Vi betragter verden

Bør man konsultere to læger?

„Når det drejer sig om at spørge en anden læge til råds, er alt for mange alt for høflige. En sådan overdreven tilbageholdenhed kan koste patienterne livet,“ skriver avisen The News i Mexico City. De frygter ofte at lægen bliver fornærmet hvis de vil høre en anden læges mening. Men „de fleste læger har intet imod det,“ oplyser avisen og siger videre: „Hvis ens læge reagerer negativt, har man grund til at være betænkelig.“ I dag betragter både læger og forsikringsselskaber to lægers bedømmelse som en god måde at sikre patienten den bedst mulige behandling på. Dr. Michael Andrews, der er formand for Georgia Society of Clinical Oncology, siger at han ligefrem opfordrer sine patienter til at få en anden læges bedømmelse, for så vender de ofte tilbage med større tillid til hans behandlingsforslag. Lederen af en sundhedsorganisation siger: „Patienten må huske på at det er hans liv der står på spil.“

Farlige venner

Der er langt større sandsynlighed for at teenagebilister kommer ud for en dødsulykke hvis der er passagerer i bilen, oplyser en undersøgelse i The Journal of the American Medical Association. Forskere ved Johns Hopkins University, Maryland, USA, har opdaget at risikoen for at en 16-årig kører sig ihjel, stiger med 39 procent når han har én med i bilen, 86 procent når han har to, og 282 procent når han har tre eller flere passagerer med. Undersøgelsen oplyser at hovedårsagen er „hasarderet kørsel . . ., der i høj grad er forbundet med tilstedeværelsen af jævnaldrende“. En sådan farlig adfærd indbefatter kørsel under narko- eller alkoholpåvirkning, for høj hastighed, manglende afstand til den forankørende eller det at køre over for rødt. Desuden kan førerens opmærksomhed blive afledt af passagerer der laver grove løjer.

„Klogere med alderen“

Forskere har opdaget at dele af hjernen kan forny sig selv efterhånden som man bliver ældre, meddeler Londonavisen The Times. Tidligere troede man at der hos voksne mennesker ikke blev produceret flere hjerneceller. „Hvis man vil fremme celleproduktionen, må man holde hjernen i gang,“ skriver avisen. En nylig undersøgelse af folk over 65 viser at indlæring og omgang med andre mennesker tilsyneladende fremmer væksten i hjernecellerne og knytter flere forbindelser mellem dem. Forskere har konstateret at omgang med andre mennesker gavner både „helbred, levetid og livskvalitet“. Neurologen Susan Greenfield siger: „Jo mere man omgås andre, jo flere forbindelser dannes der mellem hjernecellerne. Folk bliver altså klogere med alderen.“

Nordlig søvej

Robert Thorne, en krydderihandler fra det 16. århundrede, drømte i sin tid om at finde en søvej fra Europa til Fjernøsten over de arktiske farvande. I dag har den globale opvarmning gjort Thornes drøm til virkelighed. Nu er farvandene langs de russiske og østsibiriske kyster næsten helt isfri i sommermånederne, sådan at fragtskibe kan sejle fra Nordsøen over polarkredsen og til Stillehavet gennem Beringstrædet. Når ruten er frosset til, må skibene fra Europa enten tage vejen gennem Panamakanalen, gennem Suezkanalen eller syd om Afrika for at komme til Fjernøsten. Der er betydelige økonomiske fordele ved at bruge den nordlige søvej. Den halverer praktisk talt afstanden mellem Hamburg og Yokohama til knap 7000 sømil (13.000 kilometer).

Blodtestproblemer

„Over halvdelen af verdens nationer undlader at gennemføre en komplet test af donorblod og forøger dermed risikoen for at sprede aids og andre sygdomme,“ meddeler en artikel fra Associated Press. Artiklen, der er baseret på oplysninger fra Verdenssundhedsorganisationen, hævder også at „skønsmæssigt 5-10 procent af de aids-ramte er blevet smittet gennem blodtransfusion“. Men aids er blot én af de sygdomme der overføres på denne måde. Hvert år er en uforsvarlig injektionspraksis skyld i at mellem 8 og 16 millioner får hepatitis-B og mellem 2 og 4 millioner hepatitis-C. En af grundene til den mangelfulde screening er at det er dyrt at teste blodet. Det koster mellem  40 og 50 dollars (300 og 400 kroner) pr. enhed at undersøge blodet for disse hepatitistyper. Og ikke engang sådanne screeninger er altid pålidelige, „specielt ikke når de er blevet udført af et mangelfuldt uddannet personale eller med et mangelfuldt udstyr,“ tilføjer artiklen.

Børnemisbrug i Indien

Hvert tiende minut bliver et barn i Indien presset ud i prostitution, oplyser avisen The New Indian Express. Det betyder at omkring 50.000 indiske børn hvert år bliver tvunget ind i sexbranchen. På et seminar om børnemisbrug i staten Kerala kom endnu en chokerende opdagelse frem, nemlig at lægerne dér er „tilbageholdende med at undersøge tilfælde af voldtægt på grund af manglende kompetence og fordi de ikke ønsker at blive indblandet,“ skriver avisen. I nogle tilfælde forværrer forældrene problemet. Lederen af en central overvågningskommission, fru Sreelekha, siger: „Forældrene vil nødig melde en voldtægt, for det kan bringe skam over dem og betyde udstødelse af samfundet.“

Sundest at spise med familien

En af de bedste måder hvorpå forældre kan sikre deres børn et godt helbred, er at spise aftensmad sammen med dem, skriver avisen The Globe and Mail. Ifølge dr. Matthew Gillman fra Harvard Medical School „indeholder den aftensmad man spiser sammen med familien, fødevarer der er sundere end dem børn og unge ellers ville have fået“. Der er større sandsynlighed for at børnene får den anbefalede mængde frugt og grønt samt de nødvendige vitaminer og mineraler når de spiser sammen med familien, og desuden indtager de mindre fedt og sukker. Forskerne har også fundet ud af at emnet sund mad let kommer på bane når man spiser aftensmad i familiens skød, og at dette fælles måltid bibringer børnene bedre kostvaner — vaner der følger dem når de spiser ude. Den nye undersøgelse er en del af et vedvarende forskningsprojekt der omfatter 16.000 børn mellem 9 og 14 år, og den viser at „kun 40 procent af de skolesøgende børn spiser aftensmad med deres forældre de fleste af dagene“, og at „20 procent aldrig spiser med deres forældre om aftenen,“ oplyser avisen.

Spindemestre

„Edderkoppesilke er et af verdens stærkeste materialer,“ oplyser tidsskriftet New Scientist. Hver enkelt tråd kan strækkes indtil firdobbelt længde før den brister, og edderkoppespind er så stærkt at en tråd på tykkelse med en blyant siges at kunne standse en flyvende jumbojet. Forskere har prøvet at opklare hvordan edderkoppen laver sin tråd, for at bruge teknikken i diverse brancher. Eksempelvis bliver kevlar, som for tiden er det foretrukne stof til fremstilling af skudsikre veste, fremstillet af et syntetisk stof på basis af „koncentreret svovlsyre der varmes op næsten til kogepunktet,“ skriver tidsskriftet. Alt imens fremstillingen af kevlar resulterer i giftige biprodukter der er vanskelige at skaffe af vejen, spinder edderkopper silke af „protein og ganske almindeligt vand og under forhold hvis ph-værdi og temperaturer svarer til den der findes i menneskets mund“. Desuden bliver tråde der er spundet med denne blanding af vand og protein, ikke skyllet bort af regnen. Derfor konkluderer tidsskriftet: „Man har studeret edderkoppesilke i årevis, men det er stadig en gåde hvordan den fremstilles.“

Forurening i hjemmet

„Der er ti gange større sandsynlighed for luftforurening i din stue end i din forhave,“ meddeler Londonavisen The Times. Englands byggeforskningsinstitut har udført en undersøgelse af 174 britiske hjem der viser at koncentrationen af formaldehyddampe var ti gange højere indendørs end udendørs. Formaldehyddampe afgives af møbler der er lavet af spånplader og andre syntetiske substanser. Tolv af boligerne levede ikke op til Verdenssundhedsorganisationens krav til luftkvaliteten. Syntetisk inventar, gulvbelægning, byggematerialer samt maling og tapet med vinyl, kemiske rengøringsmidler såvel som varmeapparater eller kogegrej kan frembringe kuldioxid, nitrogendioxid, benzendampe og andre flygtige organiske forbindelser. Benzendampe, der er kendt for at være kræftfremkaldende, findes ikke alene i skumrensemidler, men også i tobaksrøg, der er endnu en væsentlig kilde til forurening i hjemmet. Charlotte Gann, der er redaktør for tidsskriftet Health Which?, siger at mange tilbringer 80 til 90 procent af tiden inden døre. Vil man opnå et bedre indeklima, skal man ’bruge færre kemiske produkter, åbne et par vinduer og checke gaskomfuret,’ lyder hendes råd.