Er Bibelen pålidelig historie?

DE DADLEDE regenterne. De kritiserede præsterne. De bebrejdede det jævne folk dets ondskab. De kundgjorde endog deres egne svagheder og synder. De blev jaget og forfulgt, og nogle endog myrdet, fordi de sagde og skrev sandheden. Vi taler om Guds profeter, hvoraf mange har været med til at nedskrive Bibelen. — Mattæus 23:35-37.

Page Smith skriver i sin bog The Historian and History: „[Hebræerne] var lige så skånselsløse over for deres helte som over for skurkene, over for sig selv som over for deres modstandere, for de skrev med Guds øjne hvilende på sig og havde intet at vinde, men alt at tabe hvis de skjulte noget.“ Page Smith fortsætter: „Sammenlignet med de kedelige krøniker om Syriens og Ægyptens krigerkonger er beretningen om Guds udvalgte folks trængsler og triumfer . . . en fængslende historie. De hebraiske historieskrivere havde opdaget et af historiens væsentligste elementer — at den udspilles af virkelige mennesker, med alle deres fejl og mangler.“

Bibelskribenterne var også pinligt nøjagtige. Efter at have undersøgt Bibelen i lyset af historien og arkæologien skrev forfatteren Werner Keller i indledningen til sin bog Bibelen har alligevel Ret: „Når jeg betragtede den overvældende fylde af sikre, autentiske forskningsresultater . . . randt den sætning mig gang på gang i sinde: Bibelen har alligevel ret!“

Dynamisk historie med magtfulde lektioner

Flertallet af bibelskribenterne var jævne folk — landmænd, hyrder og fiskere. Alligevel har det de skrev over en periode på omkring 1600 år, påvirket flere mennesker end nogen andre skrifter, fortidige som nutidige. Desuden er deres skrifter blevet angrebet fra alle sider, men uden held. (Esajas 40:8; 1 Peter 1:25) I dag kan Bibelen læses helt eller delvis på cirka 2200 sprog — langt flere end nogen anden bog. Hvorfor indtager Bibelen i den henseende en særstilling? Det kan nedenstående skriftsteder give svar på.

„Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig til undervisning, til retledning, til reformering, til optugtelse i retfærdighed, så Guds-mennesket kan være fuldt ud dygtigt, fuldt udrustet til enhver god gerning.“ — 2 Timoteus 3:16, 17.

„Alt det der forud er skrevet, er jo skrevet til vor belæring, for at vi ved vor udholdenhed og ved Skrifternes trøst kan have håb.“ — Romerne 15:4.

„Disse ting skete fortsat med dem [israelitterne], som eksempler, og de blev skrevet til advarsel for os [de kristne] til hvem enden på tingenes ordninger er kommet.“ — 1 Korinther 10:11.

Bibelen er hævet over alle andre bøger fordi den er inspireret og bevaret af Gud, en beretning om virkelige mennesker, hvoraf nogle behagede og andre mishagede Gud. Den er alt  andet end en kold opremsning af leveregler eller en samling eventyr for børn. Det er sandt at Gud brugte jordiske sekretærer til at skrive Bibelen, og derved har han givet den en karakter der appellerer til og har grebet læserne generation efter generation. Arkæologen William Albright har sagt: „Bibelens dybe moralske og åndelige indsigt, der på enestående vis åbenbarer Gud for menneskene gennem det som nogle erfarede i fortiden, er lige så værdifuld i dag som den var for to eller tre tusind år siden.“

For at illustrere at Bibelen er tidløs, vil vi gå tilbage til begyndelsen af menneskehedens historie — hvortil kun Bibelen kan føre os — og betragte nogle vigtige oplysninger som vi finder i Første Mosebog.

Aktuelle oplysninger i en gammel beretning

Første Mosebog fortæller blandt andet om menneskehedens begyndelse — med navne og det hele. På det område er intet andet værk så specifikt. ’Men hvilken gavn har vi af at kende vore oprindelige forfædre?’ spørger du måske. Det har vi umådelig stor gavn af, for ved at vise at alle mennesker — uanset hudfarve, stamme og nationalitet — kan føre deres oprindelse tilbage til de samme forældre, fjerner Første Mosebog ethvert grundlag for racisme. — Apostelgerninger 17:26.

Første Mosebog giver også vejledning i moral. Den indeholder beretningen om Sodoma og Gomorra og de omkringliggende byer, som blev udslettet af Gud på grund af indbyggernes grove seksuelle perversiteter. (1 Mosebog 18:20–19:29) Bibelen siger i det syvende vers af Judas’ Bog: „Således er også Sodoma og Gomorra og byerne omkring dem, efter at de . . . havde begået utugt i stort omfang og var gået efter kød til unaturlig brug, sat frem for os som et advarende eksempel.“ Indbyggerne i Sodoma og Gomorra havde ikke modtaget nogen morallove af Gud, men  Gud havde givet dem og alle andre mennesker en samvittighed. Derfor kunne han med rette drage disse folk til ansvar for deres handlinger. (Romerne 1:26, 27; 2:14, 15) På samme måde vil Gud i dag kræve alle til regnskab for deres handlinger, hvad enten de accepterer hans ord, Bibelen, eller ej. — 2 Thessaloniker 1:8, 9.

En historisk beretning om overlevelse

På Titusbuen i Rom kan man se et relief med soldater som bærer på nogle hellige kar fra templet i Jerusalem. Det er efter byens ødelæggelse i år 70, hvor over en million jøder blev dræbt. Men lydige kristne overlevede fordi Jesus forinden havde givet dem følgende advarsel: „Når I ser Jerusalem omringet af lejrede hære, så skal I vide at dens ødelæggelse er kommet nær. Så lad dem der er i Judæa flygte til bjergene, og lad dem der er i dens midte gå ud, og lad dem der er på landet ikke gå ind i den; for dette er hævnens dage.“ — Lukas 21:20-22.

Jerusalems trængsel er ikke blot en tilfældig begivenhed der fandt sted for længe siden. Nej, den forudskildrer nogle aspekter ved en større trængsel, en verdensomspændende trængsel. Men også denne gang vil der være overlevende. De beskrives som „en stor skare . . . af alle nationer og stammer og folk og tungemål“ som „kommer ud af den store trængsel“ fordi de tror på værdien af Jesu udgydte blod — en tro der bygger solidt på Bibelens historie og profetier. — Åbenbaringen 7:9, 14.

Historie som ikke vil gentage sig

I dag lever vi i en tidsperiode hvor den anglo-amerikanske verdensmagt har overherredømmet. Der er tale om den sidste verdensmagt der er forudsagt i bibelprofetierne. I betragtning af det historiske mønster kan vi slutte at denne magt vil gå under ligesom sine forgængere. Men hvordan? Ifølge Bibelen vil afslutningen på dette herredømme være helt uden fortilfælde. Daniels Bog, kapitel 2, vers 44, peger frem til 1914 og siger om de regerende politiske magter eller „riger“: „I de kongers dage vil himmelens Gud oprette et rige som aldrig vil blive ødelagt. Og riget vil ikke blive overdraget til noget andet folk. Det vil knuse og gøre ende på alle disse riger, men selv bestå evindelig.“

Guds rige — hans himmelske regering ledet af Jesus Kristus — vil slette ethvert spor af menneskers undertrykkende styre i Harmagedon, som er klimakset på den førnævnte „store trængsel“. Derefter vil Riget „ikke blive overdraget til noget andet folk“, hvilket betyder at det aldrig vil blive omstyrtet. Dets herredømme  vil strække sig „til jordens ender“. — Salme 72:8.

Omsider vil den onde cirkel være brudt — falsk religion, undertrykkende politik og begærlig kommercialisme vil ikke længere beherske verden. Salme 72:7 giver følgende løfte: „I hans dage blomstrer den retfærdige, og fred i overflod, indtil månen ikke er mere.“ Til den tid vil det ikke være selviskhed og stolthed der råder på jorden, men Guds mest fremtrædende egenskab, kærlighed. (1 Johannes 4:8) Jesu ord lød: ’Elsk hinanden.’ Om dette siger historikeren Will Durant: „Min sidste lektion i historie handler om det samme som Jesus talte om. . . . Kærlighed er det mest nyttige i verden.“

Det var Guds kærlighed til menneskene der fik ham til at inspirere nedskrivningen af Bibelen. Kun Bibelen kaster lys over både fortiden, nutiden og fremtiden. Jehovas Vidner opfordrer indtrængende alle til at tage imod det livgivende budskab ved at afsætte en smule tid til studium af Bibelen. Med dette i tanke, og i lydighed mod Jesu befaling, forkynder de ’den gode nyhed om riget’ for deres medmennesker. Snart vil denne gode nyhed være mere end blot en profeti. Den vil være levende historie. — Mattæus 24:14.

[Tekstcitat på side 9]

„Bibelen har alligevel ret!“ — Werner Keller

[Tekstcitat på side 11]

„Bibelens dybe moralske og åndelige indsigt . . . er lige så værdifuld i dag som den var for to eller tre tusind år siden.“ — William Albright, arkæolog

[Illustrationer på side 9]

Mesjastelen: På denne sten læser man kong Mesjas version af krigen mellem Moab og Israel (2 Kongebog 3:4-27), navnene på forskellige steder der er omtalt i Bibelen, samt Guds navn skrevet med gammelhebraiske bogstaver.

[Kildeangivelse]

Musée du Louvre, Paris.

Sølvdenar: Kopien bærer kejser Tiberius’ billede og indskrift (Markus 12:15-17).

Nabonids Krønike: En kileskrifttavle der bekræfter Babylons pludselige fald for Kyros’ hånd. (Daniel, kapitel 5)

[Kildeangivelse]

Billede taget med tilladelse af British Museum.

Stentavle: Bærer Pontius Pilatus’ navn på latin.

[Kildeangivelse]

Billede © Israel Museum, Jerusalem; med tilladelse af Israel Antiquities Authority.

Dødehavsrullerne i baggrunden: Et studium af teksten fra Esajas’ Bog viste at bogen praktisk talt var forblevet uforandret efter at være blevet afskrevet i 1000 år.

[Kildeangivelse]

The Shrine of the Book, Israel Museum, Jerusalem.

[Illustrationer på side 10]

Et relief på Titusbuen bekræfter Jerusalems ødelæggelse i år 70 e.v.t.

[Kildeangivelse]

Soprintendenza Archeologica di Roma