Unge spørger:

Hvorfor har far forladt os?

„Jeg har aldrig rigtig forstået hvorfor min far gik sin vej. Jeg ved kun hvad min mor har fortalt mig.“ — James. *

NÅR en far pakker sine sager og går sin vej, gør det ofte utrolig ondt og efterlader stor bitterhed i familien. „Jeg var helt ude af den da min mor og far gik fra hinanden,“ siger James på 14 år, der er citeret ovenfor. Og når en far forlader familien uden nogen som helst forklaring og ikke engang holder kontakten ved lige, kan hans børn komme til at føle sig vragede og kæmpe med vrede og skyldfølelse i årevis. *

Hvis du selv har en far der er gået sin vej, er du dig måske smertelig bevidst om årsagen. „Min far gik fordi han fandt en anden dame,“ siger Michael. „Jeg har set ham sammen med hende en enkelt gang, og det gjorde mig vred. Jeg følte at han svigtede os.“ Men i nogle tilfælde kan det være en lettelse når faderen går. Melissa, hvis far er alkoholiker, siger: „Hvis han var blevet hjemme, havde det været endnu vanskeligere for os.“

Men i mange tilfælde har børn ingen anelse om hvorfor deres far har forladt familien, og det kan gøre hans fravær endnu mere smerteligt. Det kan godt være at børnene var klar over at deres forældre havde problemer, men de havde måske ikke drømt om at de ville gå fra hinanden. Robert fortæller: „Da far gik, forstod jeg ikke helt hvad der skete. Jeg vidste bare at der var alvorlige problemer, for mine forældre skændtes hele tiden.“

Hvorfor forlader nogle fædre familien? Er der grund til at føle sig vraget hvis ens far har forladt familien? Hvorfor tøver dine forældre muligvis med at fortælle dig om det? Skylder de dig ikke en forklaring?

Hvorfor får jeg ingen forklaring?

Det gør som regel ondt at få at vide hvorfor ens far er flyttet hjemmefra. Ofte er grunden utroskab — et forhold uden for ægteskabet som almindeligvis har været holdt hemmeligt for familien. Når konen opdager sin mands utroskab, beslutter hun måske at lade sig skille. Muligvis beder hun ham endda om i al stilhed at flytte inden skilsmissebegæringen bliver indgivet. Måske er børnene fuldstændig uvidende om hvorfor det sker.

Prøv imidlertid at forstå hvorfor din mor eventuelt er tilbageholdende med at fortælle præcis hvad der er sket. For det første føler  hun måske at det blot ville rippe op i såret at fortælle om din fars utroskab. Tænk også på hvor ondt det må gøre at opdage at ens mand har været utro. (Malakias 2:13, 14) Hvis dine forældre er gået fra hinanden fordi din far har begået ægteskabsbrud, skal du altså ikke undre dig over at din mor synes det er for svært at tale om.

Hvad med din far? Hvis han har været din mor utro, er der forståeligt nok ikke stor sandsynlighed for at han vil tale om det. Nogle mænd føler sig så skyldbetyngede over deres utroskab at de ikke engang kan klare at se deres børn i øjnene. Men selv om en far kan have opført sig forkasteligt, elsker han som regel stadig sine børn og prøver måske at genoprette kontakten med dem.

I nogle tilfælde flytter faderen på grund af sin kones utroskab og vil gøre alt hvad han kan, for at bevare en nær kontakt med sine børn. Men i andre tilfælde er det mange års uoverensstemmelser der ender med at mand og kone går fra hinanden, uden at der på nogen måde er tale om utroskab. * (Ordsprogene 18:24) Eftersom skænderierne ofte foregår bag lukkede døre, har man måske ingen anelse om hvad forældrene strides om.

Bibelen siger i Ordsprogene 25:9: „Før selv den sag du har med din næste, men røb ikke hvad en anden har sagt i fortrolighed.“ Somme tider drejer ægteskabelige stridigheder sig om meget personlige ting, og dem er du sikkert bedst tjent med ikke at høre om. Desuden forværrer det ofte situationen at røbe det der er „sagt i fortrolighed“. Du kan let tage parti — noget der blot splitter din familie endnu mere. I det lange løb kan det altså være til dit eget bedste at dine forældre holder detaljerne vedrørende deres stridigheder for sig selv.

Indsigt kan hjælpe dig til at bekæmpe vreden

Det skal dog indrømmes at det kan være svært ikke at blive vred og såret når ens far har forladt familien og man ikke ved hvorfor. Men i Ordsprogene 19:11 står der: „Et menneskes indsigt bremser [ikke nødvendigvis fjerner] hans vrede.“ Og man behøver ikke at kende alle detaljer for at opnå indsigt.

Bibelen hjælper os for eksempel til at forstå at vores forældre er ufuldkomne. Den siger: „Alle har syndet og mangler Guds herlighed.“ (Romerne 3:23) At acceptere denne smertelige sandhed kan hjælpe dig til at se dine forældres fejl i det rette perspektiv. Hvis din far for eksempel har brudt sit ægteskabsløfte, er det en alvorlig fejl som han må stå Gud til regnskab for. (Hebræerne 13:4) Men hans fejltrin betyder ikke nødvendigvis at han har vraget dig, eller at han ikke elsker dig.

Alle ægtepar „vil få trængsel i kødet“. (1 Korinther 7:28) Og selv om der ikke er nogen undskyldning for at give sig af med en forkert adfærd, falder nogle mennesker for fristelsen på grund af det pres de udsættes for i denne problemfyldte verden. Robert fortæller: „Far ønskede det bedste for os. Han sørgede for at vi flyttede til et sted hvor han mente at han kunne tjene mere, så vores familie kunne få et dejligt hus og have det godt.“ Men faderens velmente forsøg på at skabe en bedre tilværelse for familien gik hurtig skævt. Robert forklarer: „Far begyndte at slække på de kristne møder. Så mistede han sit arbejde. Efter et stykke tid  blev han grov i munden over for min mor og min søster.“ Snart blev situationen så slem at Roberts forældre blev skilt.

Robert kunne være blevet meget bitter over det hans far havde gjort. Men det hjalp ham at prøve at forstå faderens situation. Det var tragisk at forældrenes ægteskab gik i opløsning, men Robert har lært noget vigtigt af det. Han siger: „Når jeg selv stifter familie, skal det åndelige have førstepladsen.“

Michael, der er omtalt tidligere, har også måttet kæmpe med bitre følelser. „Jeg havde lyst til at lade min far mærke hvad han havde gjort imod os,“ siger han. Men han opretholdt kontakten med sin far. Som tiden gik, kunne Michael endda give slip på sin vrede og komme videre med sit liv.

Måske vil du også helst bevare et nogenlunde normalt forhold til din far på trods af situationen. Det er muligt at han har såret dig og din mor, men du kender sandsynligvis ikke alle kendsgerninger. Og selv om du ved at han har gjort noget forkert, er han stadig din far, og du har derfor pligt til at vise ham en vis respekt. (Efeserne 6:1-3) Når du er sammen med ham, må du undgå „harme og vrede og skrigen og spot“. (Efeserne 4:31) Prøv så vidt muligt at forblive neutral i forbindelse med dine forældres interne ægteskabelige stridigheder. Når du viser begge dine forældre at du holder af dem, kan du måske have et godt forhold til dem begge to.

Det er ikke din fejl

At blive forladt af sin far er nok noget af det smerteligste man overhovedet kan komme ud for. Men selv om du aldrig helt finder ud af hvorfor han gik, er der ingen grund til at tro at det er din skyld. Det kan meget vel være at du føler at det er dig han har vraget, men det er sjældent at ægteskaber går i opløsning på grund af børnene. Dine forældre har lovet Gud og hinanden at blive sammen, og det er dem der skal leve op til dette ansvar, ikke dig. — Prædikeren 5:4-6.

Men hvis du føler dig rådvild, skyldbetynget eller ansvarlig, er det måske en god idé at prøve at tale med dine forældre om det. Det kan jo være at de er indstillet på at tale åbent om tingene og komme med de beroligende ord du har brug for. James, der blev citeret i indledningen, fortæller: „Før troede jeg at det var min skyld, indtil min mor og far tog sig tid til at tale med mig.“ Nancy følte sig også skyldbetynget da hendes far og mor gik fra hinanden. Efter at hun havde talt med sin mor flere gange, nåede hun til denne konklusion: „Børn skal ikke påtage sig skylden for det deres forældre gør.“ Ved at lade dine forældre ’bære deres egen ansvarsbyrde’ kan du undgå at blive følelsesmæssigt overbebyrdet. (Galaterne 6:5) Men hvordan kan du så klare dig nu hvor din far har forladt jer? Det vil en kommende artikel i denne serie give dig svar på.

[Fodnoter]

[Illustration på side 15]

Du skal ikke påtage dig skylden for dine forældres ægteskabelige problemer