Hun gjorde god brug af en gribende videofilm
Hun gjorde god brug af en gribende videofilm
TILLIE var kun 12 år da hun fik mulighed for at forkynde i skolen. Og den chance lod hun ikke gå fra sig. I klassen havde de om den anden verdenskrig, og de kom også ind på Holocaust. Tillie fortalte sin lærer at ikke kun jøder, men også Jehovas Vidner blev tortureret og dræbt i denne frygtelige periode. Læreren gav Tillie lov til at tage videofilmen De lilla trekanter med i skolen. Inden den blev vist for klassen, sagde læreren til eleverne: „Der blev dræbt så mange jøder under Holocaust at man ikke har været opmærksom på de mange andre som blev forfulgt. Jehovas Vidner er en af disse grupper.“
Filmen gjorde så dybt et indtryk på læreren at hun lånte den ud til en anden lærer, som viste den for sin klasse. Tillie kom i tanker om at en lærer på skolen havde en broder der blev dræbt af nazisterne under Holocaust. Hun gav også filmen til denne lærer, og han så den samme aften.
I alt kom mere end 60 personer til at se videofilmen De lilla trekanter, og den skabte stor interesse. Alt dette skete fordi en ung pige ikke var bange for at stå frem og fortælle om sin tro. — Salme 8:2.