Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Har det nogen betydning hvilken lægebehandling man vælger?

Har det nogen betydning hvilken lægebehandling man vælger?

Hvad siger Bibelen?

Har det nogen betydning hvilken lægebehandling man vælger?

SYGDOMME og invaliditet er noget vi kun kender alt for godt. Mange søger derfor lindring gennem lægebehandling når de står over for disse to trusler mod deres velfærd. Jesus Kristus erkendte at sådanne bestræbelser kunne være gavnlige, og sagde: „De sunde trænger ikke til læge, men det gør de syge.“ — Lukas 5:31.

Lukas, der nedskrev disse ord i Bibelen, var selv læge. (Kolossenserne 4:14) Apostelen Paulus har muligvis draget nytte af Lukas’ lægelige ekspertise under deres fælles rejser. Men giver Bibelen retningslinjer for hvilke behandlingsformer kristne kan acceptere? Har det nogen betydning hvilken lægebehandling man vælger?

Retningslinjer fra Bibelen

Bibelen kan hjælpe os til at træffe kloge valg vedrørende lægebehandling. For eksempel gør Femte Mosebog 18:10-12 det klart at udøvelse af spådomskunst og magi er „en vederstyggelighed“ for Jehova. Den „udøvelse af spiritisme“ som Paulus advarede imod, omfatter disse handlinger som Bibelen forbyder. (Galaterne 5:19-21) Derfor undgår sande kristne enhver diagnostisk eller terapeutisk fremgangsmåde der har forbindelse med spiritisme.

Bibelen viser også hvor stor værdi Skaberen tillægger livets og blodets hellighed. (1 Mosebog 9:3, 4) Jehovas Vidner er besluttede på at adlyde befalingen om at ’afholde sig fra blod’ og nægter derfor behandlingsmetoder der krænker dette bibelske påbud. (Apostelgerninger 15:28, 29) Det betyder ikke at de afviser enhver form for lægebehandling. De søger tværtimod den bedst mulige behandling til sig selv og deres børn, samtidig med at de beder om en lægebehandling som er i overensstemmelse med deres religiøse overbevisning.

Overvej dine skridt

Kong Salomon sagde advarende at „den uerfarne tror hvert ord, men den kloge overvejer sine skridt“. (Ordsprogene 14:15) Selv når en lægelig beslutning ikke er i direkte modstrid med bibelske principper, bør man ’overveje sine skridt’. Ikke alle former for lægebehandling er til gavn. Da Jesus sagde at ’de syge trænger til læge’, godkendte han ikke alle datidens former for lægebehandling. Han vidste at nogle behandlingsmetoder var velunderbyggede, mens andre ikke var. *

På samme måde kan nogle behandlinger i dag være virkningsløse, ja ligefrem bedrageriske. Mangelen på god dømmekraft kan få en til at løbe unødvendige risici. Det bør også nævnes at en behandling der hjælper nogle, kan være helt uden virkning, og endda gøre skade, på andre. Den kloge vil overveje sine muligheder nøje i stedet for at ’tro hvert ord’ når han skal tage en beslutning om lægebehandling — selv når han får velmente råd af sine venner. Han vil vise at han har „et sundt sind“, ved at søge pålidelige oplysninger der sætter ham i stand til at træffe informerede valg. — Titus 2:12.

Vær realistisk og fornuftig

Det er på sin plads at bekymre sig om sit helbred. Når vi på en afbalanceret måde er opmærksomme på vores fysiske velfærd, er det et udtryk for at vi værdsætter livets gave og dets Ophavsmand. (Salme 36:9) Kristne søger selvfølgelig egnet lægebehandling når det er nødvendigt, men har i øvrigt en afbalanceret holdning til helbredsspørgsmål. Hvis man er nogenlunde rask, men samtidig går overdrevent op i sit helbred og sin kondition, kunne man tabe „de mere vigtige ting“ af syne. — Filipperne 1:10; 2:3, 4.

En håbløst syg kvinde på Jesu tid ’gav alt hvad hun ejede ud’ til læger for at de skulle kurere hendes kroniske sygdom. Med hvilket resultat? I stedet for at blive rask blev hun endnu mere syg, hvilket må have været til stor skuffelse for hende. (Markus 5:25, 26) Hun gjorde alt hvad hun kunne, for at få lindring, men intet hjalp. Det hun oplevede, understreger at datidens lægevidenskab var begrænset. Selv i dag er nogle i en lignende situation, på trods af de fremskridt der er gjort inden for lægeforskning og teknologi. Derfor er det vigtigt at have et realistisk syn på hvad lægevidenskaben kan udrette. Lige nu er et fuldkomment helbred uopnåeligt. Kristne erkender at Guds tid til „lægedom for nationerne“ endnu ligger ude i fremtiden. (Åbenbaringen 22:1, 2) Af den grund er det vigtigt at vort syn på lægebehandling bliver afbalanceret. — Filipperne 4:5.

De valg vi træffer, har stor betydning. Vort valg af lægebehandling bør derfor ikke alene afspejle ønsket om et godt helbred, men også ønsket om at bevare et godt forhold til Gud. På den måde vil vi fortsat kunne se fortrøstningsfuldt frem til opfyldelsen af løftet om den herlige nye verden der snart vil blive indført, og hvor „ingen indbygger siger: ’Jeg er syg.’“ — Esajas 33:24.

[Fodnote]

^ par. 9 For eksempel hævdes det i Pedanios Dioskorides’ samleværk fra det første århundrede at man kunne kurere gulsot ved at indtage en drik der bestod af vin og gedeekskrementer. I dag ved vi selvfølgelig at en sådan recept sikkert blot ville forværre den syges tilstand.

[Illustration på side 26]

„Lægen“, 1891, af sir Luke Fildes

[Kildeangivelse]

Tate Gallery, London/Art Resource, NY