Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Det nyttige eukalyptustræ

Det nyttige eukalyptustræ

Det nyttige eukalyptustræ

AF VÅGN OP!-SKRIBENT I AUSTRALIEN

MED en højde på over 90 meter hører nogle af dem til verdens største løvtræer. Andre arter er dog lave og krogede og kryber hen ad den afsvedne jord. Bladene på dem er noget helt unikt, og blomsterne er en fryd for øjet. Du har sikkert selv anvendt noget fra dette træ på en eller anden måde.

Nogle få af arterne har fornemme navne som alpeask og tasmansk eg, men de fleste betegnes blot som gummitræer. Teknisk set er naturgummi dog en vandopløselig substans bestående af kulhydratlignende stoffer, og det er der ingen eukalyptustræer som frembringer. Benævnelsen gummitræ er derfor ret misvisende. Det er mere korrekt at betegne træet som tilhørende slægten Eucalyptus, der tæller over 600 arter, som alle er hjemmehørende i Australien.

Eukalyptustræer trives både i den tropiske hede i den nordlige del af det centrale Australien og på den tørre steppe i det indre af landet. Men de findes også i den sydlige del af Tasmanien på trods af den antarktiske vind og det fugtige klima ved bjergkæden langs kysten. De præger landskabet så meget at en opdagelsesrejsende og zoolog fra det nittende århundrede klagende sagde: „Vi ser aldrig andet end de evindelige gummitræer; der er ikke den mindste variation i løvhanget kilometer efter kilometer.“

Men siden den store indvandring fra Europa begyndte i det nittende århundrede, er det gået hårdt ud over eukalyptustræerne. Man anslår at 300.000 kvadratkilometer eukalyptusskov har måttet vige pladsen for udviklingen. Det er dog ikke alle der har taget så lidt hensyn til denne værdifulde naturrigdom. I det nittende århundrede begyndte eukalyptusslægten at erobre verden.

En kejser og en læge

I 1880’erne havde kejser Menelik II af Abessinien, det nuværende Etiopien, brug for skyggefulde træer og let tilgængelig brændsel til den nye og regnfattige hovedstad, Addis Abeba. Man fandt intet naturligt hjemmehørende træ fra Afrika egnet til beplantning af dette nøgne område. Kejserens mænd søgte derfor andetsteds efter et træ som trivedes under en lige så svidende og ubarmhjertig sol som hos dem. Navnet „Addis Abeba“, der betyder „Ny blomst“, blev muligvis givet til ære for det nyindførte eukalyptustræ, der kom til at betyde meget for Etiopiens økonomi.

En anden der har bidraget til eukalyptustræets sejrsgang i nyere tid, er dr. Edmundo Navarro de Andrade. Han begyndte i 1910 at indføre eukalyptustræer fra Australien til Brasilien for at genplante de hastigt svindende skove dér. Han sørgede for at der blev plantet 38 millioner eukalyptustræer. Nu er der over to milliarder af dem i Brasilien.

Ud over de naturligt forekommende regnskove kan Brasilien prale af at have den største bestand af eukalyptustræer næst efter Australien. Det har bidraget så rigt til Brasiliens økonomi at dr. Navarro er blevet hædret med en særlig medalje for at have bragt denne værdifulde naturrigdom til landet.

Et livets træ

Nogle eukalyptustræer udnytter den solsvedne jord til det yderste ved at danne store vanddepoter i rødderne. Australske aboriginere og fortidens opdagelsesrejsende overlevede i de tørre dele af Australiens indre ved at udnytte disse underjordiske ’vandflasker’. Stykker af overfladerødder blev gravet op og brækket i mindre dele. Når der blæses luft ind i den ene ende af stykket, presses en lysebrun saft ud. Det anslås at en ni meter lang rod indeholder 1,5 liter livreddende væske, selv om det ikke ligefrem er den mest velsmagende drik.

Andre medlemmer af eukalyptusfamilien trives glimrende i sumpe, hvor de grådigt absorberer vandet fra den gennemvædede jord. Denne evne udnyttede italienerne ved at plante disse sumpelskende eukalyptustræer i de engang moskitoangrebne Pontinske Sumpe for at dræne dem. Dette område er nu blevet til værdifuld landbrugsjord.

Mere end 50 lande i Afrika, Amerika, Asien og Europa har indført træet på grund af dets erhvervsmæssige og æstetiske værdi. Stammens højrøde og honninggule farver gør træet værdsat som møbeltræ. En autoritet på området siger: „Eukalyptustræ er blandt de mest solide, hårde og holdbare træsorter man kender. Træets hurtige vækst samt tømmerets kvalitet . . . gør det til den mest værdsatte hårde træsort i verden.“

Vandskyende arter anvendes til skibs- og havnebygning, telefon- og hegnspæle samt træbeklædning. Dertil kommer de smukke gummi- og nøddeagtige blomster fra træer som for eksempel eucalyptus melliodora og skovmahogni; disse producerer sød nektar, som bierne frembringer en særlig god honning af. I de senere år har Australien eksporteret 4,5 millioner tons tømmer af eukalyptustræ, som giver landet en samlet indkomst på 250 millioner dollars om året.

Kinon, olie og tannin

Barken og tømmeret fra eukalyptustræet udskiller en blodrød gummilignende substans der kaldes kinon. Nogle former for kinon bruges som træbeskyttelse mod skibsorm. Kinon bruges også til at fremstille et stof som man anvender til at stoppe blødninger med. Ved hjælp af barken fra andre arter producerer man tannin, som bruges til garvning af læder og bejdsning af tekstiler.

Bladene er i sig selv et under, ja, et veritabelt oliedepot. De minder om en hængende hånd med slappe fingre der peger ned mod træroden. De er udformet sådan at de fungerer som en stor tragt. Dyrebar fugt opfanges på bladenes overflade og drypper fra de læderagtige blade ned på det ventende rodnet.

Eukalyptusolie, der har en stærk, forfriskende duft, udvindes af bladene ved fordampning og destillation. Der findes udbredt anvendelse for olien i parfumer, sæber, salver, konfekture, antiseptiske produkter og lignende. I sine naturlige rammer fordamper olien fra bladene og fylder luften med små bitte dråber som bryder sollyset og giver eukalyptusskovene et karakteristisk blåt skær. Dette fænomen har givet bjergene som afgrænser Sydneys vestlige side, det usædvanlige navn Blue Mountains.

Føde for den kræsne gane

Den mest berømte beboer i eukalyptusskovene er det henrivende lille pelsdyr koalaen. Denne kræsne planteæder foretrækker blade og skud fra 12 bestemte slags eukalyptustræer. En så ensidig kostplan ville være dødbringende for de fleste dyr, men ikke for koalaen. Hvorfor ikke?

Det skyldes dens specielle fordøjelsessystem og en meget lang blindtarm på én til to meter. Til sammenligning er blindtarmen hos et menneske kun otte til femten centimeter lang. Det er ved hjælp af denne fantastiske blindtarm at koalaen kan trække de proteiner, kulhydrater og alt det fedt den har behov for, ud af denne menu.

Et mindre kendt australsk dyr, kæmpepungegernet, har nøjagtig de samme eukalyptusblade på menuen. Dette lodne pungdyr er på størrelse med en huskat. Det har en langhåret hale på cirka 40 centimeter og svævehud fra albue til ankel. Ved hjælp af disse ’vinger’ kan pungdyret springe fra træ til træ og svæve op til 100 meter mens det i farten drejer 90 grader, for derefter at gribe sikkert fat i den næste gren.

Steppebrand og ny vækst

Steppebrandene i Australien er en trussel mod eukalyptusskovene. Træerne er dog egnede til at klare dem. Hvordan det?

Langs træets stamme og grenene er der slumrende bladknopper lige under barken. Når et træs bark og blade er blevet beskadiget af en brand, begynder disse knopper at springe ud. De iklæder den svedne træstamme en overfrakke af friske grønne blade der sætter modertræet i stand til at overleve. Desuden griber nedfaldne frø fra træet hurtigt chancen for at spire frem og skabe ny vækst.

Forståelse for træets værdi

Har du lindret halsen med eukalyptusdråber eller nydt et eukalyptusbolsje? Har du sejlet med et skib lavet af tømmer fra dette træ, eller har du brugt det som brændsel i dit hjem? Der er store chancer for at du på en eller anden måde har haft gavn af dette enestående træ. Næste gang du ser en lodden koala — eller et billede af den — vil du sikkert tænke på det forunderlige træ den lever i.

Det alsidige og hårdføre eukalyptustræ tjener afgjort mange formål.

[Illustration på side 16, 17]

Eukalyptustræer er nogle af de højeste træer i verden

[Illustration på side 17]

Bierne frembringer en udsøgt honning af nektar fra eukalyptusblomsten

[Illustration på side 18]

Eukalyptustræ er blandt de mest solide, hårde og holdbare træsorter man kender

[Illustrationer på side 18]

Koalaen (til venstre) og kæmpepungegernet (herover) lever begge af eukalyptusblade

[Kildeangivelse]

© Alan Root/Okapia/PR

[Kildeangivelse på side 16]

Geoff Law/The Wilderness Society

[Kildeangivelse på side 17]

Med tilladelse af the Mount Annan Botanic Gardens