Den moderne krigs ansigt

I ET afrikansk land etablerede man i al hast en flygtningelejr for at kunne tage imod de 1548 flygtninge som pludselig kom til fra et naboland. Blå og khakifarvede telte blev slået op i en mudret lysning midt i en skov af palmetræer. Der var hverken elektricitet eller sengetøj og heller ingen vandhaner eller toiletter. Det silede ned. Flygtningene gravede små render med pinde for at forhindre vandet i at fylde teltene. To internationale nødhjælpsorganisationer arbejdede febrilsk på at forbedre leveforholdene.

Flygtningene havde taget chancen og var gået om bord på en synkefærdig fragtbåd for at undslippe den borgerkrig der i årevis havde hærget landet. Det var ikke en krig som blev udkæmpet med kampvogne eller bombefly. Den begyndte da omkring 150 soldater bevæbnede med automatvåben marcherede ind i landet. I årene der fulgte, indtog soldaterne den ene landsby efter den anden, opkrævede skat af civilbefolkningen, hvervede flere soldater og dræbte alle der var i opposition. Efterhånden erobrede de hele landet.

En af flygtningene i lejren var en ung kvinde ved navn Esther. Hun fortalte dengang: „Det værste jeg har oplevet i hele mit liv, var at miste min mand i denne krig. De skød ham. Frygten gennemsyrer alt. Man hører et råb bag sig og tror der kommer nogen for at slå en ihjel. Når som helst man ser nogen med et skydevåben, tror man at han vil slå en ihjel. Jeg var altid anspændt. Efter at jeg er kommet her, kan jeg sove om natten. Derhjemme kunne jeg ikke sove. Her sover jeg lige så trygt som et lille barn.“

„Selv i disse våde telte?“ spurgte en Vågn op!-skribent hende.

 Esther smilede. „Selv hvis jeg skulle sove her i mudderet, ville jeg sove bedre end jeg gjorde der hvor jeg kommer fra.“

Ambrose, som var ti år gammel, havde det meste af sit liv været på flugt fra krigszoner sammen med sin familie. Det fik ham til at sige: „Jeg ville ønske at der var fred, og at jeg kunne komme tilbage til skolen. Jeg er jo ved at blive stor.“

Kpana på ni år har nogle smukke brune øjne. På spørgsmålet om hvad det første var hun kunne huske, svarede hun uden tøven: „Krig!“

Den type krig disse mennesker flygtede fra, er blevet almindelig i de senere år. Ifølge én kilde er 46 ud af de 49 større konflikter der har raset siden 1990, udelukkende blevet udkæmpet med lette våben. I modsætning til sværd og spyd, som man kun kan bruge effektivt hvis man har en vis færdighed og styrke, har håndskydevåben gjort det muligt for amatører og professionelle at kæmpe på lige fod i krig. * Ofte bliver teenagere og børn rekrutteret og tvunget til at plyndre, lemlæste og dræbe.

Mange af disse konflikter er ikke konflikter lande imellem, men derimod konflikter inden for de enkelte landes egne grænser. For størstedelens vedkommende udkæmpes de ikke af trænede soldater på en slagmark, men af civile i byer og landsbyer. En stor del af kampene bliver ført af nogle der ikke har fået militær træning, og som derfor ikke har mange betænkeligheder ved at overtræde de regler der traditionelt er gældende i krig. Ondskabsfulde angreb på ubevæbnede mænd, kvinder og børn er som følge deraf blevet hverdagskost. Det anslås at mere end 90 procent af de dræbte i vore dages krige er civile. I sådanne krige spiller lette våben en betydelig rolle.

Selvfølgelig er skydevåben ikke den direkte årsag til konflikter — folk kæmpede mod hinanden længe før krudtet blev opfundet. Men beredskabslagre fyldt med våben fremmer snarere kampe end fredsforhandlinger. Våben har en tendens til at forlænge varigheden af krige og forværre blodsudgydelserne.

De lette våben der bruges i nutidens krige, har haft rædselsvækkende følger. I løbet af 1990’erne dræbte sådanne våben mere end fire millioner mennesker. Over 40 millioner er enten blevet flygtninge eller er blevet tvangsforflyttet. Lette våben har lagt krigshærgede lande i ruiner både politisk, socialt, økonomisk og miljømæssigt. Omkostningerne for det internationale samfund i form af nødhjælp, omsorg for flygtninge, fredsbevarende operationer og militær intervention er løbet op i astronomiske beløb.

Hvorfor er lette våben kommet til at spille så betydningsfuld en rolle i moderne konflikter? Hvor kommer de fra? Hvordan kan man begrænse deres dødbringende virkning — eller helt fjerne våben? De spørgsmål vil vi komme ind på i de følgende artikler.

[Fodnote]

[Kildeangivelse på side 3]

FN-FOTO 186797/J. Isaac