Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Fra vore læsere

Fra vore læsere

Fra vore læsere

Kokon I artiklen „Når kærligheden er blind“ (22. marts 2000) siges der at natsommerfuglen kommer ud af sin puppe. Men det er dagsommerfugle som spinder pupper, hvorimod natsommerfugle spinder kokoner.

V.L., USA

Ifølge flere opslagsværker kan ordet „puppe“ anvendes i bred betydning om „sidste ungdomsstadium hos insekter med fuldstændig forvandling“. Det er sandt at man oftest bruger ordet i forbindelse med dagsommerfugle. Men nogle bruger dog også udtrykket om natsommerfugle. — RED.

Vasa Jeg vil gerne give udtryk for min værdsættelse af artiklen „Vasa — Fra katastrofe til verdensattraktion“. (8. april 2000) Som historiker har jeg arbejdet med dette emne, og jeg kan bekræfte at oplysningerne var korrekte og utrolig godt underbygget. Artiklen gav en velafbalanceret redegørelse for begivenhederne.

T.W., Tyskland

Juridiske sejre Da jeg for nylig gik rettens vej for at få tilkendt forældremyndigheden over mine børn, gjorde min tidligere mand min tro til et stridspunkt. Det var hårdt. Da jeg læste artiklen „Kampen er ikke jeres, men Guds“ (22. april 2000), løb tårerne ned ad mine kinder.

D.B., USA

Da jeg havde læst artiklen, uddelte jeg den til advokater her i området. Der var ikke en eneste som afviste mig. Nogle bød mig endda indenfor på deres kontor til en kop kaffe for at fortsætte samtalen. Flere bad om ekstra eksemplarer til deres advokatkolleger. Alle blev forbløffede da jeg viste dem at Hayden Covington har vundet 36 ud af 45 sager ved USA’s højesteret.

C.M., USA

Teenagefædre Det var med stor værdsættelse jeg læste artiklen „Unge spørger: Bliver man mandig af at blive far?“ (22. april 2000) Jeg er en ugift specialpioner, eller heltidsforkynder, på 28 år. I denne del af Vestafrika bliver man af mange betragtet som en outsider eller en der er impotent, hvis man i min alder ikke har en kone eller kæreste. Derfor bliver jeg ofte gjort til grin og set ned på. Men artiklen styrkede mig i min beslutning om at forblive moralsk ren.

A.E., Ghana

Jeg mistede min dyd som teenager og begik utugt med den ene dreng efter den anden. Bagefter sad jeg altid tilbage med en følelse af at være uren, og jeg blev ofte udnyttet. Det gjorde mig rigtig ked af det. Jehova har hjulpet mig til at rette op på mit liv, og nu er jeg lykkeligt gift med en god mand. Det er godt at I bringer sådanne artikler, der kan hjælpe unge mænd til at forstå at det de gør, kan skade en pige for livet.

F.A.S., Tyskland

Tak fordi I placerer mindst halvdelen af ansvaret for at der findes ugifte mødre, dér hvor det hører hjemme, nemlig hos fædrene. Eftersom det er kvinden der bliver gravid, er der alt for mange der mener at det er hendes problem, og at manden ikke behøver at tage noget ansvar. Fortsæt med at gøre unge mænd opmærksomme på hvordan Gud ønsker at kvinder skal behandles.

J.M.O., Italien