Hvorfor har vi brug for sygeplejersker?

„Sygepleje er en af de vanskeligste professioner. Motivet til at pleje syge kan være medfølelse, men viden er det der får os til at blive ved.“ — Mary Adelaide Nutting, 1925, verdens første professor inden for sygeplejen.

PLEJE af syge går i sin enkleste form tusinder af år tilbage, ja, helt tilbage til Bibelens tid. (1 Kongebog 1:2-4) Op gennem tiden har mange dygtige kvinder taget sig af de syge. Man kunne nævne Elisabeth af Ungarn (1207-31), datter af kong Andreas II. Under en hungersnød i 1226 organiserede hun uddelingen af fødevarer. Hun sørgede også for at der blev opført hospitaler, hvor hun tog sig af spedalske. Elisabeth døde i en alder af kun 24 år og havde brugt det meste af sit korte liv på at tage sig af syge.

Det er umuligt at tale om sygeplejens historie uden at nævne Florence Nightingale. Under Krimkrigen i 1853-56 reorganiserede denne uforfærdede engelske kvinde sammen med en gruppe på 38 sygeplejersker militærhospitalet i Skutari, en forstad til Konstantinopel (Istanbul). Da hun ankom dertil, var dødeligheden på næsten 60 procent. Da hun rejste derfra i 1856, lå den på under 2 procent. — Se rammen på side 6.

Noget andet der fik stor indflydelse på sygeplejens udvikling, var den protestantiske diakonskole i Kaiserswerth i Tyskland som Florence Nightingale havde gået på før hun tog til Krim. Med tiden blev der dannet andre sammenslutninger af sygeplejersker. For eksempel stiftede Agnes Karll i 1903 Berufsorganisation der Krankenpflegerinnen Deutschlands (De Tyske Sygeplejerskers Faglige Organisation).

I dag udgør sygeplejersker den største faggruppe i det globale sundhedsvæsen. Verdenssundhedsorganisationen rapporterer at der i øjeblikket er langt over 9.000.000 sygeplejersker og jordemødre i 141 lande. De udfører et særdeles betydningsfuldt arbejde. Bladet The Atlantic Monthly siger at sygeplejersker  „er indbegrebet af omsorg og ekspertise; deres væremåde indgyder desuden tillid og håb, hvilket alt sammen har afgørende betydning for patienternes helbredelse“. Ja, hvad skulle vi gøre uden dem?

Sygeplejerskens andel i helbredelsen

Et opslagsværk definerer sygepleje som „den proces hvorved en patient får hjælp af en sygeplejerske til at komme sig efter en sygdom eller kvæstelse eller til at blive så uafhængig af andres hjælp som muligt“.

En sådan proces er selvfølgelig ret omfattende. Sygeplejerskens arbejde indebærer mere end blot at foretage rutineundersøgelser, som for eksempel at tage patientens puls og blodtryk. Hun spiller en vigtig rolle for patientens helbredelse. Ifølge værket The American Medical Association Encyclopedia of Medicine „er en sygeplejerske mere optaget af patientens samlede reaktion på sygdommen end af selve sygdommen, og hun gør hvad hun kan for at lindre patientens fysiske og psykiske smerter og om muligt hjælpe vedkommende til at undgå komplikationer“. Sygeplejersker har også „medmenneskelig omsorg, som indbefatter at de tålmodigt lytter til patienternes bekymringer og grunde til frygt og giver dem trøst og følelsesmæssig støtte“. Og når en patient ligger for døden, er det sygeplejerskens opgave „at hjælpe patienten til at se døden i øjnene med så få kvaler og så megen værdighed som muligt,“ tilføjer opslagsværket.

Mange sygeplejersker gør mere end de er forpligtede til. Tag for eksempel Ellen D. Baer, som har skrevet om de erfaringer hun har gjort sig på Montefiore Medical Center i New York. Hun brød sig ikke om at skulle skynde sig når hun var på stuegang sammen med lægeholdet. „Jeg ville hellere blive hos patienterne,“ skriver hun. „Jeg ville gerne give dem råd om hvordan de kunne forbedre deres vejrtrækning, hjælpe dem til at gå omkring, skifte deres forbindinger, svare på deres spørgsmål, forklare tingene for dem og give dem trøst. Jeg kunne godt lide at have et nært og fortroligt forhold til patienterne.“

Enhver der har været indlagt, kan sikkert mindes en medfølende sygeplejerske med den samme selvopofrende indstilling. Men hvad skal der til for at blive en dygtig sygeplejerske?

[Illustration på side 3]

Florence Nightingale

[Kildeangivelse]

Med tilladelse af National Library of Medicine