Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Fra vore læsere

Fra vore læsere

Fra vore læsere

En handicappet forkynder Jeg kunne ikke lade være med at græde da jeg læste beretningen om Konstantin Morozov i artiklen „Et lyst livssyn trods alvorligt handicap.“ (22. februar 2000) Jeg er en enlig mor med to børn. Det er ikke let, og til tider føles det som om problemerne vokser mig over hovedet. Men det er dog ingenting i forhold til det som Konstantin må udholde.

I., Rusland

Jeg er heltidsforkynder, men har en nethindesygdom som bliver værre og værre og gør det meget vanskeligt at læse. Jeg har altid været en læsehest og bliver derfor indimellem frustreret og nedtrykt. Men når jeg tænker på Konstantin, forsvinder min trang til at beklage mig. Han overvandt bjerglignende forhindringer og virker som heltidstjener. Det er helt klart at vi får styrken fra Jehova.

W.W., Indien

I en alder af 16 år blev jeg lammet fra livet og ned. Ligesom Konstantin støder jeg også på vanskeligheder hver dag. Men artiklen viste at en der er handicappet, også har en plads i samfundet og kan være med når det gælder tilbedelsen af Jehova. Selv om jeg hverken hører eller ser ret godt, forkynder jeg ofte på gaden mens jeg sidder på en taburet op mod en mur. Jeg beundrer Konstantin for hans nidkærhed og selvopofrelse.

D.F., Elfenbenskysten

Vor tids slaveri I den gribende artikelserie „Vor tids slaveri vil snart blive afskaffet“ stod der: „Ingen kan være en sand kristen og samtidig udnytte og undertrykke sine medmennesker.“ (8. marts 2000) Hvor langt skal en kristen gå for at undgå at være medvirkende til sådanne afskyelige handlinger? I Vesten er det næsten umuligt at finde et produkt som ikke er fremstillet under tvivlsomme omstændigheder.

K.H., USA

Artiklen kom ind på hvordan fabrikanter og andre direkte udnytter folk. Den skulle ikke forstås sådan at kristne er forpligtede til at bruge en stor del af deres tid på at undersøge baggrunden for alle de produkter som han eller hun køber. Men når det er almindeligt kendt at noget er fremstillet ved hjælp af slavers arbejdskraft, er det op til den enkelte kristne at afgøre om han vil købe det eller ej. I denne sag, som i alle andre, må den kristne bevare en god samvittighed over for Gud. (1 Peter 3:16) — RED.

Jeg er en pige på 16 år, og jeg blev dybt grebet af jeres artikel. Jeg kender nogle unge piger som lider under vor tids slaveri. De arbejder meget hårdt for de familier der har taget dem til sig, og får hverken uddannelse eller kærlighed. Det var befriende at læse i Bibelen at Jehova inden længe vil udfri de undertrykte.

A.O., Burkina Faso

Tro I dag læste jeg artiklen „Hvad siger Bibelen? Hvad er sand tro?“ (8. marts 2000) På en logisk måde viste den at sand tro ikke må forveksles med lettroenhed. En del blade er fyldt med reklamer og har kun få oplysende eller opbyggende artikler. Vi må aldrig tage de artikler I udgiver, som en selvfølge.

E.S., Italien

Videofilmen om Noa Jeg føler stor trang til at udtrykke min værdsættelse af artiklen „Noa vandrede med Gud — Hvordan videofilmen blev til“. (8. marts 2000) Vores søn på to og et halvt år har set denne video fra før han kunne gå. Han ser den igen og igen og beder mig om at spole tilbage til bestemte steder så han kan se det samme endnu en gang. Hvor er det skønt at have redskaber der hjælper børnene til at få kærlighed til Jehova.

M.V.G., USA