De kan stjæle din identitet!

EN UNG kvinde begyndte at modtage sjofle beskeder fra forskellige mænd på sin telefonsvarer. En dag fik hun en mand i røret der sagde at han reflekterede på det frække tilbud hun havde lagt ud på Internettet. Men hun ejede ikke engang en computer. Det tog hende nogen tid at finde ud af at en eller anden havde taget hendes identitet og lagt annoncer ud på Internettet i hendes navn. Og ikke nok med det — den ukendte bedrager havde også udleveret hendes adresse, en vejbeskrivelse til hendes hjem og endda en anvisning på hvordan man kunne passere hendes tyverialarm!

De fleste af os tager vores identitet for givet. Vi er dem vi er, og vi kan bevise det hvis nogen ønsker det. Men de papirer eller kort vi ofte bruger for at legitimere os — dåbs- eller fødselsattest, sygesikringskort, kørekort, pas, id-kort og lignende — er ved at blive så nemme at forfalske eller stjæle at der er dukket en ny form for kriminalitet op, nemlig „identitetstyveri“.

En epidemi af bedrageri

Denne type kriminalitet er kompleks og snigende, og den kan være katastrofal for ofrene, der pludselig opdager at en eller anden trækker enorme beløb på deres konti, bedrager kreditorer og forvolder anden skade i deres navn. I nogle lande beskytter loven ofrene mod at skulle betale sådanne omkostninger, men i sidste ende kan de stå tilbage med et ødelagt omdømme og en dårlig kreditværdighed.

Myndighederne, kreditinformationsbureauer og forbrugergrupper erkender blankt at identitetstyveri forårsager tab for milliarder af kroner årligt. Det er umuligt at vide præcis hvor mange mennesker der bliver udsat for bedrageri gennem identitetstyveri. Et af de største problemer er at der kan gå flere måneder inden man bliver klar over at ens identitet er blevet stjålet. Nogle instanser kalder identitetstyveri for den hurtigst voksende type kriminalitet i USA, og der rapporteres om lignende problemer i andre lande.

Situationen forværres af at tyvene er klar over at svindel med identitet er vanskelig at efterforske, og at der sjældent bliver lagt sag an. „De kriminelle betragter det som en forbrydelse uden et synligt offer,“ bemærker kriminalbetjent Cheryl Smith. „Offeret er en bank eller et stormagasin, så tyvene tænker ikke på at forbrydelsen går ud over enkeltpersoner.“

Man bliver frarøvet selve sit navn

Identitetstyve stjæler sædvanligvis et eller flere meget vigtige personlige data eller dokumenter, såsom en pinkode, et CPR-nummer, et sygesikringsbevis eller et kørekort.  Derefter kan de ved hjælp af disse data give sig ud for at være en anden og oprette kreditkonti i vedkommendes navn. Samtidig omdirigerer de den ledsagende post til deres egen postkasse. De bruger så mange penge som muligt, så hurtigt som muligt. Man bliver ikke klar over hvad der foregår, før inkassatorerne begynder at dukke op.

Hvordan bærer skruppelløse personer sig ad med at få fingre i sådanne personlige oplysninger? Det er ikke spor svært. Ofte begynder det med at de indsamler personlige data som mange helt rutinemæssigt oplyser på kreditkortansøgninger eller til telefonsælgere. Nogle svindlere gennemroder affaldscontainere i håb om at finde bankkvitteringer, kontoudtog og lignende. Andre stjæler breve med økonomiske oplysninger fra postkasser. Tyve kigger folk over skulderen ved hjælp af kameraer eller kikkerter når de indtaster deres koder til kontantautomater eller offentlige telefoner. I nogle lande er der let adgang til mange personlige oplysninger i retsbygninger, i offentlige dokumenter og på Internettet.

Ens omdømme bliver ødelagt

Når først den lyssky person har fået fat i ens pinkode eller CPR-nummer, vil han sandsynligvis også forsøge at få fat i andre identifikationsoplysninger, såsom adresse og telefonnummer. Har forbryderen først disse oplysninger, og eventuelt et falsk kørekort med sit eget billede på, kan han gå i gang med sin forbrydelse. Ved personlig henvendelse eller pr. brev vil tyven straks anmode om at få oprettet en kreditkonto i den andens navn. Han oplyser ofte selv en adresse, idet han påstår at være flyttet. I deres hast med at oprette en konto får kortudstederne ikke altid verificeret oplysningerne og adressen.

Så snart bedrageren har fået åbnet den første konto, kan han bruge denne nye konto sammen med de andre personlige data til at godtgøre sin kreditværdighed. Et omsiggribende bedrageri har taget sin begyndelse. Dette baner vejen for at bedrageriet kan gribe om sig. Nu er svindleren godt på vej til at blive rig, alt imens han ødelægger en andens kreditværdighed og gode navn og rygte.

At udbedre skaden kan være vanskeligt, tidsrøvende og frustrerende. En advokat fra Californien ved navn Mari Frank fandt ud af hvor vanskeligt det kan være, da en bedrager havde stiftet gæld for omkring 850.000 kroner i hendes navn. „Jeg måtte skrive 90 breve og bruge 500 timer på at rense mit navn,“ fortæller hun. „Det er en kamp for ens gode navn og sunde dømmekraft. . . . Oftest ved man ikke hvem gerningsmændene er, og de bliver aldrig fanget.“

Hvad skal man gøre?

Hvis man er blevet offer for en identitetstyv, er der en række skridt man kan tage. For det første anbefales det at man ringer og får spærret sine konti i banken og andre steder hvor man har en konto. Følg det op med et brev, og bed om at blive kontaktet for at bekræfte fremtidige anmodninger om kredit.

 Anmeld det derefter til politiet. Sørg for at få en kopi af politirapporten som du kan bruge når du skal underrette kreditorerne.

Selv hvis tyven bruger stjålne oplysninger til at oprette nye kreditkort med, vil du være bedst sikret hvis du får udskiftet alle dine kreditkort. Og hvis dine check- og opsparingskonti er blevet misbrugt, bliver du måske nødt til at oprette nogle nye. Muligvis må du også sørge for at få nye hævekort og nye pinkoder.

Er der nogen løsning i sigte?

Lovgiverne, politiet og kreditkortudstederne kæmper for at finde måder at forebygge identitetstyveri på. Nogle steder har man vedtaget love der kategoriserer denne forbrydelse som værende af særlig grov karakter, og som bedre beskytter personlige oplysninger. Man har også overvejet andre højteknologiske løsninger, blandt andet digitale fingeraftryk på kort, hævekort der genkender håndaftryk eller en stemmeprøve, et chipkort som kan lagre personlige oplysninger som blodtype og fingeraftryk, og kort med en underskriftlinje som ikke kan slettes.

Ud over sådanne avancerede forebyggende metoder kan du med lidt omtanke og planlægning selv tage dine forholdsregler og derved nedsætte risikoen for identitetstyveri. (Se rammen „Hvordan man beskytter sig mod identitetstyveri“.)

[Ramme på side 21]

Hvordan man beskytter sig mod identitetstyveri

● Oplys kun dit CPR-nummer når det er absolut nødvendigt.

● Hav ikke kreditkort, id-kort, sygesikringsbevis, fødselsattest eller pas liggende i din pung eller tegnebog medmindre det er nødvendigt.

● Riv kontoudtog, telefonregninger, kreditkortkvitteringer og lignende i stykker inden du smider dem væk.

● Dæk din pinkode med hånden når du benytter en kontantautomat eller foretager telefonopkald ved hjælp af kort. Der kan være forbrydere med kikkerter eller kameraer lige i nærheden.

● Få en postkasse der kan låses, så risikoen for posttyveri nedsættes.

● Hent selv dit nye checkhæfte i banken i stedet for at få det sendt pr. post.

● Lav en liste eller en fotokopi med alle kreditkontonumre, og gem den et sikkert sted.

● Oplys aldrig dit kreditkortnummer eller andre personlige oplysninger over telefonen medmindre du har et fortroligt forretningsforhold med firmaet og du selv har ringet op.

● Lær dine koder udenad. Hav ikke en liste over dem i din pung eller tegnebog.

● Sørg for jævnligt at få et kontoudtog hvis muligt.

● Få dit navn slettet af salgslister der føres af kreditkortudstedere.

[Illustration på side 20]

Forbrydere kigger folk over skulderen når de indtaster deres koder ved offentlige telefoner eller kontantautomater

[Illustration på side 21]

Nogle gennemroder affaldscontainere for at stjæle personlige oplysninger