Fra vore læsere

Gladiolus Jeg vil gerne rose jer for artiklen „Gladiolus — en bemærkelsesværdig og yndefuld blomst.“ (22. februar 2000) Jeg er glad for de besøg jeg får af medlemmer fra jeres trossamfund, selv om jeg tvivler på at jeg nogen sinde bliver en af dem. Den der skrev artiklen, vidste virkelig noget om gladiolus. Når man lever i en verden fyldt med problemer, så er dét at dyrke denne blomst en vidunderlig hjælp til at slappe af og glæde sig over tilværelsen.

C.M., USA

Selvmord Artikelserien „Selvmord — Hvem er i farezonen?“ (22. februar 2000) ramte plet. For otte måneder siden døde min mor pludselig. Min far var bortrejst da det skete, og har som følge deraf skyldfølelse. Han går og siger at han ikke har lyst til at leve mere. Derfor var artiklerne en stor hjælp for min far og mig.

R.Z., Tyskland

For to år siden begik min bedstefar selvmord. Efter sin kones død fik han det psykisk dårligere. Jeres artikler hjalp mig til at forstå hvorfor han måske handlede som han gjorde.

A.M., USA

I januar begik min 48-årige bror selvmord. Dagen efter begravelsen fandt min far, som ikke er et af Jehovas Vidner, dette nummer af Vågn op! i vores postkasse. Han var ude af stand til at sige noget og havde tårer i øjnene da han viste os det. Min familie var meget rørt over denne artikelserie og taknemmelig for den trøst den gav os.

B.J., USA

Inden for det sidste år har seks børn i vores skoledistrikt begået selvmord. Det har vakt så stor bekymring at skoledistriktet har bekendtgjort at man vil oprette en selvmordspatrulje inden for skolesystemet. Vi tilbød dette eksemplar til folk i områder som normalt ikke tager imod vores budskab. Det skete at folk tog bladet ud af hænderne på os endnu før vi var færdige med vores præsentation.

C.C., USA

Da jeg var teenager, prøvede jeg to gange at tage mit eget liv efter min fars død. Selve ordet „selvmord“ bliver af nogle betragtet som tabu. Tak fordi I satte det på forsiden af Vågn op! Jeg synes at artiklerne var ligefremme, realistiske og meget forstående.

M.G., Frankrig

Problemer med vennerne Artiklen „Unge spørger: Hvorfor har min ven såret mig?“ var til stor hjælp for mig. (22. februar 2000) Min bedste ven gennem seks og et halvt år havde såret mig dybt. Vi brugte de forslag I kom med i artiklen, hvilket gjorde at vi stille og roligt kunne tale tingene igennem. Det har ført til at min ven og jeg nu er blevet endnu mere knyttet til hinanden end før.

M.L., USA

En forkynder med et handicap Artiklen „Et lyst livssyn trods et alvorligt handicap“ (22. februar 2000) rørte mig dybt. Jeg er en ung pige, og til tider synes mine problemer uoverskuelige. Konstantin Morozovs livsberetning var meget opmuntrende. Jeg vil altid huske hans ord: „Så længe mit hjerte slår, vil jeg fortsat tjene [Jehova].“

L.C., Italien

Jeg har tre børn, og da min mand og jeg ikke har den samme tro, er det mig der underviser børnene i åndelige anliggender. Jeg må også gå på arbejde og tage mig af de huslige gøremål, så til tider føler jeg mig tappet for al energi. Det lyse livssyn Konstantin har, er forbløffende. Tak fordi I bragte hans livsberetning.

O.K., Rusland