Fra smerte til anæstesi

I TIDEN før 1840’erne var patienter ikke blot ængstelige ved at blive kørt ind på en operationsstue — de var rædselsslagne. Hvorfor? Fordi der ikke fandtes anæstetika, eller bedøvelsesmidler, som vi kender dem i dag. Dennis Fradin siger i sin bog „We Have Conquered Pain“: „Man ved at kirurger ofte gik ind på operationsstuen med en flaske whisky i hver hånd — én til patienten og én til sig selv — for at kunne holde ud at høre på patientens skrig.“

Smertelindring med alkohol og narkotika

Læger, tandlæger og patienter var villige til at gøre næsten hvad som helst for at mindske smerterne under kirurgiske indgreb. Til det formål brugte kinesiske og indiske læger marihuana og hash, og i forskellige dele af verden brugte man også i vid udstrækning opium og alkohol. Den græske læge Dioskorides, der så vidt vides er den første der anvender ordet „anæstesi“, tilskrev miksturer fremstillet af alruner og vin bedøvende egenskaber. Senere i historien eksperimenterede nogle læger med hypnose.

Disse smertestillende midler virkede dog langtfra tilfredsstillende, og derfor arbejdede kirurger og tandlæger så hurtigt de kunne. Faktisk blev deres dygtighed bedømt efter hvor hurtige de var. Men selv den hurtigste læge kunne stadig påføre patienten ubeskrivelig smerte. Det medførte ofte at folk hellere ville trækkes med alle slags onder, lige fra svulster til rådne tænder, frem for at blive udsat for smerter i forbindelse med en operation eller en tandudtrækning.

Vitriololie og lattergas

En spansk læge ved navn Raymundus Lullus foretog kemiske eksperimenter og fremstillede i 1275 en flygtig og brændbar væske som han kaldte vitriololie (koncentreret svovlsyre). I det 16. århundrede fik en schweiziskfødt læge der kendes under navnet Paracelsus, kyllinger til at indånde vitriololie, hvorefter han lagde mærke til at de ikke blot faldt i søvn, men også mistede smertefornemmelsen. Ligesom forgængeren Raymundus Lullus udførte han ingen eksperimenter på mennesker. I 1730 gav en tysk kemiker som hed August Sigmund Frobenius, denne væske dens nuværende navn, nemlig æter, der kommer fra græsk og betyder „luft, himmel“. Men der skulle gå 112 år før man fuldt ud forstod æterens bedøvende egenskaber.

I 1772 opdagede den britiske forsker Joseph Priestley kvælstofforilte. I begyndelsen mente  man at denne luftart var dødelig, selv i små doser. I 1799 besluttede den britiske kemiker og opfinder Humphry Davy at finde ud af om denne antagelse var rigtig, ved at eksperimentere på sig selv. Til sin overraskelse opdagede han at kvælstofforilte fik ham til at le, og derfor gav han denne luftart tilnavnet lattergas. Davy skrev om kvælstofforiltens potentielle bedøvende egenskaber, men ingen undersøgte sagen nærmere på det tidspunkt.

Æter og brug af lattergas for sjov

Davys narrestreger under indflydelse af lattergas, som han i en periode var forfalden til, blev kendt vidt og bredt, og det blev hurtigt populært at indånde lattergas for sjov. For eksempel fik rejsende artister som et indslag i deres program frivillige blandt publikum til at komme op på scenen og indånde lattergas. Lattergassen fjernede hæmningerne hos forsøgspersonerne, og deres løjerlige adfærd vakte stor moro blandt publikum.

Omkring samme tid blev det også på mode at indånde æter. En dag opdagede en ung amerikansk læge ved navn Crawford W. Long at hans venner ikke følte smerte når de skadede sig selv mens de vaklede rundt under indflydelse af æter. Det gav ham straks idéen til at bruge æter ved operationer. Belejligt nok havde en studerende, James Venable, der deltog i en af disse „æterfester“, to små svulster som han i lang tid havde ønsket at få fjernet, men af frygt for smerter var han blevet ved med at udskyde operationen. Long foreslog ham at blive opereret under bedøvelse med æter. Det gik Venable med til, og den 30. marts 1842 gennemgik han en smertefri operation. Long offentliggjorde dog ikke sin opdagelse før 1849.

Tandlæger opdager også anæstesi

I december 1844 overværede en amerikansk tandlæge ved navn Horace Wells en forestilling hvor en vis Gardner Colton demonstrerede lattergassens virkning. Wells meldte sig frivilligt til at prøve lattergas, men var dog åndsnærværende nok til at lægge mærke til at en anden forsøgsperson slog sine ben mod en hård bænk og blødte — uden overhovedet at føle smerte. Samme aften besluttede Wells at bruge lattergas i sin tandlægepraksis, men først efter at han havde prøvet det på sig selv. Han fik Gardner Colton til at sørge for lattergas og en tandlægekollega, John Riggs, til at trække en visdomstand ud som havde plaget ham. Tandudtrækningen forløb godt og uden smerter.

Wells offentliggjorde sin opdagelse ved at demonstrere den for sine kolleger. Under forsøget var han imidlertid meget nervøs og gav patienten for lidt lattergas, så patienten skreg da tanden blev trukket ud. Publikum kom straks med hånlige tilråb. De burde dog have udspurgt patienten, for vedkommende indrømmede senere over for Wells at selv om  han havde skreget, havde han næsten ingen smerte følt.

Den 30. september 1846 foretog en anden amerikansk tandlæge, William Morton, en smertefri tandudtrækning på en patient der lod sig bedøve med æter — det samme stof som Crawford Long havde brugt i 1842. Morton fremstillede æteren med assistance af en dygtig kemiker der hed Charles Thomas Jackson. I modsætning til Long demonstrerede Morton æterens virkning på en patient der skulle gennemgå en operation den 16. oktober 1846 i Boston, Massachusetts. Morton bedøvede patienten, og selve operationen — fjernelsen af en svulst i patientens kæbe — blev udført af en dr. Warren. Operationen var en klar succes, og nyheden om den bredte sig som en løbeild i USA og Europa.

Nye opdagelser

I kølvandet på disse spændende opdagelser fortsatte man med at eksperimentere med forskellige luftformige stoffer. Kloroform var blevet opdaget i 1831 og brugt til bedøvelse i 1847. Nogle steder blev kloroform det foretrukne anæstetikum. Det blev anvendt på fødende kvinder, deriblandt den engelske dronning Victoria i april 1853.

Desværre er anæstesiens historie i nogen grad blevet skæmmet af en heftig debat om hvem — Long, Wells, Morton eller Jackson, den dygtige kemiker som hjalp Morton — der skal tillægges størst ære for opdagelsen af anæstesi (naturligvis ikke selve de kemiske stoffer). Det er man aldrig nået til enighed om, men set i bakspejlet erkender mange at alle fire mænd har bidraget til anæstesiens indførelse.

I mellemtiden skete der fremskridt inden for brugen af lokalbedøvelse. Lokalbedøvelse, også kaldet regional analgesi, giver smertefrihed i et begrænset område af kroppen samtidig med at patienten er ved bevidsthed. I dag bruger kæbekirurger som regel lokalbedøvelse i deres arbejde med tænder og tandkød, og læger bruger det ved mindre operationer og når de behandler læsioner. Anæstesiologer anvender også ofte lokalbedøvelse ved fødsler.

Anæstesiologi er med tiden blevet et lægevidenskabeligt speciale. Nutidens anæstesiologer deltager i forberedelsen af operationer på patienter. De giver anæstesi ved hjælp af højtudviklet udstyr og bedøvelsesmidler der er en blanding af en række kemiske stoffer, og de sikrer at patienten tilføres tilstrækkeligt med ilt. Mange patienter har ikke engang opfattet at lægen har brugt anæstesigas fordi det ofte anvendes efter at man har indledt operationen med et intravenøst anæstesimiddel. Anæstesiologer tager sig også af smertebehandling efter operationen.

Så hvis du en dag skal gennemgå en operation, er der ikke grund til den store bekymring. Prøv et øjeblik at forestille dig selv liggende på et primitivt operationsbord for cirka to hundrede år siden. Døren går op, og ind kommer kirurgen med to flasker whisky. Pludselig ser vor tids avancerede anæstesiapparater helt tiltalende ud, ikke sandt?

[Ramme på side 22]

AKUPUNKTUR — Smertebehandling fra Østen

Akupunktur er en gammel kinesisk behandlingsform der efter sigende kan fjerne smerte. Akupunktøren stikker nåle ind i kroppen på bestemte punkter, som ofte ligger fjernt fra det område der skal behandles. Nålene drejes dernæst rundt eller forbindes med en svag elektrisk strøm. Encyclopædia Britannica siger at akupunktur „anvendes rutinemæssigt i Kina som anæstesi ved operationer. Besøgende fra Vesten har set komplicerede (og sædvanligvis smertefulde) kirurgiske indgreb blive udført på kinesiske patienter der var ved fuld bevidsthed og lokalbedøvede udelukkende ved hjælp af akupunktur.“

Akupunktur bør kun udføres af kvalificerede behandlere. Ifølge Encyclopedia Americana „er der sket alvorlige ulykker når akupunkturnåle har perforeret hjertet eller lungerne, og hepatitis, lokale infektioner og lignende komplikationer kan forekomme ved brug af usteriliserede nåle“. Brugen af fuld bedøvelse er selvfølgelig også forbundet med risici, ligesom selve operationen, uanset hvilken form for bedøvelse der anvendes.

[Illustration på side 23]

Anæstesiologi er blevet et lægevidenskabeligt speciale

[Kildeangivelse]

Med tilladelse af Departments of Anesthesia and Bloodless Medicine and Surgery, Bridgeport Hospital, Connecticut

[Kildeangivelse på side 21]

Side 2 og 21: Gengivet efter Medicine and the Artist (Ars Medica) med tilladelse af The Philadelphia Museum of Art/Carl Zigrosser/Dover Publications, Inc.