Problemer med prostata? Hvad kan der gøres?

„DA JEG var 54 år, begyndte min vandladning at blive hyppigere. Nogle gange gik der kun 30 minutter imellem. Jeg gik til lægen og fik at vide at jeg havde behov for at få fjernet prostata.“ Den slags hændelsesforløb er velkendte for personalet på hospitaler verden over. Hvad kan man som mand gøre for at forebygge prostatasygdomme? Hvornår bør man søge læge?

PROSTATA, også kaldet blærehalskirtelen, er en valnøddeformet kirtel der sidder under blæren og omgiver urinrøret. (Se illustrationen af det mandlige bækken.) Hos en normal, voksen mand vejer den cirka 20 gram. Kirtelen har en diameter på højst 4 centimeter transversalt, 3 centimeter vertikalt og 2 centimeter horisontalt. Prostata producerer et sekret som udgør cirka 30 procent af sædvæsken. Denne væske, der indeholder citronsyre, calcium og enzymer, forbedrer sandsynligvis sædcellernes bevægelighed (evne til at svømme) og mandens forplantningsevne. Prostatasekretet indeholder desuden zink, og forskerne har en teori om at det muligvis beskytter mod infektioner i kønsorganerne.

Hvordan ytrer prostatasygdomme sig?

Betændelsestilstande og tumorer i prostata er forbundet med en række symptomer fra bækkenet. Prostatitis, betændelse i prostata, kan give feber, ubehag ved vandladning og smerter i blæren eller fra sakralregionen (omkring korsbenet). Hvis prostata er meget forstørret, kan dette hindre patientens vandladning. Hvis betændelsen er forårsaget af bakterier, taler man om bakteriel  prostatitis, som kan være akut eller kronisk. Denne tilstand er som regel ledsaget af en urinvejsinfektion . I mange tilfælde finder man imidlertid ikke årsagen til betændelsen, og af den grund taler man i disse tilfælde om nonbakteriel prostatitis.

Almindelige prostataproblemer er hyppigere vandladning, vandladning om natten, nedsat kraft på urinstrålen og en fornemmelse af at blæren ikke tømmes fuldstændigt. Disse symptomer tyder som regel på benign prostatahypertrofi (BPH), godartet forstørrelse af prostata, som rammer mænd fra 40-årsalderen og opefter. Forekomsten af BPH øges med alderen. Lidelsen ses hos 25 procent af alle 55-årige mænd og 50 procent af alle 75-årige.

Der kan også opstå kræftsvulster i prostata. For det meste bliver prostatakræft opdaget ved en rutinemæssig undersøgelse, også i tilfælde hvor der ikke er nogen symptomer fra prostata. I de mere fremskredne tilfælde kan patienten ikke komme af med vandet, hvilket resulterer i en opsvulmet blære. Hvis kræften har bredt sig til andre organer, kan der forekomme rygsmerter, neurologiske symptomer og hævelser i benene på grund af blokeringer i det lymfatiske system. I et af de seneste år blev der alene i USA rapporteret cirka 300.000 nye tilfælde af prostatakræft og 41.000 dødsfald som følge af denne sygdom. Forskerne mener at 30 procent af alle mænd mellem 60 og 69 år, og 67 procent af alle mænd mellem 80 og 89 år, vil få kræft i prostata.

Hvem hører til risikogruppen?

Forskning har vist at risikoen for at få prostatakræft stiger hurtigt efter 50-årsalderen. I USA ses denne sygdom dobbelt så hyppigt blandt sorte som blandt hvide mænd. Globalt varierer hyppigheden af denne form for kræft. Forekomsten er høj i Nordamerika og de europæiske lande, middel i Sydamerika og lav i Asien. Den omstændighed tyder på at kosten og miljømæssige forskelle har betydning for udviklingen af prostatakræft. Hvis man flytter til et område hvor risikoen er større, kan den risiko man personligt løber, også blive større.

 Hvis man har familie der har været ramt af prostatakræft, er der større sandsynlighed for at man også selv vil få sygdommen. The American Cancer Society forklarer: „Hvis ens far eller bror har haft kræft i prostata, er der dobbelt så stor sandsynlighed for at man selv vil få denne lidelse.“ Blandt de faktorer der har betydning for risikoen, kan nævnes alder, race, nationalitet, familiemedlemmers sygehistorie, kost og fysisk aktivitet. Mænd der spiser en meget fed kost og ikke får nogen motion, har en øget risiko for at udvikle denne form for kræft.

Forebyggelse af prostatasygdomme

Selv om forskerne endnu ikke ved helt præcist hvad årsagen til prostatakræft er, mener de at arvelige og hormonale faktorer kan være involveret. Heldigvis har vi selv indflydelse på to af risikofaktorerne, nemlig kosten og den fysiske aktivitet.  The American Cancer Society anbefaler at man „skærer ned på fedtholdige, animalske fødevarer og henter det meste af den kost man spiser, fra planteriget“. Den anbefaler også at man mindst fem gange om dagen spiser frugt og grøntsager, foruden brød, mysli, pasta, andre kornprodukter, ris og bønner. Tomater, grapefrugt og vandmeloner indeholder meget store mængder lycopen, en antioxidant som er med til at forebygge dna-skader, og som muligvis kan nedsætte risikoen for kræft i prostata. Nogle sagkyndige hævder at urtepræparater og mineraler også kan være en hjælp.

The American Cancer Society og The American Urological Association mener at screening for prostatakræft kan redde liv. Sandsynligheden for et vellykket behandlingsresultat er størst hvis sygdommen opdages tidligt. The American Cancer Society anbefaler at mænd over 50 år, eller over 45 år hvis man hører til risikogruppen, gennemgår en lægeundersøgelse én gang om året. *

Undersøgelsen bør omfatte en blodprøve hvor man analyserer blodets indhold af prostataspecifikt antigen (PSA), et protein der produceres af cellerne i prostata. Ved prostatasygdomme er blodets indhold af PSA forhøjet. The American Cancer Society siger: „Hvis din PSA-test ikke er normal, bør du bede din læge oplyse dig om din risiko for at udvikle kræft og behovet for yderligere undersøgelser.“ Der bør også foretages en rektaleksploration (undersøgelse gennem endetarmen). Eftersom prostata sidder tæt ved den forreste del af endetarmen, kan lægen gennem patientens endetarm mærke om der er områder af kirtelen der ikke føles normale. (Se illustrationen af det mandlige bækken på side 20.) Hvis resultatet af PSA-testen eller rektaleksplorationen tyder på at noget er unormalt, og lægen skal afgøre om han bør anbefale at der tages en biopsi af prostata, kan en transrektal ultralydsscanning være en hjælp. En sådan scanning varer cirka 20 minutter.

En årlig urologisk undersøgelse kan, ud over at afsløre prostatakræft, også påvise benign prostatahypertrofi, som er omtalt tidligere i artiklen. Hvis denne lidelse opdages på et tidligt stadium, kan den behandles på en mere skånsom måde. (Se rammen „Behandling af BPH“.) En ren moralsk adfærd beskytter mod kønssygdomme som kan give prostatitis.

Det er vigtigt at være opmærksom på, og så vidt muligt forebygge, prostatasygdomme. Patienten der blev omtalt i begyndelsen af denne artikel, fortæller at han kom sig fuldstændigt efter operationen. Efter hans mening „bør alle mænd gennemgå en forebyggende lægeundersøgelse en gang om året“ selv om de ikke har nogen symptomer.

[Fodnote]

[Ramme på side 21]

Symptom-indeks for benign prostatahypertrofi (BPH)

Vejledning: Besvar nedennævnte spørgsmål ved at tegne en cirkel om det rigtige nummer.

Spørgsmål 1-6 besvares:

0 — Slet ikke

1 — Mindre end 1 ud af fem gange

2 — Mindre end halvdelen af gangene

3 — Cirka halvdelen af gangene

4 — Mere end halvdelen af gangene

5 — Næsten hver gang

1. Hvor ofte har du — i løbet af den sidste måned — efter vandladning haft fornemmelsen af at du ikke fik tømt blæren fuldstændigt? 0 1 2 3 4 5

2. Hvor ofte har du — i løbet af den sidste måned — været nødt til at lade vandet igen mindre end to timer efter at du sidst gjorde det? 0 1 2 3 4 5

3. Hvor ofte har du — i løbet af den sidste måned — erfaret at du under vandladningen stoppede og begyndte igen flere gange? 0 1 2 3 4 5

4. Hvor ofte har du — i løbet af den sidste måned — haft svært ved at udskyde vandladningen? 0 1 2 3 4 5

5. Hvor ofte har du — i løbet af den sidste måned — haft svag kraft på urinstrålen? 0 1 2 3 4 5

6. Hvor ofte har du — i løbet af den sidste måned — måttet anstrenge dig for at få vandladningen i gang? 0 1 2 3 4 5

7. Hvor ofte har du — i løbet af den sidste måned — (gennemsnitlig) måttet stå op for at lade vandet, fra du gik i seng til du stod op om morgenen? (Indkreds hvor mange gange.) 0 1 2 3 4 5

Summen af de indkredsede tal er dit BPH symptom-indeks. Mild: 0-7. Moderat: 8-19. Alvorlig: 20-35.

[Kildeangivelse]

Fra The American Urological Association

[Ramme på side 22]

Behandling af BPH

▪ LÆGEMIDLER: Mange forskellige lægemidler anvendes, afhængigt af den enkelte patients symptomer. Lad din læge ordinere det fornødne.

▪ OBSERVATION: Patienten holdes under observation; undersøges af lægen med jævne mellemrum og får ingen medicin.

▪ KIRURGISK BEHANDLING:

(a) Ved transuretral resektion af prostata (TURP) fører kirurgen et instrument (et resektoskop) op gennem urinrøret. Dette instrument indeholder en elektrisk slynge som kan afskære væv og standse blødning. Det er ikke nødvendigt for kirurgen at lægge et ydre snit. Behandlingen varer cirka 90 minutter. Transuretrale behandlingsmetoder er mere skånsomme end åben kirurgi.

(b) Transuretral incision af prostata (TUIP) ligner TURP. Ved dette indgreb udvider man imidlertid urinrøret ved hjælp af nogle få små snit i blærehalsen og i selve prostata.

(c) Åben kirurgi, som kræver et ydre snit, anvendes når en transuretral behandling ikke kan anvendes fordi prostata er meget forstørret.

(d) Ved Laserkirurgi får man ved hjælp af laser det prostatavæv der hindrer passage, til at „fordampe“.

Det er patienten selv der må træffe den endelige beslutning om hvilken behandling han ønsker, hvis han i det hele taget vil behandles. I en nylig rapport i The New York Times gjorde man opmærksom på at nogle eksperter på dette område er usikre på om man overhovedet skal teste for prostatakræft, især når det gælder ældre mænd, eftersom denne form for kræft „kan være en sygdom der udvikler sig langsomt og sandsynligvis ikke vil forårsage varig skade på patientens helbred. Behandlingen af denne lidelse kan derimod give alvorlige bivirkninger.“

[Ramme på side 22]

Spørgsmål man kan stille sin læge før operation

1. Hvilken operation vil du anbefale?

2. Hvorfor er der behov for at operere?

3. Er der alternativer til kirurgisk behandling?

4. Hvilke fordele er der ved at blive opereret?

5. Hvilke risici er der ved operationen? (Såsom blødningsrisici og risiko for impotens)

6. Hvad sker der hvis jeg ikke bliver opereret?

7. Hvor kan jeg få en „second opinion“?

8. Hvilken erfaring har du i at udføre denne operation uden brug af blodtransfusion?

9. Vil hospitalets læger og sygeplejersker respektere patientens rettigheder når det gælder blodtransfusion?

10. Hvilken form for bedøvelse skal jeg have? Har anæstesilægen erfaring når det gælder kirurgiske indgreb uden blodtransfusion?

11. Hvor længe vil det tage mig at komme til hægterne igen?

12. Hvor meget vil operationen koste? (Kun aktuelt hvis behandlingen udføres på privathospital eller privatklinik)

[Diagram på side 20]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Diagram over det mandlige bækken

Blære

Prostata

Endetarm

Urinrør

[Illustration på side 23]

En sund kost og moderat motion kan være en hjælp til at mindske risikoen for prostatakræft