Hvordan slukker man en brand?

TIL hverdag ænser vi knap nok de brandslukkere vi kommer forbi. Men en dag redder en af dem måske vores arbejdsplads eller hjem fra at gå op i flammer. Med en håndslukker eller et brandtæppe kan man for eksempel slukke en mindre brand i en gryde med fedtstof eller i et gardin som er blevet antændt. Rigtigt og hurtigt anvendt kan et slukningsredskab få bugt med flammerne før branden bliver for omfattende.

Der er forskel på hvordan man slukker brande i faste stoffer, i væsker, i luftarter og i metal. (Kategorierne kaldes henholdsvis klasse A, B, C og D.) Derfor findes ildslukkere også i forskellige udgaver. Det er vigtigt at vide noget om betingelserne for at brand opstår, og om de redskaber man kan bekæmpe ilden med. Ikke sådan at forstå at man behøver at vide lige så meget som en brandmand, men man bør kende nogle grundlæggende regler. Hvad ville du for eksempel have stillet op i det følgende tilfælde?

En bager var ved at opvarme en rist med 20 smurte bageforme i en ovn. På grund af en defekt termostat blev ovnen overophedet, og olien begyndte at ryge. Bageren skyndte sig at tage risten ud, men derved kom den varme olie i forbindelse med luftens ilt. Det fremkaldte selvantændelse, og buldrende flammer slog i vejret. Til alt held var bageren uskadt og fik i løbet af nogle sekunder fat i en kulsyresneslukker der slog flammerne ned. Men olien begyndte straks at ryge igen, og flammerne blussede op. Det gentog sig fire gange. Af frygt for at slukkeren ville løbe tør fandt bageren et brandtæppe frem og kastede det over risten. Til hans lettelse gik ilden fuldstændig ud.

Det er naturligvis vigtigt at bruge den rigtige type brandslukker til at bekæmpe en mindre brand med. Havde bageren vidst noget om brand — noget der er overhængende fare for når der udvikles røg — havde han måske ganske enkelt slukket for ovnen, holdt lågen lukket og ladet ovnens indre køle ned af sig selv. Han kunne også have benyttet  brandtæppet først og om nødvendigt slukket efter med kulsyresneslukkeren. Under alle omstændigheder viser denne episode værdien af elementær viden om hvordan brand opstår, og om den mest hensigtsmæssige slukningsmetode.

„Brandtrekanten“

Betingelserne for brand bliver ofte illustreret med den såkaldte „brandtrekant“: Brændbart materiale og ilt sammen med høj temperatur fremkalder ild. Ved at fjerne blot ét element både slukker og forebygger man brand. Det kan beskrives på følgende måde:

BRÆNDBART MATERIALE: Ligesom det er tilfældet med levende organismer, dør ilden hvis den ikke får næring. Det er derfor man rydder et brandbælte når man skal bekæmpe skov- og markbrande. Hvis det brænder i et gaskomfur, kan man fjerne, eller eliminere, det brændbare materiale ved at lukke for gassen. I andre tilfælde kan det være enten vanskeligt eller umuligt at fjerne det brændbare materiale.

ILT: En anden lighed mellem ild og levende organismer er at de skal have luft. Hvis man kaster en skovlfuld jord eller et brandtæppe over et bål, kvæles ilden. I parentes bemærket sker dette allerede når luftens indhold af ilt kommer under en bestemt grænse. Mange materialer, for eksempel brændbare væsker og endda nogle faste stoffer, kan ikke brænde hvis iltprocenten daler fra de normale 21 til 15 procent.

HØJ TEMPERATUR: Den kritiske varme kan komme fra en varmeovn, et komfur, overbelastede elektriske installationer, en gnist, et stykke glødende kul, et lyn, en dynge kompost, flygtige kemikalier og en lang række andre varmekilder. Hvis man ser røg, især fra fedtstoffer som olie under opvarmning, er der risiko for selvantændelse i løbet af nogle få sekunder.

Forskellige typer ildslukkere til småbrande

Det er langtfra i alle hjem man har en brandslukker, men som regel er det påbudt ved lov at installere slukningsredskaber i erhvervsbygninger og offentlige bygninger. De mest udbredte typer er vandslukkere, skumslukkere, pulverslukkere og kulsyresneslukkere. Halonslukkerne menes at virke nedbrydende på atmosfærens ozonlag og går derfor efterhånden af brug. Hver brandslukker er forsynet med mærkning eller påskrift, som regel i form af et eller flere bogstaver, der angiver hvilke typer brande den er beregnet til. Drivmidlet er i de fleste brandslukkere komprimeret luft der presser det aktive indhold ud med høj hastighed når håndtaget aktiveres. Da indholdet er under tryk, skal brandslukkere jævnlig efterses og afprøves. De bør anbringes nær udgange og være lette at komme til. I det følgende beskrives de enkelte typer brandslukkere.

Pulverslukkeren indeholder kemikalier der hindrer forbrænding, og kan derfor bruges mod næsten alle kategorier af brande. Pulver  er ikke kun effektivt mod brande af klasse A og B, men for nogles vedkommende også af klasse C. En pulverslukker er derfor god at have i hjemmet. Det ser ikke kønt ud de steder hvor man har slukket med pulver, men det er bedre end at alt bliver flammernes bytte.

Vandslukkeren er velegnet til brand i papir, træ, plastic, tøj og affald, som hører til kategori A. Vand er nemlig varmeabsorberende. I tilstrækkelige mængder optager vandet ganske enkelt varmen hurtigere end branden kan afgive den, og ilden går derfor ud. Man må imidlertid aldrig sprøjte vand på brændende væsker, for det kan fremkalde en dampeksplosion. Vand er desuden elektrisk ledende, så det må heller ikke bruges mod noget strømførende.

En forholdsvis ny type ildslukker indeholder en komprimeret opløsning af alkalisalte og vand. Denne type er særlig virkningsfuld mod brændende fedtstoffer, men ikke mod brand i benzin og lignende. Man kan også benytte den til at slukke klasse A-brande med.

Skumslukkeren egner sig til at slukke brande af både klasse A og klasse B (brændbare væsker som olieprodukter og maling). Der findes to slags skumslukkere, så det er vigtigt at man anskaffer sig den bedst egnede type. Skummet dækker flammerne i en væskebrand med en uigennemtrængelig film der hindrer spredning af antændelige dampe og samtidig afskærer iltforsyningen til branden. Det skal derfor påsprøjtes mere forsigtigt så det ikke blandes med den brændende væske, men fordeler sig på dens overflade. Ikke alle skumslukkere må anvendes nær elektriske installationer.

Kulsyresneslukkeren kan benyttes mod praktisk taget alle brande, men er ikke særlig velegnet mod gasbrande. Dens virkning skyldes at kulsyre fortrænger ilt. Men som allerede nævnt risikerer man at branden blusser op hvis det brændbare materiale ikke bliver kølet tilstrækkeligt ned. Kulsyre er en luftart og har derfor kun begrænset virkning i åbne omgivelser med rigelig luftudskiftning. Kulsyresne er ren og derfor velegnet til brande i finmekanik og elektronisk udstyr. I lukkede rum kan kulsyre fremkalde iltmangel, så hvis man benytter en kulsyresneslukker sådanne steder, bør man forlade rummet og lukke døren så snart branden er slukket. Den må ikke bruges mod mennesker.

Brandtæppet * er nemt at anvende og egner sig især til brug mod småbrande, for eksempel på et komfur eller i et lille stykke af et gulvtæppe. Man trækker blot brandtæppet ud af dets rør, holder det op foran sig som værn mod flammer og strålevarme og pakker tæppet omkring det brændende objekt. Hvis man  ikke allerede har lukket for varmekilden, bør man naturligvis gøre det hurtigst muligt hvis det på nogen måde kan lade sig gøre.

Et brandtæppe kan være livreddende hvis der går ild i ens tøj. I så fald bør man følge denne enkle regel: „Stå stille, lad dig falde ned, og rul rundt.“ Man må aldrig løbe; det giver blot ilden næring. Hvis man, eventuelt med andres hjælp, kan svøbe et brandtæppe om sig mens man ruller rundt, går ilden hurtigere ud.

Noget der er bedre end brandslukkere

Den bedste beskyttelse mod brand er naturligvis forebyggelse, der blot kræver at man bruger sin sunde fornuft. Opbevar tændstikker og lightere utilgængeligt for børn. Hold alt brændbart materiale i sikker afstand fra komfurer og kaminer. Undgå løsthængende tøj, især vide ærmer, når du tilbereder mad på komfuret. Installér røgalarmer i hjemmet, og afprøv dem jævnligt.

Her er nogle andre gode råd: Overbelast ikke elektriske kontakter og ledninger. Hold konstant øje med fedtstoffer under opvarmning. (Omkring 30 procent af alle brande i danske hjem opstår i køkkenet.) Anbring radiatorer og varmeovne forsvarligt. Brug elsikringer af den foreskrevne type, og skift defekte ledninger ud. Hvis du opbevarer gasflasker i eller nær hjemmet, skal de opbevares efter de gældende forskrifter.

Har du overvejet at holde brandøvelser i hjemmet? Det kan faktisk være livreddende. Aftal hvor hele familien skal mødes i tilfælde af brand — et præcist angivet sted som er let at finde selv i mørke. Fordel opgaverne mellem jer. Hvem hjælper børn eller gangbesværede i sikkerhed? Hvem ringer til brandvæsenet? Øvelser redder liv fordi alle lærer at gøre det rigtige, samt at gøre det automatisk og hurtigt.

Hvis uheldet er ude

Husk at ejendele kan erstattes — det kan menneskeliv ikke. Sæt ikke livet på spil for at bekæmpe en brand. Hvis du uden for stor risiko kan gå i gang med at slukke en brand, så sørg for at have en flugtvej åben. Men hvis det er tvivlsomt om du har den rigtige type ildslukker, eller hvis branden har bredt sig så meget at slukkeren ikke kan få bugt med den, er det bedst at skynde sig i sikkerhed og tilkalde brandvæsenet.

Det er også værd at bemærke at røg, især giftig røg fra syntetiske materialer, koster flere menneskeliv end flammerne. Røg kan dræbe på mindre end to minutter. Det er derfor vigtigt at holde sig nær ved gulvet når man skal ud af en brændende bygning. I lav højde er der mindre røg, og luften er køligere. Hold om muligt et fugtigt klæde over mund og næse. Før du åbner en dør, så mærk efter med håndryggen om den er varm. Er den det, brænder det på den anden side, og så må du finde en anden flugtrute. Luk alle døre bag dig så flammerne får mindre næring. Brug endelig ikke elevatoren; du risikerer at blive spærret inde i den, og den kan blive overophedet.

Hvis du overvejer at beskytte dit hjem, din bil eller din virksomhed mod brand, er det tilrådeligt at drøfte det med en sagkyndig. Midler og metoder er forskellige fra land til land, og det kan derfor ikke lade sig gøre at dække alle aspekter inden for rammerne af denne artikel.

Under alle omstændigheder er det en god idé at standse op og se nøjere på den næste brandslukker du får øje på. En dag vil du måske være glad for at du gjorde det.

[Fodnote]

[Diagram/illustrationer på side 25]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Ild:

brændbart materiale

høj temperatur

ilt

[Illustrationer]

Klasse A

Klasse B

[Kildeangivelse]

Chubb Fire Safety

[Diagram på side 26]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Løb ikke hvis der går ild i dit tøj

1. Stå stille

2. Lad dig falde ned

3. Rul rundt

[Kildeangivelse]

© Coastal Training Technologies Corp. Gengivet med tilladelse

[Illustration på side 24]

Der findes mange typer alsidige brandslukkere til hjemmet

[Kildeangivelse]

Ovenstående illustration gengivet med tilladelse af NFPA 10 — 1998, Portable Fire Extinguishers, Copyright © 1998, National Fire Protection Association, Quincy, Massachusetts 02269. Gengivelsen repræsenterer ikke NFPA’s fuldstændige og officielle standpunkt vedrørende det pågældende emne, et standpunkt som kun fremgår af standardmaterialet i dets helhed.