Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Dit ægteskab kan reddes!

Dit ægteskab kan reddes!

Dit ægteskab kan reddes!

Bibelen er fyldt med praktisk vejledning til ægtefæller. Det er ikke så overraskende, eftersom Bibelen er inspireret af Ham der har indstiftet ægteskabet.

BIBELEN giver et realistisk billede af ægteskabet. Den siger at alle ægtepar vil få „trængsel i kødet“, eller, som New English Bible gengiver det, „sorg og smerte“. (1 Korinther 7:28) Men Bibelen siger også at ægteskabet kan og burde medføre stor lykke og fryd for parterne. (Ordsprogene 5:18, 19) Disse udsagn modsiger ikke hinanden. De viser blot at ægtefæller trods alvorlige problemer kan få et nært og kærligt forhold til hinanden.

Knager det i jeres ægteskab? Har problemer og skuffelser overskygget den fortrolighed og glæde som engang prægede jeres forhold? Selv om I har haft et kærlighedsløst ægteskab i mange år, er det stadig muligt at genvinde det tabte. Man må selvfølgelig være realistisk — ingen ufuldkommen mand eller kvinde kan opnå et fuldkomment ægteskab. Men der er nogle skridt man kan tage for at modvirke negative tendenser.

Prøv mens du læser det følgende, at være opmærksom på punkter der kunne være aktuelle for jeres ægteskab. Frem for at fokusere på de områder hvor din ægtefælle kommer til kort, kan du være opmærksom på hvilke af forslagene du kan bruge, og følg så den bibelske vejledning. Måske vil du opdage at der er større håb for dit ægteskab end du havde troet.

Lad os først se på betydningen af at have den rette holdning til tingene. Ens syn på den forpligtelse der er forbundet med ægteskabet, og ens følelser over for ens ægtefælle er nemlig af stor betydning.

Forpligtelsen i ægteskabet

Hvis du ønsker at forbedre dit ægteskab, må du være villig til at yde en langsigtet indsats. Ægteskabsordningen blev indstiftet af Gud for at knytte manden og kvinden uadskilleligt sammen. (1 Mosebog 2:24; Mattæus 19:4, 5) Ens forhold til ægtefællen kan ikke sammenlignes med et job man kan kvitte, eller en lejlighed man vælger at fraflytte selv om man derved bryder lejekontrakten. Når to bliver gift, aflægger de et højtideligt løfte om at blive sammen, uanset hvad der sker. Den dybe forpligtelse der er forbundet med ægteskabet, fremgår af noget Jesus Kristus sagde for næsten 2000 år siden: „Hvad Gud har sat sammen, må intet menneske skille ad.“ — Mattæus 19:6.

Nogle vil måske sige: ’Jamen, vi er da stadig sammen. Er det ikke et bevis på at vi føler os forpligtede over for hinanden?’ Det er det måske. Men som nævnt i den indledende artikel befinder nogle ægtepar som holder sammen, sig i et dødvande, fanget i et kærlighedsløst ægteskab. Deres mål bør være at gøre ægteskabet behageligt, ikke kun tåleligt. At føle sig forpligtet over for hinanden bør ikke alene indebære at man er loyal mod ægteskabsordningen, men også mod den man har lovet at elske og værne om. — Efeserne 5:33.

Den måde ægtefællerne taler til hinanden på, viser ofte i hvor høj grad de føler sig forpligtede over for hinanden. For eksempel kommer nogle ægtefæller undertiden i vrede til at sige noget uoverlagt såsom: ’Nu går jeg!’ eller: ’Jeg finder en som sætter pris på mig.’ Selv om sådanne bemærkninger ikke altid skal tages bogstaveligt, er de med til at underminere forpligtelsen i ægteskabet. Den der siger den slags, antyder nemlig at muligheden for at vedkommende går, altid er til stede.

Hvis du vil genoplive kærligheden i dit ægteskab, må du undgå at bruge sådanne trusler. Overvej følgende: Ville du gøre en lejlighed i stand hvis du vidste at du skulle flytte fra den kort tid efter? Hvorfor så forvente at din ægtefælle vil gøre noget for at bevare et ægteskab som måske ikke holder? Beslut dig for at gøre en oprigtig indsats for at finde frem til en løsning på jeres problemer.

Det var netop hvad en kvinde gjorde efter at have været igennem en turbulent tid med sin mand. Hun siger: „Uanset hvor stor antipati jeg til tider nærede mod ham, har jeg aldrig overvejet at opløse vores ægteskab. Hvad der end var gået i stykker i vores forhold, ønskede vi at få det til at fungere igen. I dag, efter to meget svære år, kan jeg helt ærligt sige at vi igen er lykkelige sammen.“

Ja, forpligtelsen i ægteskabet er nøje forbundet med samarbejde — at man ikke blot bor under samme tag, men også arbejder hen imod et fælles mål. Men nogle føler måske at det udelukkende er pligtfølelse der holder sammen på deres ægteskab. Selv om det skulle være tilfældet, er der ingen grund til at fortvivle. Det er muligt at genoplive den kærlighed man før havde til hinanden. Men hvordan?

Vis din ægtefælle ære

Bibelen siger: „Sørg for at ægteskabet holdes i ære blandt alle.“ (Hebræerne 13:4; Romerne 12:10) Former af det græske ord der her oversættes med „ære“, gengives andre steder i Bibelen med „dyrebar“, „agtet“ og „kostbar“. Når vi har noget som vi sætter særlig pris på, gør vi os umage for at passe på det. Måske har du lagt mærke til hvor meget dette gælder for mænd der ejer en ny, dyr bil. De sørger for at deres højtelskede bil skinner og bliver holdt i god stand, og de betragter den mindste skramme som en katastrofe. Andre gør sig store anstrengelser for at værne om deres helbred fordi de gerne vil være sunde og raske.

Gifte bør naturligvis interessere sig mindst lige så meget for deres ægteskab. Bibelen siger at kærligheden „håber alt“. (1 Korinther 13:7) Frem for at give op og måske afskrive enhver mulighed for at få et bedre ægteskab med argumentet „vi har faktisk aldrig elsket hinanden“, „vi var for unge da vi blev gift“ eller „vi vidste ikke hvad vi gjorde“, hvorfor så ikke håbe på det bedste og arbejde på at forbedre forholdet og tålmodigt vente på resultaterne? En ægteskabsrådgiver bemærker: „Mange af mine klienter siger: ’Jeg kan ikke klare det længere.’ I stedet for at analysere deres forhold for at finde ud af hvor de kunne gøre forbedringer, er de hurtige til at opgive det hele, deriblandt de værdier de trods alt har tilfælles, alt det de har været igennem sammen, og de muligheder de har for at skabe en fælles fremtid.“

Hvad har du og din mand stået igennem som ægtefæller? Uanset hvilke problemer I har i jeres ægteskab, vil I helt sikkert kunne huske nogle gode perioder og nogle opgaver og udfordringer som I har klaret i fællesskab. Fokusér på disse oplevelser, og vis at du holder jeres ægteskab og din ægtefælle i ære ved at gøre en oprigtig indsats for at forbedre jeres forhold. Bibelen viser at Jehova Gud er dybt interesseret i hvordan ægtefæller behandler hinanden. På profeten Malakias’ tid fordømte han for eksempel nogle israelitiske mænd som havde handlet troløst imod deres hustruer ved letfærdigt at lade sig skille fra dem. (Malakias 2:13-16) Kristne ønsker at deres ægteskab skal være til ære for Jehova Gud.

Uoverensstemmelser

Det lader til at ægtefællernes manglende evne til at løse konflikter er et af de største problemer i kærlighedsløse ægteskaber. Da der ikke findes to mennesker som er ens, vil alle ægtepar fra tid til anden opleve uoverensstemmelser. Men ægtepar som altid er uenige, opdager måske at deres kærlighed til hinanden er kølnet i årenes løb. De konkluderer måske: ’Vi passer overhovedet ikke sammen, og vi skændes altid.’

Men at der er konflikter i ens ægteskab, betyder ikke nødvendigvis at dets dage er talte. Spørgsmålet er: Hvordan løser man disse konflikter? I et godt ægteskab har manden og hustruen lært at tale sammen om deres problemer uden at blive „fortrolige fjender“, som en læge kalder det.

„I tungens vold“

Ved du og din ægtefælle hvordan man taler ud om problemer? Det bør begge parter være indstillet på at gøre. Men det er faktisk en kunst som kan være svær at lære. Hvorfor? Fordi vi alle på grund af vores ufuldkommenhed indimellem „fejler i ord“. (Jakob 3:2) Desuden er nogle vokset op i et hjem hvor forældrene ofte gav kraftigt udtryk for deres vrede. Lige fra barnsben er de så at sige blevet opdraget til at tro at vredesudbrud og skældsord er noget normalt. En dreng fra et sådant miljø kan let vokse op og blive „en vredladen mand“, en som „let bliver forbitret“. (Ordsprogene 29:22) Ligeledes kan en pige der har haft en sådan opvækst, let blive „en stridbar og arrig kone“. (Ordsprogene 21:19, den danske autoriserede oversættelse) Det kan være svært at overvinde dybt indgroede tanke- og adfærdsmønstre. *

For at løse uoverensstemmelser på en god måde er det derfor meget vigtigt at være opmærksom på hvordan man formulerer sig. Et bibelsk ordsprog siger: „Død og liv er i tungens vold.“ (Ordsprogene 18:21) Hvor ubetydeligt det end lyder, kan den måde du taler til din ægtefælle på, enten ødelægge eller genoplive det gode forhold i jeres ægteskab. Et andet ordsprog lyder: „Der findes nogle der taler tankeløst som med sværdhug, men de vises tunge læger.“ — Ordsprogene 12:18.

Selv om du måske synes at det er din ægtefælle der kommer mest til kort på dette område, bør du tænke over hvad du selv siger når I er uenige. Bruger du ord der sårer, eller ord der læger? Vækker de vrede, eller er de med til at formilde stemningen? „Et sårende ord vækker vrede,“ siger Bibelen, men „et mildt svar afvender forbitrelse“. (Ordsprogene 15:1) Sårende ord vil, selv når de siges på en rolig måde, blot gøre situationen værre.

Hvis der er noget der foruroliger dig, har du naturligvis ret til at give udtryk for det. (1 Mosebog 21:9-12) Men du bør gøre det uden sarkastiske, fornærmende eller nedsættende bemærkninger. Sæt nogle klare grænser for dig selv, og beslut dig for at der er ting du ikke vil tillade dig at sige til din ægtefælle, som for eksempel: „Jeg hader dig,“ eller: „Jeg ville ønske at vi aldrig var blevet gift.“ Selv om det ikke specielt var ægteskabet den kristne apostel Paulus skrev om i Første Timoteusbrev 6:4, 5, er det klogt at undgå det han kalder „skænderier om ord“ og „voldsomme kævlerier“. * Hvis din ægtefælle bruger den slags metoder, behøver du ikke at reagere på samme måde. ’Hold fred, så vidt det står til dig’. — Romerne 12:17, 18; Filipperne 2:14.

Når man er vred, kan det være svært at have kontrol over hvad man siger. „Tungen er en ild [som] intet menneske [kan] tæmme,“ siger bibelskribenten Jakob. „Uregerlig, skadelig som den er, er den fuld af dødbringende gift.“ (Jakob 3:6, 8) Hvad kan man gøre hvis sindene er ved at komme i kog? Hvordan kan man tale med sin ægtefælle så man afværger en konflikt i stedet for at bære ved til bålet?

Hvordan uoverensstemmelser kan afværges

Nogle har erfaret at det er lettere at dæmpe gemytterne og nå ind til problemets kerne hvis de fortæller deres ægtefælle hvordan de følelsesmæssigt bliver berørt af dét han eller hun siger eller gør, frem for at rette et personligt angreb mod vedkommende. For eksempel er det meget bedre at sige: „Jeg føler mig såret over det du sagde,“ end at sige: „Du har såret mig,“ eller: „Du burde vide bedre end at sige den slags.“ Når man giver udtryk for hvordan man føler, bør det naturligvis ikke være i et bittert eller hovent tonefald. Ens mål bør være at angribe problemet frem for personen. — 1 Mosebog 27:46–28:1.

Man bør også altid huske at der er „en tid til at tie og en tid til at tale“. (Prædikeren 3:7) Når to taler i munden på hinanden, er der ingen af parterne der lytter, og de kommer ingen vegne. Så når det er din tur til at lytte, bør du være ’hurtig til at høre, langsom til at tale’, og — hvad der er lige så vigtigt — ’langsom til vrede’. (Jakob 1:19) Du skal ikke tage hver eneste af din ægtefælles negative bemærkninger bogstaveligt eller være „hastig i din ånd til at ærgre dig“. (Prædikeren 7:9) Prøv i stedet at forstå følelserne bag det din ægtefælle siger. Bibelen siger: „Et menneskes indsigt bremser hans vrede, og det er til hæder for ham at han bærer over med andres overtrædelse.“ (Ordsprogene 19:11) Indsigt kan hjælpe ægtefæller til at forstå den egentlige årsag til en uoverensstemmelse.

Når en kvinde for eksempel klager over at hendes mand ikke tilbringer særlig meget tid sammen med hende, er det sandsynligvis ikke timer og minutter hun hentyder til, men snarere det at hun føler sig overset og ikke værdsat. På samme måde er en ægtemands irritation over at hans kone har foretaget et impulskøb, ikke altid et spørgsmål om kroner og ører, men måske snarere om at han ikke er blevet taget med på råd. Ægtefæller som har indsigt, prøver at se bag om tingene og finde ind til problemets kerne. — Ordsprogene 16:23.

Men det er naturligvis lettere sagt end gjort. Trods de bedste intentioner kan det ikke undgås at ægtefæller undertiden taler uvenligt til hinanden og bliver uvenner. Hvis du mærker at et skænderi er under opsejling, kan det være klogt at følge rådet i Ordsprogene 17:14: „Forsvind . . . før striden bryder ud.“ Det er helt i orden at udsætte samtalen indtil I begge er faldet til ro. Hvis I ikke kan tale sammen uden at jeres temperament løber af med jer, kan det være tilrådeligt at bede en moden ven om at hjælpe jer med at drøfte jeres uoverensstemmelser. *

Vær realistisk

Bliv ikke modløs hvis dit ægteskab ikke er hvad du havde forestillet dig mens I var forlovede. En ekspertgruppe siger: „For de fleste fører ægteskabet ikke til evig lyksalighed. Nogle gange er dét at være gift vidunderligt; andre gange er det meget svært.“

Selv om ægteskabet måske ikke er som i kærlighedsromanerne, behøver det ikke at være en tragedie. Mens der vil være tider hvor du og din ægtefælle blot må affinde jer med hinanden, vil der også være tider hvor I kan se bort fra jeres forskelligheder og glæde jer over hinandens selskab, have det sjovt og snakke sammen som venner. (Efeserne 4:2; Kolossenserne 3:13) Det er ved sådanne lejligheder at I har mulighed for at genoplive kærligheden.

Husk at det ikke kan lade sig gøre for to ufuldkomne mennesker at få et fuldkomment ægteskab. Alligevel kan de opnå et vist mål af lykke. Selv om I har problemer, kan jeres forhold være til stor glæde for jer begge. Én ting er sikker: Hvis både du og din ægtefælle yder en indsats og bestræber jer for at være fleksible og gøre det der er bedst for den anden part, er der god grund til at tro at jeres ægteskab kan reddes. — 1 Korinther 10:24.

[Fodnoter]

^ par. 22 Ens egne forældres dårlige eksempel er ingen undskyldning for at tale hårdt til sin ægtefælle. Men det kan til dels forklare hvordan en sådan tilbøjelighed kan blive en indgroet vane der kan være svær at komme til livs.

^ par. 25 Det græske ord der her er oversat med „voldsomme kævlerier“, kan også gengives med „voldsomme stridigheder over småting (irritationsmomenter)“.

^ par. 31 Jehovas Vidner har den fordel at de kan hente råd hos menighedens ældste. Det er ikke de ældstes opgave at blande sig i ægtefællers privatliv, men de kan være til stor hjælp for ægtepar der har problemer. — Jakob 5:14, 15.

[Tekstcitat på side 12]

Bruger du ord der sårer, eller ord der læger?

[Ramme på side 10]

Kast bolden blidt

Bibelen siger: „Lad altid jeres tale være med ynde, krydret med salt, så I ved hvordan I bør svare enhver især.“ (Kolossenserne 4:6) Denne vejledning er særdeles aktuel når det gælder ægteskabet. Det at tale med sin ægtefælle kan illustreres med det at man i et boldspil kaster bolden til en anden. Man gør det som regel på en måde så vedkommende let kan gribe den — ikke så hårdt at medspilleren kommer til skade, men blidt. Anvend det samme princip når du taler med din ægtefælle. At slynge bitre bemærkninger mod hinanden vil kun gøre skade. Tal i et venligt tonefald — med ynde — så din ægtefælle kan få fat i dit budskab.

[Ramme på side 11]

Opfrisk gamle minder

Læs nogle af de breve og kort du har fået gennem årene, og se på gamle fotografier. Spørg dig selv: ’Hvad var det ved min ægtefælle der tiltrak mig? Hvilke egenskaber hos min ægtefælle beundrede jeg mest? Hvilke ting foretog vi os sammen? Hvad var det der kunne få os til at le?’ Tal derefter med din ægtefælle om disse minder. En samtale der begynder med ordene: „Kan du huske dengang . . .?“ kan måske hjælpe jer til at genoplive de følelser I tidligere nærede for hinanden.

[Ramme på side 12]

Ny ægtefælle — samme problemer

Ægtefæller der føler sig fanget i et kærlighedsløst ægteskab, fristes måske til at indlede et forhold til en ny partner. Men Bibelen fordømmer ægteskabsbrud. Den siger at en der begår en sådan synd, „mangler et forstandigt hjerte [„er en tåbelig nar,“ New English Bible]“ og „ødelægger sin sjæl“. (Ordsprogene 6:32) En ægteskabsbryder der ikke ændrer sind, vil i sidste instans miste Guds gunst, hvilket er det værste der kan ske for et menneske. — Hebræerne 13:4.

Hvor tåbeligt det er at begå ægteskabsbrud, kommer også til udtryk på andre måder. For eksempel vil den der går fra sin ægtefælle og gifter sig med en anden, højst sandsynligt komme til at stå over for de samme problemer som vedkommende havde i sit første ægteskab. Dr. Diane Medved nævner også en anden faktor man bør tage i betragtning: „Det første din nye ægtefælle finder ud af, er at du er villig til at begå ægteskabsbrud. Han eller hun ved at du ikke er bleg for at føre den du engang lovede at være trofast imod, bag lyset, og at du er god til at komme med undskyldninger. Din nye ægtefælle ved også at du kan overtales til at lade hånt om tidligere givne løfter, og at sanselig nydelse og tilfredsstillelse af dine personlige ønsker er noget du vil give efter for. . . . Hvordan kan din nye ægtefælle være sikker på at du ikke igen vil lade dig lokke?“

[Ramme på side 14]

Visdom fra bibelske ordsprog

Ordsprogene 10:19: „Med mange ord undgås ikke overtrædelse, men den der tøjler sine læber handler med indsigt.“

Når vi er vrede, kommer vi nogle gange til at sige mere end tilsigtet — noget som vi senere fortryder.

Ordsprogene 15:18: „En forbitret mand ypper kiv, men den der er sen til vrede bilægger strid.“

Sviende beskyldninger vil sandsynligvis bringe din ægtefælle i forsvarsposition, men at lytte tålmodigt vil hjælpe jer begge til at finde frem til en løsning.

Ordsprogene 17:27: „Den der holder sine ord tilbage har kundskab; en mand med dømmekraft er koldsindig.“

Når vi føler vreden stige op i os, er det bedst at tie stille for at undgå et direkte skænderi.

Ordsprogene 29:11: „Tåben lader hele sin ånd fare frem, men den vise holder den i ro til det sidste.“

At vise selvbeherskelse er meget vigtigt. Hvis man bruger hårde ord mod sin ægtefælle, vil man støde vedkommende fra sig.