Hvad nogle lærte ved at læse om Loidas ’rejse’

ARTIKLEN „Loidas rejse ud af tavsheden“ (8. maj 2000) gav en hel del reaktioner fra vore læsere. Mange var dybt grebet af beretningen om den unge pige der var spastisk lammet, og som ikke kunne kommunikere før hun var 18 år. Her er nogle få af de kommentarer vi har modtaget.

„Jeg kunne ikke holde op med at græde da jeg læste Loidas budskab til sin familie første gang hun kommunikerede med dem. Det mod og den styrke hun viste på trods af sin vanskelige situation, er noget jeg vil prøve at efterligne.“ — K.G.

„Jeg har et udmærket helbred, og alligevel kan jeg ikke lade være med at beklage mig over forskellige ting. Efter at have læst beretningen om Loida bad jeg til Jehova og undskyldte min manglende værdsættelse af det jeg har.“ — R.H.

„I 1980 kom min lillebror til verden med en hel del helbredsproblemer — blandt andet var han spastisk lammet — og han kan ikke tale. Denne beretning opmuntrede min familie til aldrig at give op, uanset hvor hårdt det er indimellem.“ — L.W.

„Jeg er en pige på 14 år, og jeg har altid troet at jeg var den eneste der havde problemer. Jeg vil gerne opleve den dag hvor Loida bliver rask, og hvor jeg kan tale med hende i Paradiset. Hun er med på min liste over dem jeg gerne vil møde og blive venner med for altid.“ — R.K.

„Artiklen greb mig om hjertet. Jeg har døjet med en hel del sygdom både mentalt og følelsesmæssigt. Da jeg læste om Loidas længsel efter den nye verden, forstærkede det mit eget ønske om at være der.“ — P.B.

„Jeg er også spastisk lammet, men har ingen problemer med at tale. Artiklen fik mig til at indse at Jehova ser alt hvad vi gennemlever, og værdsætter den indsats hver enkelt af os gør for at tjene ham.“ — D.J.

„Det var bevægende at læse om hvordan Loida ret tidligt indviede sig til Jehova, og om hvordan hun bærer sig ad med at deltage i forkyndelsen. De af os der har et bedre helbred, kan på mange måder lære en hel del af Loida.“ — A.R.

„Efter at have læst beretningen om Loida har jeg bestræbt mig for at tænke mere på andre, og især på hvad jeg kan gøre for dem. Den mulighed jeg har for at kunne tale med andre om Jehova Gud, vil jeg aldrig tage for givet.“ — B.M.

„Artiklen var helt usædvanlig. Et ægtepar i en af vore nabomenigheder har en datter som er spastiker. Jeg vil sende dem et kort i dag for at sige at jeg sætter stor pris på dem og alt det de gør for hende.“ — T.G.

„Når jeg føler mig nedtrykt, sker det at jeg bliver egoistisk. Men sådan er Loida ikke. Hun er personligt interesseret i andre. Jeg prøver på at være ligesådan og anstrenger mig for i endnu højere grad at blive som Loida, og jeg beder til Jehova når jeg er ked af det.“ — N.D.

„Jeg er 14 år og har astma. Nogle gange føler jeg at min sygdom er den værste af alle, men efter at have læst denne beretning har jeg indset at det ikke er tilfældet. Tak for den triste, men samtidig meget opmuntrende beretning, der giver os alle håb.“ — M.C.