Har vi brug for forsikringer?

I NOGLE lande er visse forsikringer lovpligtige. I andre lande er mange forsikringsformer stort set ukendte. Desuden er der fra land til land stor forskel på hvad forsikringerne koster, og hvilken erstatning der bliver ydet. Men det grundlæggende princip for forsikringerne er og bliver det samme — risikoen bliver fordelt.

Jo mere man ejer, jo mere har man selvfølgelig at tabe. I familien gælder det ligeledes at jo større betydning et bestemt medlem har for den fælles velfærd og trivsel, jo større er tabet hvis han eller hun bliver invalideret eller dør. Hvis man har en forsikring, vil man måske føle sig mindre utryg ved tanken om at man kan miste sine værdier, sin arbejdsevne eller sit liv.

Men er det klogt at bruge penge på en forsikring hvis man måske aldrig får brug for den? Er det spild af penge at have et reservehjul i bagagerummet selv om der aldrig bliver brug for det? Den tryghedsfølelse hjulet giver bilisten, opvejer sikkert rigeligt udgiften til reservehjulet. Der er selvfølgelig afsavn man ikke kan kompensere for med penge, men erstatningssummen kan dække andre tab.

Hvilke tab dækker forsikringspolicerne?

Forsikringsformer

Mange af de forsikringer der bliver tegnet af private, falder ind under kategorierne tingsforsikring,  ansvarsforsikring, sygeforsikring, invaliditetsforsikring og livsforsikring.

Tingsforsikring: Det man oftest sikrer sig mod, er tab af ting, det vil sige hus, forretning, bil og andre besiddelser. Det er sådan en forsikring John fra den foregående artikel skulle have tegnet på sit tømrerværksted og sit værktøj.

Nogle forsikringspolicer dækker bestemte genstande i huset. Hvis man vælger den type forsikring, gør man klogt i at lave en fortegnelse over det forsikrede indbo, om muligt vedlagt fotografier eller et videobånd. Denne oversigt over genstandenes anslåede værdi bør sammen med fakturaer og købekontrakter opbevares på et sikkert sted uden for hjemmet. Så vil det være meget enklere at gøre et erstatningskrav gældende.

Ansvarsforsikring: Alle der ejer bil, hus eller anden ejendom, og alle der driver virksomhed, alene eller med ansatte, risikerer at pådrage sig ansvaret for en ulykke. En sådan ulykke kan medføre materiel skade, personskade eller dødsfald. Ejeren af en bil, en ejendom eller en forretning kan komme til at hæfte for en reparation, for lægebehandling eller endda for en andens tort og svie. I mange lande kræver loven at arbejdsgivere og bilejere tegner en ansvarsforsikring, der sætter dem i stand til at dække disse udgifter. Selv hvor forsikringen ikke er lovbefalet, har en bilejer, en ejendomsindehaver eller en arbejdsgiver ofte et juridisk og moralsk ansvar for at hjælpe de skaderamte og deres familier.

Sygeforsikring: I mange lande garanterer staten visse goder der ellers skulle finansieres via forsikringer eller opsparinger. Det gælder ydelser som folkepension og lægebehandling. Men selv i sådanne lande dækker staten måske kun en vis del af udgifterne til behandling, eller den dækker kun udgifterne for en bestemt kategori af borgere. Derfor tegner nogle desuden en privatforsikring til dækning af de resterende omkostninger. Mange steder betales sygeforsikringen af arbejdsgiveren.

Nogle private forsikringsordninger dækker udgifterne til omfattende lægebehandling mod et fast månedligt eller årligt vederlag. Organisationerne bag disse forsikringer bestræber sig for at holde omkostningerne nede ved at sørge for en behandling der er så billig som muligt, og ved at fremme forebyggende behandling.

Invaliditetsforsikring og livsforsikring: En invaliditetsforsikring tegnes for at sikre forsikringstageren en vis indkomst hvis han kommer til skade og bliver uarbejdsdygtig. En livsforsikring yder økonomisk støtte til den forsikredes husstand i tilfælde af hans eller hendes død. En sådan forsikring har sat mange familier i stand til at dække alle gældsposter og sikret dem mod drastiske ændringer efter at hovedforsørgeren er blevet invalideret eller er død.

Hvordan man finder et pålideligt forsikringsselskab

Princippet bag en forsikring er at man betaler penge nu for at opnå en økonomisk beskyttelse senere. Derfor er det ikke så mærkeligt at forsikringsbranchen tiltrækker forholdsvis mange svindlere. Det gælder både  industrilande og lande med økonomier som er under udvikling. Derfor er det klogt at passe på såkaldte lavprisforsikringer og at være på vagt over for tvivlsomme forsikringsordninger. Alt for mange håbefulde kunder har stået tomhændede når sådanne selskaber undlod at yde dækning — eller blot forsvandt som dug for solen.

Som ved ethvert andet køb gør man klogt i at sammenligne tilbud. Derved sparer man ofte penge. Nogle selskaber tilbyder for eksempel ikkerygere en billigere sygeforsikring, og i lande hvor man må køre uden kørekort, tilbydes folk der har kørekort, gunstigere bilforsikringspræmier. Men hvordan kan en potentiel køber finde et pålideligt forsikringsselskab?

Det første skridt kan være at finde ud af hvilke erfaringer andre har gjort med forskellige selskaber og assurandører. Venner og naboer ved måske hvilket ry selskabet har for sine ydelser, eller om assurandøren har ry for at være ærlig og personligt interesseret i sine kunder. Det er også godt at følge med i mediernes omtale af forsikringsselskaber der kan tænkes at være i krise.

Desuden kan man i nogle lande checke et selskabs ry og økonomiske situation ved at se efter i oversigter udarbejdet af kreditvurderingsbureauer, der er tilgængelige på biblioteker, boghandeler og Internettet. De kan give svar på spørgsmål som: Er selskabet økonomisk stabilt? Har det drevet forretning og haft en sund økonomi i mange år? Er det kendt for at behandle erstatningskrav hurtigt og gnidningsløst? *

Sådanne oplysninger bør dog ikke betragtes som ufejlbarlige. Et gammelt, veletableret forsikringsselskab der var et milliardforetagende, måtte overtages af staten blot en uge efter at det havde fået en positiv omtale i en kendt håndbog.

Forsikringsagentens rolle

En assurandør arbejder for et bestemt forsikringsselskab. En mægler, eller selvstændig agent, kan kontakte forskellige selskaber for at finde den bedst mulige forsikring til en given pris. Begge er nødt til at bevare et godt forhold til deres kunder hvis de vil drive forretning. Når en forsikringsagent er pålidelig og personligt interesseret, kan han være til stor hjælp for sine klienter.

Først må den dygtige assurandør eller mægler hjælpe klienten til, ud fra en tilsyneladende uendelig liste over forsikringer, at vælge den mest hensigtsmæssige. Han vil også forklare detaljerne i en police som hans klient ikke forstår. Det er almindeligt kendt at forsikringspolicer er indviklede. Engang har direktøren for et forsikringsselskab indrømmet at der var dele i hans bygningsforsikringspolice han ikke selv forstod.

Når klienten får en agent til at forklare forsikringspolicen, kan det spare ham for ubehagelige overraskelser. De fleste policer for tings- og sygeforsikringer indbefatter for eksempel en selvrisiko. Det er et fastsat beløb som forsikringstageren selv skal betale — eksempelvis for bilreparationer eller lægeregninger — inden forsikringsselskabet betaler sin andel af erstatningen. Agenten kan også tale klientens sag hvis forsikringsselskabet tøver med at dække en skade.

Kristne og forsikringer

Har man som kristen behov for at være forsikret i betragtning af at man stoler på at Gud vil hjælpe en, og at man ser frem til afslutningen på denne tingenes ordning? I 1910 blev dette spørgsmål stillet Charles Taze Russell, udgiveren af det tidsskrift der i dag kaldes Vagttårnet, søsterbladet til Vågn op! Russell medgav at Bibelen forudsiger afslutningen på vor tids økonomiske system, og tilføjede at han ikke selv havde nogen livsforsikring.

 „Men ikke alle er i samme situation,“ sagde Russell. „En ægtemand med forsørgerpligt over for en kone og mindreårige børn der ikke kan klare sig selv økonomisk, har et vist ansvar over for dem.“ (1 Timoteus 5:8) En mand kan lægge penge til side der kan tjene til familiens underhold, bemærkede Russell. „Men hvis dette ikke er muligt, kan han opfylde sin forpligtelse over for dem ved at tegne en livsforsikring.“

Hvis man har ansvaret for en familie, kan man blandt andet også tegne en syge- eller invaliditetsforsikring. Mange ugifte tegner forsikringer der giver dem lettere adgang til tjenesteydelser som lægebehandling og samtidig beskytter dem imod at stifte gæld i tilfælde af ulykke eller sygdom.

Det er vigtigt at være ærlig i forsikringsanliggender. En sand kristen vil aldrig snyde et forsikringsselskab — hverken når han udfylder en forsikringsbegæring eller når han anmelder en skade eller et tab. (Hebræerne 13:18) Han eller hun vil huske at formålet med en forsikring er at kompensere for et tab. Den er ikke en lotteriseddel eller en adgangsbillet til et liv i luksus. — 1 Korinther 6:10.

Kristne vil adlyde alle love der kræver at man lader sig forsikre. Hvis de skal være forsikrede for at kunne drive forretning eller køre bil, følger de loven. (Romerne 13:5-7) Ærlighed og praktisk visdom kræver også at man betaler præmierne til tiden. Hvis betalingen udebliver, kan selskabet annullere policen og tilbagevise erstatningskrav. Det er klogt af og til at anmode forsikringsselskabet om dokumentation for indbetalinger eller at gemme kvitteringer, som for eksempel taloner fra giroblanketter eller andet der beviser at man har betalt.

Uanset om man vælger at lade sig forsikre eller ej, er der nogle grundlæggende forholdsregler der hjælper en til at undgå tab — og dermed sparer en selv og ens kære for sorg som ingen forsikringssum kan råde bod på. I den næste artikel vil vi se på disse forholdsregler.

[Fodnote]

[Illustration på side 7]

En pålidelig forsikringsmand kan hjælpe en i valget af forsikring

[Illustration på side 7]

Mange lader sig forsikre, uanset om det er lovpligtigt eller ej