Vi betragter verden

En bekostelig fejl

Computerfolk drog et lettelsens suk da overgangen fra 1999 til 2000 gik gnidningsløst for de fleste computersystemer. Nogle analytikere havde forudsagt at mange computerprogrammer pludselig ville gå ned, hvorved alt muligt andet kunne bryde sammen. Dette ville ske fordi programmernes kode kun indeholdt årstallenes to sidste cifre og ikke kunne skelne mellem 1900 og 2000. (Se Vågn op! for 8. februar 1999, side 21-23.) For at undgå dette arbejdede programmørerne hårdt på at udbedre de mangelfulde systemer inden den skæbnesvangre dato. Hvor store har omkostningerne været? Ifølge en artikel i det franske dagblad Le Monde anslår en finansieringskoncern at tallet ligger „mellem 300 og 600 milliarder dollars på verdensplan“. USA har brugt omkring 100 milliarder, og Frankrig 20 milliarder dollars. Til sammenligning kostede Golfkrigen de allierede styrker „mellem 46 og 60 milliarder dollars“. Men „historien vil gentage sig . . . og computerne vil volde bekymringer med en ny række talproblemer,“ skriver The Wall Street Journal. Heldigvis „vil disse vanskeligheder næppe kunne måle sig med år 2000-problemet“.

Problemer med passwords

Hvert år koster glemte passwords, eller kodeord, de amerikanske virksomheder millioner af dollars i teknisk assistance og tabt arbejdsfortjeneste. „For tyve år siden var det nok at huske sit sygesikringsnummer og eventuelt et par telefonnumre,“ skriver avisen The New York Times. Men i dag er det helt almindeligt at man skal bruge passwords for at få adgang til computerens filer og e-mail-udbydere. Det er faktisk ikke usædvanligt at folk får samlet sig i snesevis af passwords, adgangskoder og identifikationsnumre. Efter sigende skal én netværksadministrator holde styr på 129 passwords. Nogle virksomheder er derfor i færd med at erstatte kodesystemer med fingeraftrykslæsere og andet højteknologisk sikkerhedsudstyr.

Vrede og hjerteproblemer

„Vredladne mennesker [er] næsten tre gange så udsatte for at få et hjerteanfald som folk der ikke så let hidser sig op,“ hedder det i en artikel i avisen The Globe and Mail. Næsten 13.000 deltog i en seksårig undersøgelse hvor man vurderede deres risiko for hjertesygdomme. Ved undersøgelsens begyndelse havde ingen af deltagerne hjertesygdomme. Hver enkelt skulle besvare en række spørgsmål der hjalp til at klassificere personen som enten lidt, moderat eller meget opfarende. I løbet af seks år fik 256 af dem et hjerteanfald. Undersøgelsen viste at risikoen for hjerteproblemer selv blandt de ’moderat opfarende’ er 35 procent højere end hos dem der ikke så let hidser sig op. Hovedforfatteren til rapporten, dr. Janice Williams fra University of North Carolina, udtaler: „Vrede kan muligvis føre til hjerteanfald, især hos midaldrende mænd og kvinder [selv om] de har et normalt blodtryk.“ Derfor opfordrer forskerne vredladne mennesker til at lære at bevare roen under pres.

Sidste nyt fra tobaksfronten

„Efter at cigaretrygning i et helt århundrede har været tiltagende, lægger mange nu cigaretterne på hylden,“ meddeler nyhedsbrevet Worldwatch Issue Alert. Fra 1990 til 1999 gik det globale forbrug ned med 11 procent. I USA har tendensen været nedadgående i næsten 20 år; i 1999 røg amerikanerne 42 procent færre cigaretter end i 1980. Som årsag til nedgangen nævner rapporten: antirygekampagner, større viden om farerne ved rygning samt stigende cigaretpriser. Desuden er „tobaksforbruget pr. indbygger dalet med 19 procent i Frankrig siden 1985, med 8 procent i Kina siden 1990 og med 4 procent i Japan siden 1992,“ hedder det i artiklen.

De har ikke råd til at være syge

En nylig amerikansk undersøgelse viser at de der ikke har tegnet nogen sygeforsikring, oftere lader sygdomstegn gå upåagtet hen, oplyser Reuters Bureau. Undersøgelsen, der oprindelig er offentliggjort i tidsskriftet Archives of Internal  Medicine, er baseret på oplysninger indsamlet af Det Nationale Center for Sundhedsstatistik. Den viser at folk uden sygeforsikring er langt mindre tilbøjelige til at søge lægehjælp end de der er forsikrede, selv når der er tydelige tegn på sygdom, såsom et sløret syn eller en knude i brystet. I artiklen hedder det: „Ironisk nok er man her i landet i færd med at grundfæste patienternes rettigheder uden endnu at have grundfæstet retten til at være patient.“

Londons middelalder-zoo

Udgravninger under det berømte Tower of London har afsløret nye detaljer vedrørende „en middelalder-zoo med et usædvanlig stort udvalg af dyr“, oplyser Londonavisen The Sunday Times. Ifølge forskere er der vidnesbyrd om at der engang blev holdt 100 forskellige arter, deriblandt næsehorn, antiloper, tigre, strudse, slanger og alligatorer, under det der i dag er West Tower. Eksperter har kendt til den zoologiske have i nogen tid, men fornyet forskning i kongelige arkiver samt i kirke- og universitetsarkiver har sammen med de oplysninger der er indsamlet fra udgravningen, afklaret en række spørgsmål. Den zoologiske have blev oprettet i 1210 af kong John (kong Johan uden Land) og lukket i 1835 da Londons Zoologiske Have blev åbnet i Regent’s Park. Nogle af dyrene blev overført til Regent’s Park, mens andre blev sendt til Amerika. At denne middelalder-zoo kunne bestå så længe, skyldes hovedsagelig interessen blandt de efterfølgende monarker og de relativt stabile forhold i landet. Chefarkivaren ved Tower, Geoffrey Parnell, siger: „Det er helt klart den længstvarende udstilling man kender til; den har adspredt de kongelige såvel som det jævne folk i århundreder.“

Retfærdighed her og nu

Tre dommere i den brasilianske stat Espírito Santo er i færd med at afprøve et computerprogram der skal medvirke til at retfærdigheden kan ske fyldest her og nu, meddeler tidsskriftet New Scientist. Programmet, der kaldes Den Elektroniske Dommer, afvikles på en bærbar pc. Når der sker et mindre trafikuheld, tilkalder politiet en dommer eller protokolfører. Programmet skal hjælpe den tilkaldte med at vurdere vidnesbyrdene og at håndhæve lov og orden på stedet. Det sker ved at Den Elektroniske Dommer stiller en række spørgsmål, som for eksempel: „Kørte trafikanten over for rødt?“, eller: „Havde føreren for høj en promille?“ Derefter printes afgørelsen ud sammen med en begrundelse herfor. Ifølge tidsskriftet kan programmet også ’udstede bøder, udskrive opkrævninger i erstatningssager og endda anbefale fængselsdomme’. Man håber at computerprogrammet vil hjælpe dommerne til at blive mere effektive og dermed bidrage til at mindske byrden for Brasiliens overbelastede retsvæsen.

Vand som salgsfremmende middel

Nogle handlende i Indien har benyttet den nylige tørkeperiode til at tiltrække kunder. De tilbød gratis vand hvis man købte større husholdningsapparater. Avisen The Times of India oplyser at en detailhandler lovede 500 liter vand fire gange om ugen i to sommermåneder til alle der købte en ovn, et køleskab, en vaskemaskine eller et fjernsynsapparat. En anden forretning tilbød ’gratis vand resten af sommeren’ ved køb af et køleskab eller et fjernsynsapparat. Eftersom folk i den nordvestlige del af staten Gujarat led under den værste vandmangel nogen sinde, virkede tilbudet om vand meget mere fristende på kunderne end gaver i form af guld, sølv eller gratis ferier. I byen Rajkot hævdede forretningsfolk at de ved at bruge vand som salgsfremmende middel havde tredoblet deres omsætning.

Diamantens mysterium løst

Diamant, det hårdeste råmateriale man kender, dannes når kulstof udsættes for et ekstremt tryk og en meget høj temperatur. Men hvad sker der når selve diamanten bliver udsat for tryk? Det spørgsmål har forskere søgt svar på i 40 år, indtil for nylig. „Når der kommer tilstrækkeligt med tryk fra bestemte retninger, viser det sig at det hårdeste råmateriale vi kender, forvandles til grafit, det samme kulstof . . . som diamanter dannes af,“ oplyser bladet The Buffalo News. Forskerne håber at kunne bruge deres opdagelser til at fremstille bedre redskaber til diamantforarbejdning.