menstruationsproblemer. Ifølge Harvard Women’s Health Watch for april 2000 tyder nylige undersøgelser på at et standardiseret tysk præparat, et kommercielt fremstillet ekstrakt af sølvlys, vil kunne „mildne overgangsalderens symptomer“.

Tilsyneladende er efterspørgselen efter sådanne naturpræparater for en stor del baseret på formodningen om at de ikke er så skadelige som syntetisk fremstillede lægemidler. Selv om dette ofte er tilfældet, er visse urtepræparater forbundet med bivirkninger, især hvis de bruges i kombination med andre medikamenter. Et populært urtepræparat der markedsføres som slankemiddel og naturligt medikament mod kongestion (blodophobning), kan eksempelvis forøge blodtrykket og pulsen.

Der findes også urtepræparater som forøger patientens blødningstendens. Hvis  disse medikamenter bruges i kombination med „blodfortyndende“ lægemidler, kan det resultere i alvorlige problemer. Folk der lider af en kronisk sygdom, som for eksempel diabetes eller for højt blodtryk, og de der tager anden medicin, bør udvise forsigtighed når det gælder brug af urtemedicin. — Se rammen.

Et andet problem i forbindelse med urtemedicin er den manglende sikkerhed for ensartethed i produktionen. I de seneste år har der været rapporter om produkter der har indeholdt tungmetaller og andre forurenende stoffer. Man har også set eksempler på urtepræparater som indeholdt meget små mængder eller slet ingen af de ingredienser der stod på deklarationen. Disse eksempler understreger vigtigheden af at købe urtemedicin, såvel som andre helseprodukter, hos velrenommerede og pålidelige forhandlere.

Kosttilskud

Kosttilskud som vitaminer og mineraler har efter sigende været en hjælp til at forebygge og behandle en række helbredsproblemer, heriblandt anæmi og osteoporose, ja selv visse fødselsdefekter har angiveligt kunne forebygges på den måde. At tage vitaminer og mineraler i de doser sundhedsmyndighederne anbefaler, betragtes som relativt sikkert og gavnligt.

 Meget store doser af vitaminer og mineraler som anbefales til behandling af visse sygdomme, kan dog indebære en helbredsrisiko. De kan muligvis påvirke optagelsen eller virkningen af andre næringsstoffer og give anledning til alvorlige bivirkninger. Denne mulighed, samt manglende vægtig dokumentation for effekten af vitaminbehandling i høje doser, bør ikke ignoreres.

Homøopati

Den homøopatiske behandling blev udviklet i 1700-tallet som en mildere og mere moderat behandlingsmetode end dem der i almindelighed blev anvendt dengang. Homøopatisk behandling bygger på princippet om at „lige helbreder lige“ og på teorien om minimale doser. Sagt med andre ord: at sygdomme kan helbredes ved indtagelse af minimale doser af stoffer der i større mængder ville fremkalde de samme symptomer hos raske. Homøopatisk medicin fremstilles ved gentagne fortyndinger af et naturpræparat. Nogle gange fortyndes det så meget at der ikke er et eneste molekyle af præparatet tilbage.

I sammenligning med placebomidler har homøopatisk medicin ikke desto mindre vist sig at have en vis effekt ved behandling af for eksempel astma, allergier og diarré hos børn. Homøopatiske produkter betragtes som ganske ufarlige eftersom præparaterne er så stærkt fortyndede. I en artikel i JAMA for 4. marts 1998 stod der: „For mange patienter der ikke har fået stillet en specifik diagnose på deres kroniske helbredsproblemer, kan homøopatisk behandling være en vigtig og gavnlig mulighed. Hvis denne form for behandling bruges under hensyntagen til dens begrænsninger, kan den være et komplement til den moderne lægevidenskab og udgøre ’endnu et brugbart redskab’.“ I potentielt livstruende nødsituationer kan det imidlertid være klogere at benytte mere konventionelle behandlingsmetoder.

Kiropraktik

Der findes en række alternative behandlingsmetoder som gør brug af manipulation af kroppen. Kiropraktik er blandt de mest anvendte alternative behandlinger, især i USA. Behandlingen er baseret på teorien om at helbredelse kan fremmes ved at korrigere forskydninger i rygsøjlen. Når kiropraktorer specialiserer sig i manipulation af rygsøjlen, er det derfor i den hensigt at kunne korrigere positionen af patienternes ryghvirvler.

Det er ikke altid muligt at lindre lændesmerter ved hjælp af konventionel lægebehandling. Og nogle af de patienter som får kiropraktorbehandling, er yderst tilfredse. Dokumentationen for at manipulation udført af en kiropraktor kan bruges til andet og mere end smertebehandling, er sparsom.

Det er bemærkelsesværdigt at forekomsten af bivirkninger ved manipulation foretaget af dygtige kiropraktorer er meget lav. Ikke desto mindre bør man vide at der ved manipulation  i halsregionen er risiko for alvorlige komplikationer, heriblandt slagtilfælde og lammelse. For at reducere risikoen for komplikationer anbefaler nogle eksperter at patienten bliver grundigt undersøgt så man ved om en bestemt form for manipulation kan udføres uden risiko i hans tilfælde.

Massage

De gavnlige virkninger af massage har længe været anerkendt i næsten alle kulturer. Massagebehandling omtales endda i Bibelen. (Ester 2:12) „Massagebehandlinger spiller en vigtig rolle i traditionel kinesisk og indiansk lægebehandling,“ bemærker British Medical Journal (BMJ) for 6. november 1999. „Europæisk massage blev systematiseret i begyndelsen af det 19. århundrede af Pehr Henrik Ling, som udviklede det man i dag kalder svensk massage.“

Det hævdes at massage kan virke afslappende på muskler, forbedre blodcirkulationen og fjerne toksiner der har hobet sig op i vævene. I dag ordinerer læger massagebehandling for problemer som rygsmerter, hovedpine og fordøjelsesbesvær. Flertallet af dem der får massage, fortæller at de får det godt af denne behandling. Ifølge dr. Sandra McLanahan kan „firs procent af al sygdom relateres til stress, og massage begrænser stress“.

„Risikoen for bivirkninger er lav ved de fleste former for massage,“ skriver BMJ. „Kontraindikationer for massagebehandling er for en stor del baseret på sund fornuft (for eksempel skal man undgå at gnide på forbrændinger eller massere et lem med trombose i de dybe vener) . . . Der er intet der tyder på at massage hos kræftpatienter kan øge risikoen for spredning af metastaser.“

„Efterhånden som massagebehandling er blevet mere almindelig, er forbrugerne blevet mere opmærksomme på hvilken uddannelse massøren har, og det er helt berettiget,“ siger E. Houston LeBrun, tidligere formand for American Massage Therapy Association. BMJ har tilrådet at patienter, for at undgå uprofessionel behandling, „bør sikre sig at massøren er medlem af en faglig organisation“. Af en rapport fra sidste år fremgår det at massører kan opnå autorisation i 28 af De Forenede Stater.

Akupunktur

Akupunktur er en behandlingsmetode som er blevet ret udbredt i hele verden. Selve betegnelsen „akupunktur“ omfatter flere forskellige behandlingsformer, men som regel sigtes der  til brugen af fine nåle som stikkes ind i bestemte områder af kroppen for at opnå en terapeutisk virkning. De seneste årtiers forskning tyder på at akupunktur i nogle tilfælde virker ved at frigøre neurokemiske stoffer, som for eksempel endorfiner, der kan lindre smerter og bekæmpe inflammation.

Nogle forskere mener at temmelig mange lidelser kan behandles med akupunktur, og at denne behandlingsmetode er et sikkert alternativ til bedøvelsesmidler. Verdenssundhedsorganisationen anerkender brugen af akupunktur til behandling af 104 forskellige tilstande. En komité udpeget af USA’s Nationale Sundhedsinstitutter har fremlagt dokumentation for at akupunktur er en tilfredsstillende behandlingsmetode i forbindelse med postoperative smerter, muskelsmerter, menstruationssmerter, kvalme og opkastning som følge af graviditet eller kemoterapi.

Alvorlige bivirkninger ved akupunktur ses sjældent, men enkelte kan få en fornemmelse af ømhed, følelsesløshed eller snurren. Behørig sterilisation af nålene eller brug af éngangsnåle kan minimere risikoen for infektion. Mange akupunktører mangler den lægevidenskabelige indsigt der er nødvendig for at kunne stille den rigtige diagnose og anbefale andre mere relevante behandlingsmetoder. Det er ikke klogt at se bort fra denne mangel på diagnostiske færdigheder; dette gælder især hvis akupunkturbehandling vælges for at lindre symptomerne ved kroniske sygdomme.

Mange valgmuligheder

Ovenstående er blot nogle få eksempler på de mange terapiformer som nu, forskellige steder i verden, almindeligvis omtales som alternativ behandling. I fremtiden kan nogle af disse behandlingsmetoder, såvel som andre der ikke er omtalt her, meget vel blive opfattet som konventionelle, sådan som det allerede er tilfældet i nogle lande. Andre behandlingsformer vil muligvis gå af brug eller endda komme i miskredit.

Beklageligvis er smerte og sygdom i høj grad en del af menneskets tilværelse, præcis som Bibelen udtrykker det: „Vi ved at hele skabningen sukker sammen og er i veer sammen indtil nu.“ (Romerne 8:22) Det er kun at forvente at menneskeheden har søgt hjælp. Men hvor kan vi få denne hjælp? Overvej iagttagelserne i den følgende artikel. Måske kan de være en hjælp for dig når du skal vælge blandt konventionelle og alternative behandlingsformer.

[Ramme/illustration på side 8]

Kombination af urtemedicin og lægemidler — er der risici?

Man har ofte hørt advarsler imod at kombinere visse receptpligtige lægemidler, og ligeledes imod at kombinere lægemidler og alkoholiske drikke. Er der også en risiko ved at tage visse former for urtemedicin sammen med receptpligtig medicin? Hvor udbredt er den slags kombinationer?

I en artikel fra The Journal of the American Medical Association stod der angående „samtidig brug af receptpligtig medicin og urtemedicin“: „Blandt de 44 procent af voksenbefolkningen der sagde at de regelmæssigt tog receptmedicin, gav næsten 1 ud af 5 (18,4 procent) udtryk for at de samtidig brugte mindst 1 urtepræparat, et højdosis vitamintilskud eller begge dele.“ Det er vigtigt at være informeret om de mulige risici ved sådanne kombinationer.

Man bør være på vagt hvis man tager visse former for urtemedicin og samtidig skal gennemgå en lægebehandling der kræver narkose. Dr. John Neeld, som er formand for American Society of Anesthesiologists, forklarer: „Man har enkeltstående rapporter om at nogle populære urtepræparater, heriblandt ginseng og johannesblomst, kan give anledning til store udsving i patientens blodtryk. Og det kan være meget farligt under en narkose.“

Den samme læge tilføjer: „Andre urtepræparater, som ginkgo biloba, ingefær og matrem (chrysanthemum parthenium), kan påvirke blodets koagulation, og det er særlig farligt under epidural-anæstesi. Hvis der er blødning i nærheden af rygmarven, kan det forårsage lammelse. Johannesblomst kan også forstærke virkningen af visse narkotika og bedøvende midler.“

Det er tydeligvis livsvigtigt at man er bekendt med den potentielle fare ved at tage visse urtepræparater samtidig med at man tager medicin. Gravide og kvinder der ammer, bør især være opmærksomme på de skader de kan påføre deres afkom hvis de kombinerer visse urtepræparater og lægemidler. Patienter opfordres derfor til at drøfte deres brug af medicin med deres læge, uanset om der er tale om alternative præparater eller konventionelle lægemidler.

[Illustrationer på side 7]

Visse urter har vist sig at være gavnlige ved behandling af sygdom

Sølvlys

Johannesblomst

[Kildeangivelse]

© Bill Johnson/Visuals Unlimited

[Illustration på side 7]

For at opnå det bedste resultat må patienter og professionelle sygdomsbehandlere samarbejde