Et besøg på et kinesisk apotek

KWOK KIT har været dårlig i flere dage og beslutter derfor at konsultere en læge. Det skal helst være en der praktiserer traditionel kinesisk lægekunst, for Kwok Kit er kineser. En ven af familien kender netop en sådan læge — en som driver sit eget urteapotek lige om hjørnet — og han siger at lægen kan mikse en urtete der vil gøre Kwok Kit rask.

En lægekonsultation i Kina, og i de fleste sydøstasiatiske lande, adskiller sig en del fra en konsultation i et vestligt land. Hvis man skal til lægen i Vesten, skal man som regel bestille tid, gå til lægens konsultation, lade sig undersøge og få en recept. Derefter skal man på apoteket for at få recepten ekspederet. Den kinesiske procedure er meget enklere. Her opsøger man en forretning med urtemedicin, der næsten altid har tilknyttet en urtekyndig som samtidig er praktiserende læge i kinesisk medicin. Han kan undersøge en, stille ens diagnose, udstede og ekspedere en recept på urter og forklare hvordan de skal tages — alt sammen i løbet af én kort konsultation. *

Har urter en lægende virkning?

De fleste vesterlændinge er vant til piller, kapsler og indsprøjtninger, men den slags medicin er forholdsvis ny. I tusinder af år har folk sat deres lid til naturens lægemidler. På Bibelens tid brugte hebraiske læger for eksempel midler som olie, balsam og vin. (Esajas 1:6; Jeremias 46:11; Lukas 10:34) Omslag af tørrede figner blev åbenbart brugt til at behandle bylder med. — 2 Kongebog 20:7.

Faktisk har man i alle lande på et eller andet tidspunkt benyttet sig af urter, salver og miksturer af forskellig art til behandling af sygdomme. Selv mange af de krydderier der i dag bruges i madlavning, har før været brugt i lægeligt øjemed.  Dermed være ikke sagt at de altid har givet gode resultater; ofte har behandlingen bygget på overtro og uvidenhed. Ikke desto mindre har sådanne metoder til behandling af syge eksisteret i årtusinder, og mange af vore dages mest almindelige medikamenter er udvundet af planter.

Kinesisk medicin — teori og praksis

Sygdomsbehandling med lægeurter udgør et væsentligt kapitel af Kinas historie. Ifølge almindelige folkesagn skal Huangdi, Den Gule Kejser, have samlet Huangdi Neijing (Den Gule Kejsers Indre Klassiker), der er et centralt værk i den kinesiske lægekunst, og som stadig benyttes af Kinas praktiserende læger. * Denne autoritet, hvis affattelsestidspunkt er omstridt, omhandler mange af de samme emner som man vil kunne finde i en af Vestens lægevidenskabelige bøger. Den behandler ikke kun sygdommenes diagnose, symptomer, årsager, behandling og forebyggelse, men også legemets anatomi og funktioner.

Læren om yin og yang præger de fleste videnskaber, kunstarter og håndværk i Sydøstasien, og dermed også teori og praksis inden for kinesisk lægekunst. Her står yin for koldt, og yang for varmt. De repræsenterer også mange modsatte egenskaber. * Desuden tager man i forbindelse med akupunktur kroppens meridianer i betragtning når man skal stille en diagnose eller behandle en patient. Man ordinerer urter og fødevarer der henholdsvis betragtes som kolde eller varme, for at modvirke patientens manglende balance mellem yin og yang.

For eksempel betragter man en patient med feber som varm. Derfor ordinerer man lægeurter der tilskrives en afkølende virkning. Selv om yin og yang ikke længere nævnes specifikt, gælder de samme principper stadig når man skal afgøre hvilken behandling en patient skal have. Men hvordan stiller en kinesisk læge sin  diagnose? Og hvordan ser et urteapotek ud? Det kan vi få besvaret ved at følges med Kwok Kit til det apotek hans ven har anbefalet.

Et eksotisk urteapotek

Ser man det! I dag må Kwok Kit vente for at komme til. Der er tilsyneladende en influenza- eller forkølelsesepidemi, så to andre patienter skal til før ham. Mens vi venter, kan vi jo se os omkring.

Det første vi lægger mærke til da vi træder ind i apoteket, er stabler af tørrede varer der står fremme i bøtter ved indgangen — svampe, kammuslinger, søører, figner, nødder og andre fødevarer. Ja, her kan man få madvarer. Men nogle af dem kan også indgå i recepterne.

Længere fremme er der glasmontrer i begge sider af den snævre forretning. Disse montrer indeholder sjældne eller specielle urter, mineraler og tørrede dele af dyr, der sælges til høje priser. Ved et nærmere blik på deres indhold lægger vi mærke til hjortegevirer, perler og tørrede firben samt søheste og andre eksotiske artikler. Indtil for få år siden kunne man finde horn fra næsehorn, galdeblærer fra bjørne samt andre dele af dyr i disse montrer, men nu er sådanne artikler forbudt.

I et hjørne af butikken finder vi pakker med urteblandinger mod udbredte dårligdomme som forkølelse, dårlig mave samt et sæt med kinesiske lægeurter på flasker. Sig blot til ekspedienten hvad du fejler; så vil han enten anbefale en flaske eller pakke med en urteblanding og fortælle dig hvordan du skal tilberede blandingen derhjemme.

Bag ekspedienten bemærker vi hylder fyldt med høje glas der indeholder forskellige tørrede rødder, blade og kviste. Det er urter som stamkunderne er fortrolige med, og som man kan bruge til en gør-det-selv-kur eller til madlavning. I den modsatte ende af forretningen  er der et højt skab med mange veltjente skuffer. Det er blevet kaldt baizigui, „skabet med de hundrede børn“, fordi der kan være hundrede skuffer eller mere i denne type urteskabe. Disse skuffer rummer de urter der oftest forekommer i recepterne — jo hyppigere urterne skal bruges, jo lettere er de at komme til. Ikke sjældent mangler der etiketter på disse skuffer, men de erfarne ekspedienter ved præcis hvor hver enkelt urt befinder sig.

Læg mærke til den behændighed hvormed ekspedienten vejer urter af for den dame han betjener. Han bruger en fintmærkende og nøjagtig asiatisk vægt — en skalainddelt stang med en rund bakke der hænger i tre snore, i den ene ende og et forskydeligt lod i den anden. Han ved at visse urter kan være dødbringende når de tages i for store doser, så han må være omhyggelig når han vejer. Men ikke alt bliver vejet. Nu kan vi se ham i færd med at tage cirka en halv håndfuld diverse urter op af forskellige skuffer og anbringe dem på et stykke indpakningspapir. Ja, du har set rigtigt — denne recept indeholder også sangcikaders hamme. Mens han pakker de udvalgte urter ind, fortæller han damen hvordan hun skal brygge sin drik.

Lægeurter kan tilberedes og indtages på forskellig vis. Nogle fås som pulvere og skal opløses i varmt vand inden de drikkes. Andre består af en dejagtig masse og skal indtages sammen med honning eller blandet med spiritus af en slags. Men denne dame får besked på at bruge den mest almindelige tilberedning, nemlig et afkog. Dette betyder at hun skal koge urterne i en keramisk gryde i omkring en time. Derefter skal hun med få timers mellemrum drikke noget af blandingen. Hvis damen senere har brug for at få en ny forsyning af det der står på recepten, kan hun blot komme tilbage til butikken og få den.

Endelig er det Kwok Kits tur til at tale med lægen. Nej, lægen hverken måler hans blodtryk eller lytter til hans hjerteslag. Han spørger Kwok Kit om symptomerne. Har han sovet godt på det sidste? Hvordan går det med hans fordøjelse, appetit, afføring, temperatur, hudens farve og tilstand? Lægen ser nøje på hans øjne og undersøger farven forskellige steder på tungen. Nu måler han Kwok Kits puls på begge håndled, der holdes i diverse positioner og med varierende tryk — en fremgangsmåde der siges at vise de forskellige organers og legemsdeles tilstand. Lægen noterer endda enhver unormal lugt han måtte opdage. Hvad lyder diagnosen på? Ikke overraskende har Kwok Kit influenza. Han bør holde sengen og indtage masser af væske sammen med en urtete som han skal give et opkog før han drikker den. Teen bliver bitter, men han vil få det bedre hvis han drikker den. Ud over at fortælle Kwok Kit hvilke madvarer han bør undgå, er lægen så venlig at ordinere syltede blommer, som Kwok Kit skal tage efter medicinen for at få en god eftersmag.

Kwok Kit drager nu af sted med sin urteblanding. Lægekonsultationen og medicinen har ikke kostet meget mere end 150 kroner, hvilket må siges at være forholdsvis rimeligt. Urterne er ikke nogen mirakelkur, men om nogle få dage skulle han være rask. Han må dog ikke begå den fejl som mange begår, nemlig at tro at jo mere han tager, jo bedre vil han få det. Det sker jævnlig at visse urter fremkalder alvorlige reaktioner hos folk der har taget en overdosis.

I nogle lande findes der få eller slet ingen retningslinjer i forbindelse med traditionelle kinesiske lægeurter og behandlere der arbejder med dem. Det har fremmet kvaksalveriet og endda ført til handel med farlige urtedrikke der er blevet solgt som kure. Man kan derfor godt forstå at mange asiater kun går til traditionelle kinesiske læger som de har fået anbefalet af slægtninge og nære venner.

Naturligvis kan ikke alle sygdomme kureres — hverken med urter eller vestlig medicin. Ikke desto mindre er det kinesiske apotek med lægen der praktiserer den traditionelle lægekunst, fortsat en væsentlig del af hverdagen i Asien.

[Fodnoter]

[Illustrationer på side 23]

I urteapoteket kan man finde eksotiske artikler, deriblandt tørrede søheste

[Illustrationer på side 24]

Tørrede rødder, blade og kviste bliver vejet med omhu