Historien — er den til at stole på?

„Når man kender menneskets historie, fornemmer man at man er en del af et fællesskab der eksisterede længe før ens fødsel, og som vil fortsætte længe efter ens død.“ — A Companion to the Study of History — Af Michael Stanford.

ET MENNESKE der ikke kender til historie, mangler noget vigtigt i sit liv. Hvis man selv, ens familie, ens stamme eller ens nation ikke havde noget kendskab til historien, ville det føles som om man var uden rødder, uden fortid. Fortiden er den grundvold som nutiden bygger på, og uden en vis viden om historien vil det der sker i dag, ikke give megen mening.

Historien kan være som et forråd af livserfaring som andre har høstet for os. Den kan hjælpe os til at undgå at gentage de samme fejl igen og igen. En filosof har hævdet at de der glemmer fortiden, er dømt til at gentage den. Når man er inde i historien, forstår man fortidens kulturer, forbløffende opdagelser, fascinerende folkeslag og forskellige måder at anskue tingene på.

Men historien beskæftiger sig med folk og begivenheder fra længst svundne tider, så hvordan kan man vide om den er til at stole på? Hvis vi skal lære noget værdifuldt af historien, må den bygge på noget der er sandt. Og når vi opdager sandheden om fortiden, må vi acceptere den, uanset hvad. Fortiden kan virke inspirerende, men den kan også gøre ondt.

Vi vil nu se på nogle aspekter ved historien der kan hjælpe os til at vurdere nøjagtigheden af det vi læser, og hvordan autentisk historie kan gavne én når man læser den med eftertanke.

[Illustration på side 3]

Dronning Nefertiti

[Illustration på side 3]

Hvilken lære kan man drage af historien?

[Kildeangivelser på side 3]

Nefertiti: Ägyptisches Museum der Staatlichen Museen Preußischer Kulturbesitz, Berlin

Ramme: Foto taget med tilladelse af British Museum