Koryo-celadonens fortryllende farve

AF VÅGN OP!-SKRIBENT I KOREA

I 1995 gjorde man et fund på Trumans Bibliotek i Missouri, USA. Man fandt en lille keramikflaske dekoreret med blomstermønster og en blågrøn glasur. Flasken, der kun måler 23 centimeter, er blevet vurderet til cirka 3 millioner dollars (næsten 25 millioner kroner). Der er tale om en form for koreansk lertøj kaldet Koryo-celadon, og denne flaske blev i 1946 foræret til den daværende amerikanske præsident, Harry S. Truman, af den koreanske regering.

Hvad er det der gør Koryo-celadon så værdifuld? Og hvordan adskiller den sig fra anden keramik?

En enestående fremstillingsmetode

Betegnelsen „Koryo-celadon“ sigter til en helt speciel keramiktype der første gang blev fremstillet under den periode af Koreas historie der kaldes Koryoperioden (918-1392). * Det koreanske ord for celadon, ch’ongja, betyder blåglaseret porcelæn. Datidens kinesere lovpriste celadon med vendinger som „det bedste under himmelen“. Det er Koryo-celadonens intense og glansfulde blågrønne glasur der gør den til noget særligt.

Den fine jadegrønne nuance blev opnået ved at kombinere lerets farver med glasuren og brænde lertøjet ad to gange. Den koreanske kunsthistoriker Yang-Mo Chung forklarer at man til denne fremgangsmåde benyttede jernholdigt ler. Først blev karret brændt ved 700 til 800 grader celsius, hvorefter det blev overtrukket med en glasur der indeholdt kalciumkarbonat og én til tre procent jern. Derpå kom det atter i ovnen, denne gang under en reducerende brænding ved temperaturer mellem 1250 og 1300 grader celsius. *

Ser man nærmere på Koryo-celadon, bemærker man at stentøjets elegante former og linjer er fuldstændig harmoniske. Klassiske flasker, tekander, tallerkener og krukker af  celadon genspejler de samme kunstneriske linjer og former som man finder i den traditionelle koreanske klædedragt og dans. Motiverne på karrene er desuden hentet fra naturen. Pottemagerne lod sig inspirere af bjerge, træer, blomster, fisk, fugle, insekter og mennesker og lavede smukke naturscenerier på stentøjet. Nogle af de geometriske mønstre de benyttede, finder stadig anvendelse i moderne lertøjsdesign.

Lad os nu se på de farver der er brugt i stentøjets mønstre. I de fleste tilfælde er der tale om indlagte mønstre udført i sort og hvidt. Til at begynde med valgte Koryoperiodens pottemagere at bruge kinesernes teknikker. Men de fandt hurtigt frem til deres egne. Et bemærkelsesværdigt eksempel på dette er sanggam, en teknik hvor man inden brændingen indridser det ønskede motiv i karret og udfylder rillerne med hvidt eller rødt ler. Under brændingen forbliver det hvide ler snehvidt, mens det røde ler bliver sort.

Når man ser nærmere efter, opdager man fine krakeleringer på stentøjets overflade. Er der tale om en defekt? Eller hvad skyldes dette fænomen? Jo mere kunstfærdigt det indlagte motiv er, jo tyndere skal glasuren være for ikke at tilsløre motivet. Celadonglasuren blev til tider lagt på i så tyndt et lag og var så skrøbelig at den slog små revner på hele overfladen — en utilsigtet effekt der skyldtes keramikernes søgen efter en  fuldstændig gennemsigtig glasur. Derfor blev krakeleringerne ikke betragtet som fejl, men som noget typisk for Koryo-celadon. Nogle af vore dages keramikere bruger faktisk med vilje glasurer der krakelerer.

Bestræbelser på at give Koryo-celadon en renæssance

Produktionen af Koryo-celadon aftog hurtigt efter at mongolerne i begyndelsen af det 13. århundrede havde invaderet Korea. Til sidst holdt pottemagerne helt op med at fremstille dette smukke stentøj, og deres teknik blev glemt. I vore dage er mange keramikere opsatte på at genoplive teknikken fordi der kun eksisterer en begrænset mængde af dette stentøj, og fordi der er gode penge at tjene. Ved at undersøge gamle skår af fortidens celadonstentøj har de kunnet lave produkter der i størrelse og facon svarer til originalerne. Enkelte keramikere hævder endog at have frembragt den originale celadons fortryllende farve. Men det er svært nøjagtigt at rekonstruere den gamle glasurs sammensætning — en glasur der udelukkende bestod af naturmaterialer.

Vore dages keramikere er for eksempel også nødt til at finde frem til hvordan og hvor længe lertøjet skal brændes. Videnskabsfolk der forsker i celadon i Korea, har eksperimenteret med diverse materialer og teknikker for at genskabe den fortryllende farve man finder i Koryo-celadon.

I de senere år har man fundet flere celadonskatte. I 1995 besluttede en fisker for eksempel at efterprøve de beretninger han havde hørt om potteskår der skulle være blevet viklet ind i fiskenet. Sammen med andre fiskere gav han sig til at lede efter stentøj. Han „fangede“ med tiden 129 stykker celadonstentøj. I kølvandet på disse fiskeres succes oprettede et fredningsinstitut i Korea et efterforskningshold. Holdet fandt et sunket skib lastet med celadon, og i løbet af nogle måneder blev ikke færre end 463 stykker stentøj hentet op. Det var selvfølgelig noget der vakte stor begejstring hos både celadonforskere og kunsthistorikere.

Hvor man kan se celadon i dag

Hvor kan man i dag nyde synet af celadonstentøj? Man kan eventuelt besøge udstillinger med koreansk kunst på et af verdens berømte museer, såsom British Museum i London og Metropolitan Museum of Art i New York. Det ville dog være endnu bedre at tage til Korea og besøge byen Kangjin, hvor de fleste af middelalderens celadonovne fandtes. Man kan også deltage i en af de mange årlige keramikfestivaler i Kyŏnggiprovinsen. Der kan man følge fremstillingen af celadon. Man kan endda selv forsøge sig som keramiker ved at forme sit eget lertøj, indridse ord eller mønstre i det, brænde det i en ovn og til sidst holde det færdige produkt i hånden.

Selvfølgelig kan man også få moderne celadon i varehuse og souvenirbutikker. Dér sælges vaser, tekopper og andre genstande — enten lavet i hånden af lokale keramikere eller på fabrik. Så måske kan du servere koreansk te i celadonstentøj for dine gæster og sætte en buket på bordet i en vase af det samme materiale.

[Fodnoter]

[Illustrationer på side 17]

En original vase fra det 12. århundrede

[Kildeangivelse]

Samlingen fra Koreas Nationalmuseum

[Illustration på side 18]

Detalje fra noget Koryo-celadon hvor man ser et eksempel på de særprægede indlagte mønstre